26.06.2019

.

Gårsdagens politiske aftale er vigtig. Den har ikke løst alt, men den fortæller om en ny tid, hvor vi tager fat om samfundets vigtigste opgave: Nemlig at sørge for, at vi lever sammen under menneskelige forhold, og at de kommende generationer vokser op til en lys og bæredygtig fremtid, som de kan møde med livsmod.

Kommentar af Svend Thorhauge, landsformand for Radikale Venstre

Der er landet en aftale, og en ny regering kan tage fat. Men den virkelige nyhed er, at vi er vidner til et nyt systemskifte i dansk politik. Tyve års kapløb om, hvem der mest afvisende kunne råbe ’fy for faen’, er afløst af en ægte indsats for at få mennesker til at mødes, integrationen til at virke, og kommende generationer til at lykkes med både liv og levned.

Nybruddet kom allerede under valgkampen. Det stod mere og mere klart, at yderfløjene i dansk politik var presset. De, der talte konflikten i samfundet op, gik tilbage eller stod i stampe. Folk havde fået nok af splittelse og symbolpolitiske tiltag. Folk var trætte af politikere, der fejrede andres ulykke, mens de indførte den ene tossede lov efter den anden, som aldrig ville komme i anvendelse og kun tjente til at fortælle, at nogle var mindre værd end andre.

Mens systemskiftet stod klart hos befolkningen, så tog det tid, før det slog igennem i partierne. Nogle blev i den gamle stald og står nu tilbage som slidte travere. Det gælder hele DF og det halve LA. Andre, som Venstre, skiftede kurs undervejs og hentede fortjent opbakning for det. I Venstre ser vi lige nu et opgør udspille sig, hvor klassisk liberale karakterer som Eva Kjer Hansen og andre slår til lyd for en ny borgerlighed, der ikke står for symbolpolitik, men for ”albuerum” for individet. Hvis det, vi ser, er en genkomst af det Venstre, der er vokset ud af samme muld som os, De Radikale, så hilser vi det hjerteligt velkomment. Der er mere end nogensinde brug for frihedens stemme, også i det borgerlige Danmark.

Derfor er gårsdagens aftale også så vigtig. Den har ikke løst alt, men den fortæller om en ny tid, hvor vi tager fat om samfundets vigtigste opgave: Nemlig at sørge for, at vi lever sammen under menneskelige forhold, og at de kommende generationer vokser op til en lys og bæredygtig fremtid, som de kan møde med livsmod: Vi er historisk ambitiøse på klimaområdet; vi gør op med integrationsstoppet; vi skifter spor i skole- og uddannelsespolitikken. Og vi sikrer økonomien bag, så det ikke bliver ved de gode hensigter.

 

[Aftalen] har ikke løst alt, men den fortæller om en ny tid, hvor vi tager fat om samfundets vigtigste opgave: Nemlig at sørge for, at vi lever sammen under menneskelige forhold, og at de kommende generationer vokser op til en lys og bæredygtig fremtid, som de kan møde med livsmod
_______

 

Klimaambitionerne giver nærmest sig selv. Det er en uomgængelig opgave, der skal løses. Til gengæld er det på alle mulige måder godt at være foregangsland. Vi sikrer vores drikkevand, får større biodiversitet og mere skov og natur. Der kommer elbiler på vejene og tusindvis vil finde beskæftigelse inden for nye erhverv, som retter sig mod både Danmarks og verdens omstilling mod en grøn og bæredygtig fremtid. Det bliver godt at bo i Danmark, efterhånden som vi indfrier ambitionerne.

Frontalopgøret med integrationsstoppet er tilsvarende afgørende for nybruddet. For selvom nogle lige nu vil gøre alt for at sige, at det består, mens den formindskede højrefløj vil gøre alt for at sige det modsatte, så er virkeligheden, at det for fremtiden vil fremstå som et fatamorgana fra en grå tid. For de liberale kræfter i Venstre og de klassisk konservative har for længst forladt den symbolpolitiske udlændingepolitik. Og efterhånden som Dansk Folkepartis stemme dør ud, vil det faktum gå op for Socialdemokratiet, så de ikke længere behøver holde fast i integrationsstoppet. Det er kun et spørgsmål om tid. Intet samfund har råd til – hverken menneskeligt eller økonomisk – at investere i at holde bestemte befolkningsgrupper udenfor fællesskabet. Det er verdens dyreste investering, og afkastet er negativt. På alle mulige måder.

Så det fjolleri nærmer sig endelig sin afslutning, og vi ser lige nu kun krampetrækninger fra en svunden tid. Og nok er opgøret ikke er ovre, og der vil stadig være reaktionære og højreradikale kræfter, som vil forsøge at skabe splittelse, men de skal få kamp til stregen.

Og mellem de store overskrifter skifter vi samtidig spor i skole- og uddannelsespolitikken. De nationale test fjernes fra de små klasser og suspenderes indtil videre i alle andre. Uddannelsesbesparelserne annulleres. Det ene loft efter det andet nedrives – både uddannelsesloftet og loftet over engelsksprogede uddannelser. De frie skoler anerkendes nu også af de røde partier som en væsentlig del af dansk skoletradition. Og i forordet til aftalepapiret kan man læse, at det ikke længere handler om at optimere den kommende generation, men om at give den rammer, så den både kan udfolde og udfordre sig. For det er i dette spændingsfelt, vi bliver til mennesker, fremfor til møtrikker i en maskine eller fodsoldater i en konkurrencestat. Tonen er sat for et skolesyn, der er meget mere i samklang med den tradition, som har givet så mange unge mennesker livsduelighed gennem tiden.

Og under det hele ligger tilliden og håbet. En ny tillid er på vej. En tillid mellem mennesker, mellem politikere og befolkning og politikere imellem. Derfor hviler der også et kæmpe ansvar på Mette Frederiksen. Med aftalen, som bygger på tillid, kan vi sammen skabe den forandring, som så mange hungrer efter. Men kun, hvis den kommende regering forpligter sig på ånden i aftalen. Kun hvis det håb, aftalen er udtryk for, indfries.

Vi vil holde Mette Frederiksen op på den nye retning. Og vi vil sammen med alle progressive kræfter kæmpe for, at det håb, som var valgets tale, ikke slukkes, men vil brænde intensivt i mange år frem mod en grønnere, friere og stærkere fremtid. ■

 

Vi vil holde Mette Frederiksen op på den nye retning. Og vi vil sammen med alle progressive kræfter kæmpe for, at det håb, som var valgets tale, ikke slukkes
_______

 

Svend Thorhauge (f. 1971) er landsformand for Det Radikale Venstre. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Pia Olsen Dyhr fra SF, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Morten Østergaard fra Radikale efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg, 25. juni 2019 [foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix]