12.08.2019

.

Jeg har lovet ministeren, at Det Radikale Venstre gerne indgår i en række delforlig på to betingelser: 1) At Finansministeriet ikke styrer og slet ikke forhaler processen for at få ro på finansloven, og 2) at vi går efter en række fælles mål, der bygger på principper som genopbygning og armslængde. Det er min vurdering, at vi sandsynligvis – uden at øremærke midlerne til DR – kan nå at stoppe nogle igangværende kanallukninger til glæde for brugerne.

Kommentar af Jens Rohde, MF, medieordfører for Radikale Venstre

Danmarks nye kulturminister, Joy Mogensen, har i sandhed arvet en forurenet medielosseplads. De seneste fire år er begreber som ’armslængde’, ’redaktionel frihed’ og respekt for dansk kulturarv og public service blevet kastet på møddingen. I stedet er mediepolitik blevet gjort til regionalpolitik, politisk pression, nedskæring af etablerede institutioner og en institutionalisering af selv lokale medier. Der foregår en utidig indblanding i alt fra kontraktforhold til programmer og definition af, hvad visse medier må og ikke må rent redaktionelt. Alt sammen ting, der overhovedet ikke hører hjemme i dansk mediepolitik. Og som på ingen måde tjener dansk kulturs interesser i en tid, hvor den interne danske konkurrence medier imellem er vand ved siden af konkurrencen, der melder sig udefra.

Der er i sandhed brug for et effektivt oprydningsarbejde efter de seneste fire år. Det kan kun gå for langsomt. Men fordi opgaven er så omfattende, kan det blive nødvendigt at løse den med en række delforlig i efteråret og en endelig færdiggørelse op til sommerferien næste år.

I gængs forhandlingsoptik vil nogle måske mene, at jeg hermed giver ministeren en uforholdsmæssig stor fordel. ”Noget for noget og alt eller intet” plejer jo at være omdrejningspunktet i en forhandling. Men vi står med så alvorlig en situation for ikke mindst DR, at vi bliver nødt til at stole på hinanden omkring bordet og gå i gang med at løse en række ting, før finansloven er på plads i dette efterår.

 

Vi står med så alvorlig en situation for ikke mindst DR, at vi bliver nødt til at stole på hinanden omkring bordet og gå i gang med at løse en række ting, før finansloven er på plads i dette efterår
_______

 

Jeg vil gætte på, at den udmelding vil få Finansministeriet til at ryste i bukserne og forsøge at låse ministeren fast på, at alt skal udskydes til næste år. Men jeg gætter også på, at den gode minister, vi har fået, og som jeg har høje tanker om og forventninger til, fint kan se rationalet i hurtigt at få vendt nedrivningen af DR til en – langsom men sikker – opbygning. Det kan fx ske ved, at vi på finansloven finder pengene til at forhindre en række besparelser, siger farvel til den mærkelige idé om støtte til ugeaviser (og eventuelt: skrotter den discount-tv-kanal med alt for lidt økonomi, som de nuværende forligspartier ønskede at oprette [en tv-kanal dedikeret til kultur, som daværende kulturminister Mette Bock planlagde som en del af sit medieforlig, red.]).

Der kan også være andre steder at finde penge. Men den øvelse alene løser desværre ikke den mindst lige så alvorlige udfordring, som afskaffelsen af licensen og introduktionen af skattemodellen på finansloven indebærer: Genetableringen af armslængden over for kultur- og medieinstitutioner i almindelighed og i forholdet til DR i særdeleshed.

Man skal være både blind, døv og eskapist, hvis ikke man har kunnet se, hvordan armslængdeprincippet systematisk er blevet undergravet over for DR de senere år.

Al erfaring fra udlandet viser desuden, at overgang fra selvstændig finansiering til en skattemodel fører til kortere armslængde, ligesom vejen fra kulturinstitution til medievirksomhed forkortes drastisk. Holland er et eksempel, men også den ellers i Danmark højt besungne finske model, hvor man via skatten betaler til en public service-fond, risikerer at forkorte armslængden. Ganske enkelt fordi man hurtigt ender i puljetyranni, hvor man ”fedter” for det politiske flertal og indretter kreativiteten efter ansøgningsskemaerne for at få del i flest mulige penge af fondens midler. Det er en smule ironisk, at de såkaldte borgerlige og liberale partier i hele Europa står først i køen, når det gælder fremme af mediepolitisk fondssocialisme.

 

Man skal være både blind, døv og eskapist, hvis ikke man har kunnet se, hvordan armslængdeprincippet systematisk er blevet undergravet over for DR de senere år
_______

 

Disse problemstillinger er vi nødt til at diskutere, inden vi med en kommende finanslov søsætter finansieringsmodellen i det nuværende forlig som blev vedtaget af den efterhånden hedengangne blå blok. Hvis en skattemodel overhovedet skal virkeliggøres, hvad jeg er stærkt betænkelig ved, så må der som minimum opfindes et stærkt og aggressivt modgående armslængdeværktøj til DR, ligesom der skal ske en indhegning af DR i forhold til Finansministeriet. Sådan én ordning er jeg ikke sikker på, at vi kan skabe med en skattemodel. Derfor er jeg skeptisk.

Inden vi fortaber os i tekniske detaljer, er det dog vigtigt at finde en række fælles principielle platforme. Der er mange ting, vi skal løse, og mediepolitik skal i fremtiden ses i et langt bredere og dybere dannelsesperspektiv end før. Også derfor må vi holde op med politisk at skille medieplatformene ad. Vi skal diskutere indhold, ansvar, ophavsret, kultur og dannelse frem for teknik. Det skal vi turde at tage os god tid til.

Men lige her og nu skal vi stoppe blødningen i DR. Med penge og armslængde. Det kan kun gå for langsomt, for her er det nuværende medieforlig i fuld gang med at forurene jorden i en grad, så det kan blive vanskeligt at bygge det tabte op igen.

Derfor har jeg kontaktet ministeren og lovet hende, at Det Radikale Venstre gerne indgår i en række delforlig på to betingelser: 1) At Finansministeriet ikke styrer og slet ikke forhaler processen for at få ro på finansloven, og 2) at vi går efter en række fælles mål, der bygger på principper som genopbygning og armslængde. Det er min vurdering, at vi sandsynligvis – uden at øremærke midlerne til DR – kan nå at stoppe nogle igangværende kanallukninger til glæde for brugerne.

Jeg har meget stor tillid til vores nye kulturminister, og derfor går Radikale Venstre gerne på kompromis med de gængse forhandlingstaktikker om alt eller intet. Jeg håber, at hun griber den fremstrakte hånd i en fælles sag, så vi kan få ryddet op og gjort en forskel, inden nytårsklokkerne ringer for et nyt finansår. ■

 

Jeg har meget stor tillid til vores nye kulturminister, og derfor går Radikale Venstre gerne på kompromis med de gængse forhandlingstaktikker om alt eller intet
_______

 

Jens Rohde (f. 1970) er MF og bl.a. medieordfører for Radikale Venstre. Tidligere medlem af Europa-Parlamentet. ILLUSTRATION: Jens Rohde [foto: Astrid Dalum/POLFOTO]