07.10.2019

.

Her er de største opgaver, der venter på statsministeren.

Kommentar af Stine Bosse

Det er en betydelig ledelsesopgave, Mette Frederiksen har taget på sig. Ikke bare set udefra, men tydeligvis også ifølge hende selv. Hendes tale ved Folketingets åbning vidnede om, at hun faktisk er bevidst om de udfordringer, hun står med. At Mette valgte at holde en tale med et lavt lixtal, er også en god start. Der er jo som bekendt ingen grund til at sige noget som leder, hvis de, man er leder for, intet forstår. Men fra nu af bliver det sværere. Meget sværere.

Tillid. Der ér en tillidskrise, uden tvivl. Vi har set SKAT nedsmelte for vore øjne. De beløb, der er snydt for, lige for øjnene af de ansatte, er så store, at de beløb, der savnes i ældreplejen eller uddannelsessystemet synes næsten latterlige i sammenligningen. Eller det kæmpe sikkerhedshul, der har været i Politiets system for anvendelse af teledata. Eller sundhedsplatformen, hvor det er regionerne, der bidrager til folkets oplevelse af manglende omhyggelighed.

Der skal styr på disse gamle hæderkronede ”etater” (store offentlige institutioner). Et nedslidt politi, som spilder deres tid og vores penge ved grænsen til Tyskland pga. en oppisket stemning, skal restitueres, hvis vi skal undgå franske tilstande, hvor antallet af selvmord blandt betjente er voldsomt stigende, vi har set protestmarcher, og loyaliteten er under pres. Skal respekten for etaterne genskabes, skal både justitsminister og skatteminister have midler og ro til at fokusere på den forvaltningsmæssige opgave. I det hele taget skal alle ministre mindes om, at en regering har en stor opgave i at være udøvende. Mindre hurtig og flygtigt spin og mere seriøs, solid ”sagsbehandling”.

Til gengæld er der ingen som helst grund til, som statsministeren gør, at italesætte bydele i København og andre større byer som den rene og skære kampzone. Ja, der er betydelige problemer visse steder. Men tager man fx de banderelaterede problemer, så er 4 ud af 5 bandemedlemmer etnisk danske, men samtlige 5 ud af 5 har samme sociale og ”kulturelle” baggrund. Det må vi så glæde os til at se løsninger på. Er der nogen, der kan, så må det være denne regering, men det gøres ikke ved at bære ved til angstens bål. Det har Mette folk til i et andet parti.

 

[Klima] er den store, bundne opgave. Der er opbakning til at løse udfordringerne, men er der også opbakning til måden? Her kommer en seriøs udfordring
_______

 

Klima. Det er den store, bundne opgave. Der er opbakning til at løse udfordringerne, men er der også opbakning til måden? Her kommer en seriøs udfordring. Og der er ikke tid til politisk drilleri – og slet ikke til spin. Klimaløsningerne skal skabes både nationalt, men i særdeleshed i det forpligtende europæiske fællesskab. Her er der ingen tid at spilde. Erhvervslivet repræsenteret ved DI står klar til at bistå med opgaven.

Men mere skal på bordet: investeringer i ny infrastruktur, tunge beslutninger om olieindvinding og de regler for CO2-udslip, som erhvervslivet faktisk ønsker sig. I Danmark og i hele EU. En genoptagelse af drøftelserne omkring en virkelig effektiv europæisk energiunion er én helt nødvendig vej. Her kan Mette passende kontakte partikammeraten Timmermans, den nye næstformand for EU-Kommissionen sammen med Margrethe Vestager. Begge har de i den grad har brug for progressiv tænkning fra et lille velreguleret land med store grønne interesser – og med mulighed for virkelig at præge både EU og hele verden.

Uddannelse. Vil Mette bevare sin troværdighed, skal der også satses på børn, skoler, deres lærere og uddannelse i det hele taget. Vi véd godt i Danmark, at vi selv udgør råstoffet. Ingen børn må tabes, uanset social status, oprindelse eller diagnose. Og samtidig skal vi begynde at indrette os på, at livslang læring måske handler om egentlig omskoling midt i livet. En ideologisk diskussion om friskoler eller ej bliver slet og ret for smal og alt for ligegyldig.

