02.10.2019

.

Nøglen til at gøre op med alt det offentlige bureaukrati ligger i at omdanne de offentlige institutioner til selvejende institutioner med egne bestyrelser, som frit kan agere ud fra de politiske rammer. Problemet er, at regeringens støttepartier er vilde med at detailstyre den offentlige sektor.

Kommentar af Bo Berger

METTE FREDERIKSEN INDLEDTE i går sin tale ved årets åbning af Folketinget med at male et skønmaleri omkring sine egne erindringer om fortidens skønne og trygge Danmark, hvor vi aldrig oplevede kriminalitet og dårligdomme. Det var en fortælling, der kunne gøre selv Dansk Folkepartis skønneste historie om Danmarks fortid til skamme. Efterfølgende fandt statsministeren den brede pensel frem, dyppede den i den sorteste maling, hun kunne finde, og overmalede skønmaleriet med den – for hende – dystre sandhed om situationen i dagens Danmark.

Talens indhold var ikke voldsomt overraskende. Men alligevel indeholdt en øjenåbner. Et lys i mørket. For et af de emner, Mette Frederiksen havde valgt at stille skarpt på, var tanken om at ændre måden, det offentlige system skal styre vores institutioner på: Hun vil fjerne nogle af de mange bureaukratiske lag, vi har lagt ned over vores offentlige institutioner. Hun vil arbejde for, at politikerne skal afholde sig fra at detailstyre, hvordan den offentlige sektor skal ledes og drives. Det skal fremover være den lokale leder og medarbejdernes ansvar, må vi forstå.

Mette Frederiksen springer på dette punkt – ganske overraskende – ud som en ægte socialliberalist. Det kan jeg kun bifalde. For som hun så rigtigt har reflekteret sig frem til, så opstår der modløshed og modstand, når ledelser og medarbejdere i vores institutioner får trukket beslutninger, der i deres øjne er fagligt helt forkerte, ned over hovedet. Den modløshed giver dårligt arbejdsmiljø, sygefravær og mindre effektivitet – og dermed også dårligere service til de borgere, der benytter sig af tilbuddene.

 

Hvis [statsministeren] tør gå hele vejen ved at gøre de kommunale institutioner selvejende […] så er jeg sikker på, at service, kvalitet og medarbejdertilfredshed vil blive meget højere
_______

 

HVORDAN FLYTTER VI SÅ beslutninger om den daglige drift i institutionerne væk fra politikerne og forvaltningerne og ud til ledelserne og medarbejderne i de enkelte institutioner? Jo, det gør vi ved at omdanne de kommunale, regionale og statslige institutioner til selvejende institutioner med hver sin bestyrelse bestående af politikere, brugere og lederen af institutionen samt eventuelle relevante eksterne medlemmer, der kan tilføre bestyrelsen kompetencer, der vil kunne styrke nytænkning og drift.

Det vil stadig være en kommunal, regional eller statslige opgave at udstikke retningen for institutionernes arbejde og at definere, hvilke mål der skal opfyldes. Derudover skal der allokeres offentlige midler til drift af institutionerne – men det er herefter den enkelte institutions ledelse at benytte disse midler bedst muligt, inden for de vide rammer politikerne har udstukket.

Statsministerens tanker om forbedringer for området er rigtige og nødvendige. Og hvis hun tør gå hele vejen ved at gøre de kommunale institutioner selvejende – og lade ledelserne på vores sygehuse og andre offentlige institutioner tage ansvaret for at nå de overordnede mål, politikerne opstiller – så er jeg sikker på, at service, kvalitet og medarbejdertilfredshed vil blive meget højere. Vel at mærke uden at der bliver behov for at tilføre flere ressourcer, end den demografiske udvikling tilskriver.

 

Der er desværre en vildfaren opfattelse i både Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og til dels også i Socialdemokratiet, at der skal detailstyres fra politisk hold, så alle får det samme
_______

 

PROBLEMET ER, AT med de støttepartier, regeringen har, får den svært ved at føre det ud i livet. Eksempelvis stiller både Enhedslisten og SF krav om, at der skal være detailstyrede minimumsnormeringer i daginstitutionerne. De krav flugter ikke rigtigt med at delegere ansvaret og opgaveløsningerne ud til den enkelte institution.

Der er desværre en vildfaren opfattelse i både Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og til dels også i Socialdemokratiet, at der skal detailstyres fra politisk hold, så alle får det samme. Men vi har som mennesker hverken brug for eller lyst til det samme. Vi har forskellige behov, og derfor skal vi have forskellige løsninger, afhængigt af hvor vi bor, og hvilke behov den enkelte skal have opfyldt. Det er en af grundene til, at bl.a. friskolerne i Danmark har medvind. Her er det op til den enkelte skoles bestyrelse og ledelse – under de rammeforudsætninger staten har udstukket – at udvikle en skole, der giver eleverne, forældrene og de ansatte den bedst mulige skole og arbejdsplads. Det er tilpasset de lokale forhold og de konkrete brugere – og det virker. Jeg ser ingen grund til, at det ikke kan overføres direkte til folkeskolen og andre offentlige institutioner.

Hvis Mette Frederiksen tør tage skridtet fuldt ud, så vi får flyttet beslutningskompetencerne helt derud, hvor borgerne møder den offentlige service, er jeg helt sikker på, at vi får et meget bedre samfund. Det vil være til glæde både for dem, der skal bruge de offentlige tilbud, og for medarbejderne i den offentlige sektor. ■

 

[Friskolerne] er tilpasset de lokale forhold og de konkrete brugere – og det virker. Jeg ser ingen grund til, at det ikke kan overføres direkte til folkeskolen og andre offentlige institutioner
_______

 

Bo Berger (f. 1969) er salgschef i virksomheden PH Spaanteknik A/S samt medlem af bestyrelsen af Venstre i Favrskov. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Pia Olsen Dyhr fra SF, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Morten Østergaard fra Radikale efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg, 25. juni 2019 (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)