23.08.2019

.

Danmark og USA har i årtier haft tætte relationer i det nordatlantiske område. De er der stadig uanset de sidste par dages uskønne komedie. Sikkerhedspolitikken er sjældent styret ud fra samme rationaler som kendes fra forretningsverdenen, og verden ville på ingen måde være et bedre sted, hvis den var. Tværtimod.

Kommentar af Steen Holm Iversen

DE DANSKE POLITIKERE opfører sig som »en flok provinsielle klaphatte« ved konsekvent at afvise Donald Trumps idé om at lade USA købe Grønland. Sådan lyder det fra den danske erhvervsmand og milliardær Lars Seier Christensen i Finans.dk, efter at Donald Trump onsdag valgte at aflyse sit planlagte besøg i Danmark. Årsagen: Statsminister Mette Frederiksen har kategorisk afvist at sælge Grønland og kaldt forslaget absurd.

Oven på hele den besynderlige historie, vi har været vidne til de seneste dage, føjer Lars Seier altså nu endnu et kort til bunken med sit udsagn. Hans sværmerier om et salg af Grønland var tidligt fremme i debatten og er som sådan ikke hverken overraskende eller nye.

I udgangspunktet vil jeg – uden at vide det – antage, at Lars Seier vurdere et muligt salg ud fra en ren forretningsmæssig synsvinkel og som en gestus overfor USA. I denne kontekst er Grønland som godt som en entydig – og ikke ubetydelig – udgift for det danske samfund og bør derfor afhændes. Kunne man samtidig komme den amerikanske præsident i møde og opnå fordele for danske investorer eller virksomheder, så vil et salg se tilforladelig ud på mange forretningsdrivendes bord. Problemet er, at Lars Seier ikke forholder sig til seriøsiteten bag den amerikanske præsidents forhandlingsoplæg.

Hvornår har man før set et seriøst forretningsforslag om køb af en virksomhed – eller som i dette tilfælde: en ø – blive annonceret og fremlagt i offentligheden på Twitter? Normalt er den slags omgærdet af store hemmelighedskræmmerier, hvor det blandt andet afklares, om sælger overhovedet VIL sælge den virksomhed eller ejendom, som man ønsker at købe. Først herefter, når underskriften er i hus, kan ”handlen” offentliggøres. Det ved Lars Seier udmærket godt fra sine egne forretninger.

 

Jeg er sådan set enig med Lars Seier i, at der ikke er meget at rose flertallet af de danske politikere for i denne sag. Alle har man grebet sagen med kyshånd men med vidt forskellige motiver
_______

 

Jeg er sådan set enig med Lars Seier i, at der ikke er meget at rose flertallet af de danske politikere for i denne sag. Alle har man grebet sagen med kyshånd men med vidt forskellige motiver: Venstrefløjen har ikke overraskende brugt sagen til at hælde benzin på de gløderne fra 70’erne og 80’ernes ”fodnotepolitik”, både i forhold til USA og NATO, som vi formodentlig vil se forsøg på at gentænde under Mette Frederiksens mindretalsregering.

Den borgerlige fløj har ivrigt grebet sagen, fordi den kunne aflede opmærksomheden fra det ekstremt triste, dramatisk og på mange måder umodne slagsmål, som vi er vidne til efter sammenbruddet i blå blok og Venstres sværmerier med S i valgkampen.

FAKTUM I DENNE SAG er, at Europa skylder USA sin frihed, og uden amerikanernes støtte ville vi formodentlig have haft tysk eller russisk som modersmål i dag.

Siden 1941 har Danmark vederlagsfrit stillet basefaciliteter til rådighed for USA i Grønland, og siden NATO’s oprettelse i 1949 har det været en traktatmæssig præmis, at et angreb på et medlem af NATO er at betragte som et angreb på hele alliancen. Det er det kollektive bånd, der binder NATO sammen som den mest succesfulde forsvarsalliance i den nyere verdenshistorie.

Så når Lars Seier bringer et sikkerhedspolitisk argument ind i debatten ved at slå fast, at ”Danmark ikke har styrke til at forsvare Grønland i krisesituation”, er det et forhold, som har stået funklende klart for USA i meget lang tid. Det har Danmark aldrig kunnet, og det kommer Danmark aldrig til!

Om USA reelt beskytter Danmark i en stor og farlig verden, som Lars Seier dernæst påstår, synes til gengæld mere uklart i et USA med Donald Trump som præsident. Jeg tror personligt ikke, verdens sikkerhed fylder ret meget for Donald Trump og hans administration. Det gør amerikanske arbejdspladser, amerikansk handel og amerikansk vækst.

