03.10.2019

.

Statsministeren er tvunget til at vælge imellem at bruge penge på velfærd og at bruge dem på den grønne omstilling. Hun har altid gået mere op i velfærd end klima. Min frygt er, at Mette Frederiksen vil vige udenom at sætte handling bag de ambitiøse klimaudmeldinger. Finanslovsforslaget bakker denne frygt op.

Kommentar af Stephen Møller Hansen

DE FÆRRESTE HAR GLEMT folketingsvalgets decimering af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Fælles for de to partier var, at de skubbede klimaet i baggrunden i valgkampen. De er malende eksempler på, at valget var et klimavalg.

Da Mette Frederiksen i tirsdags holdt åbningstale for Folketinget, gik der alligevel påfaldende længe, inden hun nåede til klimapolitikken. Hun kom igennem alt fra tillid til politikerne til et udsultet velfærdssamfund, et svækket SKAT og meget andet, før hun 33 minutter inde i talen nævnte klima og miljø.

Frederiksen optegnede, hvordan ungdommen har givet politikerne et gok i nøden. Hvor det før var Folketinget, der havde været førende på klima- og miljøområdet, var det nu ungdommen og erhvervslivet, som førte an. Det var befolkningen, der satte klimaet på valgkampens dagsorden i en sådan grad, at både udlændinge og velfærd blev sekundært. Nu skal politikerne indhente civilsamfundet, var budskabet.

Der er heldigvis allerede taget initiativer, og Mette Frederiksen kunne ved FN’s generalforsamling for nyligt sole sig i, at de danske pensionskasser har givet tilsagn om investeringer i den grønne omstilling på 350 mia. kr. over de næste 10 år. Ligeledes har Dansk Industri vist vejen med sin egen plan for løsninger på klima- og miljøudfordringerne, som inddrager erhvervslivet i hidtil uset grad.

Men selvom vejen allerede er blevet anvist fra uventede kanter, så lader den nye klimalov desværre vente på sig. Det er ikke blevet til tiltag såsom fx afgiftsreduktioner på elbiler og udtagelse af landbrugsjord til naturarealer – og jeg frygter det svære valg, Mette Frederiksen skal til at foretage. Eller måske rettere: Det hun allerede har taget.

 

Man kan som bekendt kun bruge pengene én gang, og en udbygning af velfærden og den omfattende grønne omstilling er begge meget dyre projekter. De kan i praksis ikke gennemføres på samme tid
_______

 

FOR STATSMINISTEREN SKAL vælge imellem på den ene side at bruge penge på velfærd og på den anden side at bruge dem på den grønne omstilling. Man kan som bekendt kun bruge pengene én gang, og en udbygning af velfærden og den omfattende grønne omstilling er begge meget dyre projekter. De kan i praksis ikke gennemføres på samme tid. Pengene i de offentlige kasser er simpelthen ikke til det.

Men når man ser på, hvor Mette Frederiksens politiske passion traditionelt har ligget, og hvis man kigger tilbage på hendes tidligere brandtaler og interviews, så er hun vokset op som en betonsocialdemokrat, som får tårer i øjnene, når hun lover penge væk til velfærd. Hun har på intet tidspunkt interesseret sig synderligt for klima og miljø – og i valgkampen var netop det emne også altid rosinen i pølseenden.

PÅ KLIMAOMRÅDET HAR Socialdemokratiet således langt mere tilfælles med Venstre end med regeringens egne støttepartier. Venstre forsøgte igennem flere år at tale med flere tunger i klima- og miljøpolitikken, sandsynligvis fordi de regnede ud, at en seriøs klimaindsats kommer i vejen for skattelettelser og velfærd. Først op til forårets valgkamp forstod partiet, at man måtte gå mere helhjertet ind i klimadagsordenen.

For i valgkampen viste mange vælgere, at de var villige til at bringe dette nødvendige offer, så længe de havde vished om, at pengene blev brugt på de rigtige klimainitiativer. Men disse prioriteringer og løsninger lader vente på sig, og klimaminister Dan Jørgensen har indtil videre mest siddet på hænderne.

Ved kasseeftersynet i slutningen af august konstaterede finansminister Nicolai Wammen, at der var et økonomisk råderum på 29 mia. kr. fra 2020 til 2025 (minus 3,5 mia. kr. i ubetalte regninger). Dette råderum er forudsat, at økonomien ikke svækkes – hvilket den dog sandsynligvis vil.

I regeringens nye finanslovsudspil for næste år lægger man op til at bruge 5,4 mia. kr. på velfærd – med lovning på meget mere i de kommende år. Så højt et beløb når tiltagene for klimaomstillingen slet ikke op på: De grønne forslag i udspillet er få og små, og der er brug for langt mere handling på klima- og miljøområdet, som bl.a. både eksperter og grønne organisationer har påpeget. Den nærliggende konklusion: Med Socialdemokratiets fokus på velfærd kommer regeringen ikke til at kunne overholde sine klimaløfter – hvad klimaet og miljøet ellers har hårdt brug for.

 

Jeg er bange for, at hun alene vil fokusere på, hvor mange milliarder hun – med stor passion og iver – kan bruge på velfærd, og hvordan hun kan finde nye typer beskatning af erhvervslivet
_______

 

MIN FRYGT ER, at Mette Frederiksen vil bruge tilsagnet fra PensionDanmark samt planen fra Dansk Industri til at vige udenom at tage føringen i den grønne omstilling. Finanslovsforslaget bakker denne frygt op. Jeg er bange for, at hun alene vil fokusere på, hvor mange milliarder hun – med stor passion og iver – kan bruge på velfærd, og hvordan hun kan finde nye typer beskatning af erhvervslivet. Virksomheder og arbejdspladser, som især provinsen i den grad har brug for.

Mette Frederiksen tager i øjeblikket tilløb til en forbrugsfest for velfærden, både hvad angår: pension, nærhospitaler, tusind nye sygeplejersker, gratis tandsikring, højere udlændingeydelser m.m. Når man lægger det sammen med Enhedslistens og SF’s krav, så bliver jeg hundeangst for, at de penge, vi som samfund vil have til rådighed i de kommende år, kommer til at forsvinde ind i vores i forvejen enormt store offentlige sektor – med minimal eller ingen effekt for borgerne.

Lige så stærkt som De Radikale kom ud af folketingsvalget, lige så forpjuskede kommer de til at stå tilbage, når Morten Østergaards eneste politiske resultat er at have reddet børnene på Sjælsmark. Det samme kan siges om de resterende støttepartier, SF og Enhedslisten. For der er ikke meget, der tyder på, at de får ambitiøse resultater på klimapolitikken.

Den svækkede tillid til politikerne, som Mette Frederiksen efter eget udsagn ønsker at genopbygge, bliver allerede svigtet, ved at hun sætter valgets vigtigste tema – klimaet – bagerst i regeringens prioriteter. Det er et problem for både demokratiet, samfundet og den helt nødvendige grønne omstilling. ■

 

Den svækkede tillid til politikerne, som Mette Frederiksen efter eget udsagn ønsker at genopbygge, bliver allerede svigtet, ved at hun sætter valgets vigtigste tema – klimaet – bagerst i regeringens prioriteter
_______

 

Stephen Møller Hansen (f. 1979) er Recruiter og Ledelseskonsulent hos Rosted & Partners. Han er uddannet Cand.merc.fir. fra Copenhagen Business School. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen (S) under Folketingets åbning på Christiansborg, tirsdag den 1. oktober 2019. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019)