 

For ældre mennesker i Danmark bliver opgaven at få flyttet debatten fra antal bade om måneden til et samlet livsindhold. En sikkerhed for at værdigheden kan bibeholdes, og at rammerne for et sundt og godt ældreliv kan gøres solide
_______

 

Arbejdskraft. For ældre mennesker i Danmark bliver opgaven at få flyttet debatten fra antal bade om måneden til et samlet livsindhold. En sikkerhed for at værdigheden kan bibeholdes, og at rammerne for et sundt og godt ældreliv kan gøres solide. ’Glem Arne’ lyder forkert. Men al grundig samtale om præmissen for et liv efter arbejdslivet må ikke fortabes i ”Arne-debatten”. Mette må løfte blikket. Hun må forklare den undrende dansker, at der er ting, der er nødvendige:
• Flere nye arbejdspladser
• Parathed til at også mennesker udefra kan komme i job, hvis ingen herboende opfylder kvalifikationerne
• Samt sikring af kvalificeret arbejdskraft til de job, der bliver ledige, når flere forlader arbejdsmarkedet
Disse tre ting er forudsætningen for, at der overhovedet kan overvejes en mere menneskelig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ellers har vi simpelthen ikke råd.

På samme tid – og gerne i samme ombæring – må Mettes regering tage fat i et svært spørgsmål: Deltagelse på arbejdsmarkedet er nøglen til ordentlig omgang med hinanden og derfor en forudsætning for både inklusion og social sikring i økonomisk forstand. Vi ved, det er dyrt at have mennesker udenfor arbejdsmarkedet, og vi ved, at mennesker i arbejde, der betaler skat, er en forudsætning for den samlede velfærd.

Nye trepartsforhandlinger kan bane vejen for et mere fleksibelt optag på arbejdsmarkedet, hvor ordnede forhold opretholdes. Det handler om løn og ansættelsesvilkår, men også om praktik, uddannelse, omskoling og egentlige “føl-ordninger”, hvor den erfarne lærer den uerfarne op. På den måde kan vi sikre, at ingen ældre eller børn lades i stikken, medens vi betaler for lediggang. Dette er og bliver også indgangen til en ny udlændingepolitik og socialpolitik, der fjerner et indiskutabelt problem for fællesskabet og sikrer, at vi kan få velfærden til at fungere.

 

I kølvandet på Storbritanniens totalt forvirrede kurs ligger den store opgave og venter på alle statsoverhoveder: Hvordan former vi sammen et stærkt, progressivt, demokratisk Europa?
_______

 

Retsstaten. I kølvandet på Storbritanniens totalt forvirrede kurs ligger den store opgave og venter på alle statsoverhoveder: Hvordan former vi sammen et stærkt, progressivt, demokratisk Europa, hvor retsstatsprincipper efterleves, og menneskers rettigheder respekteres? Det er en kæmpe opgave, som Mette har rig mulighed for at influere, både direkte i Rådet og i et tæt samarbejde med Vestager. Ét spørgsmål er imidlertid rent dansk: gendrøftelse af vores forsvarsforbehold. De næste 2-3 år bør bruges på at få gennemdrøftet Danmarks sikkerhedspolitiske situation i arbejdet frem mod en ny afstemning.

I umiddelbar forlængelse af sikkerhedspolitik ligger regulering af den digitale verden. Et stærkt samarbejde med Vestager må også her være en åbenbar mulighed. Danmark kan gå forrest – sammen med de andre lande, der allerede er gået i gang med at få opkrævet skatter fra de store tech-virksomheder. Gør man ikke det, vil det danske skatteprovenu fra virksomheder fortsat synke. For der er ikke den tjeneste, der snart ikke vil kunne købes af disse giganter. Får man ikke løst opgaven med skatteopkrævning på enhver virksomhed, der finder sted i Danmark, også virtuelt, vil finansieringen af vores samfundsmodel langsomt men sikkert blive udfordret. Det er vigtigt både at have blik for indtægtssiden såvel som udgiftssiden i vores samfund.

God arbejdslyst. ■

 

Får man ikke løst opgaven med skatteopkrævning på enhver virksomhed, der finder sted i Danmark, også virtuelt, vil finansieringen af vores samfundsmodel langsomt men sikkert blive udfordret
_______

 

Stine Bosse (f. 1960) er formand for Europabevægelsen og Plan Børnefonden og bestyrelsesformand for BankNordik og TelePost Greenland. Hun er uddannet cand. jur. ved Københavns Universitet. [foto: pressefoto]