 

Det eneste provinsielle, der er over de danske politikere, er, at de lod sig provokere til at reagere på et tweet, som tydeligvis var et element i en amerikansk valgkamp
_______

 

Jeg er derudover overbevist om, at havde USA seriøst været interesseret i at købe Grønland, ville sagen og evt. forhandlinger have været holdt hemmelig. Der pågår løbende forhandlinger med USA om Grønland. Det har længe været kendt, at det grønlandske hjemmestyre ikke er tilfredse med den aftale, der i øjeblikket er gældende for amerikanernes brug af Thulebasen, ligesom der formodentlig også er rejst ret betydelige krav overfor USA om oprydning i den forurening, som opstod omkring Thulebasen efter det berømte flystyrt i 1968.

Dernæst bør man også notere sig den redningsoperation, som VLAK-regeringen måtte ud i for at forhindre, at vitale dele af den grønlandske infrastruktur faldt i hænderne på kineserne sidste år. Det krævede en dansk investering på 700 mio. kr. i grønlandske lufthavne.

MAN KAN SIGE, at det eneste provinsielle, der er over de danske politikere, er, at de lod sig provokere til at reagere på et tweet, som tydeligvis var et element i en amerikansk valgkamp.

Resultatet er, at Danmark nu med al sandsynlighed bliver et element i den debat om – og i værste fald et symbol på – det svigt, som mange amerikanere, inklusive særligt Donald Trump, oplever, at vi og resten af Europa begår, når vi ikke vil leve op til aftalen om at bruge 2 pct. af BNP på vores sikkerhed og forsvar.

Det er og bliver en åben flanke, som vi og resten af Europa ikke har lukket overfor USA, og som Trump konsekvent kan smide i hovedet på de europæiske statsledere, samtidig med han kan prale med at have tvunget europæerne til at hæve deres forsvarsbudgetter. Altså noget som ingen anden amerikansk præsident har opnået i nyere tid. Dermed er der nok ingen tvivl om, at balladen om Grønland ikke er ovre, og at intensiteten vil øges, i takt med at den amerikanske valgkamp skrider frem.

 

Der bliver masser af investeringseventyr – også for Lars Seier – hvis den gensidige afhængighed håndteres klogt, og ikke mindst i et tæt samarbejde og forståelse med grønlænderne
_______

 

I går nat nåede vi efter min opfattelse så endnu et nyt lavpunkt i de danske reaktioner, da Lars Løkke Rasmussen, som han har gjort adskillige gange tidligere, holdt døde danske soldater fra Irak og Afghanistan op som skjold imod amerikansk kritik. Han er desværre ikke alene om at gøre bruge det argument, og det støder mig både som veteran, som officer og som menneske. Jeg spekulerer hver gang det sker på, hvordan de pårørende har det med, at deres far, kæreste, bror eller søster bliver brugt i et politisk slagsmål, der dybest set handler om at sammenligne en vis legemsdel.

Lev i stedet op til de løfter, I har givet skiftende amerikanske præsidenter og få så genoprettet balancerne i det forsvar, som i årtier har været jeres foretrukne katalysator for geografisk balance i Danmark og et handelspolitisk internationalt brækjern af primær gavn for gavn for dansk industri.

Danmark og USA har i årtier haft tætte relationer i det nordatlantiske område. De er der stadig uanset de sidste par dages uskønne komedie. I takt med Nordvestpassagen åbnes, og Grønland rammes af klimaforandringer, vil den geopolitiske situation også ændre sig. Der bliver masser af investeringseventyr – også for Lars Seier – hvis den gensidige afhængighed håndteres klogt, og ikke mindst i et tæt samarbejde og forståelse med grønlænderne. I disse dage tror jeg, mange grønlændere har fået genopfrisket fornuften i Rigsfællesskabet og erkendt, at det har været en fordel ikke at stå alene mod den amerikanske præsident.

Sikkerhedspolitikken er sjældent styret ud fra samme rationaler, som kendes fra forretningsverdenen, og verden ville på ingen måde være et bedre sted, hvis den var. Tværtimod. ■

 

Sikkerhedspolitikken er sjældent styret ud fra samme rationaler, som kendes fra forretningsverdenen, og verden ville på ingen måde være et bedre sted, hvis den var. Tværtimod
_______

 

Steen Holm Iversen (f. 1964) er medlem af Varde Byråd som løsgænger, tidligere for Liberal Alliance. Han er major og har siden 2014 arbejdet ved Hærens Efterretningscenter. Modtog i 2016 ”Forsvarsministerens Medalje” og ”Forsvarets påskønnelse for en ekstraordinær indsats”. ILLUSTRATION: USA’s præsident Trump til et politisk rally i Charleston, West Virginia, 21. august, 2018 [foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix]