04.06.2019

.

Vores økonomi og velfærd er afhængig af uddannelse. Det samme er vores demokratiske fællesskab og den enkelte borger. Derfor bør det være en bunden politisk opgave at sikre vores uddannelser de bedst mulige betingelser.

Kommentar af Sofie Carsten Nielsen

Den konservative Nikolaj Bøgh kritiserer i RÆSON d. 28. maj mit indlæg fra tidligere på måneden om behovet for en uddannelsespolitisk revolution. Det skyldes formentlig, at Nikolaj Bøgh er opstillet for et parti, som konsekvent har lagt stemmer til de forringelser, som i dag mærkes alle steder i uddannelsessystemet. Det er jo unægteligt svært at bakke op om en uddannelsesrevolution, når man ikke kan sætte handling bag ordene.

Nikolaj Bøgh lægger mig ord i munden og har tydeligvis misforstået en del af mine budskaber. Det giver mig anledning til at uddybe nogle centrale pointer:

For mig er det en afgørende præmis, at hvis vi ønsker et uddannelsessystem præget af høj kvalitet, må vi også betale for det. Det kræver først og fremmest, at vi stopper den nuværende regerings besparelser, og derefter at vi lægger en langsigtet plan for, hvordan vi sikrer massivt flere uddannelsesinvesteringer. Økonomisk set er sådanne investeringer nødvendige, fordi viden og kompetente medarbejdere er det, vi skal leve af i fremtiden. Men mindst lige så vigtigt er, at uddannelse giver mennesker bedre mulighed for at skabe det liv, de ønsker. Radikale vil derfor bruge mange flere penge på netop uddannelse. Dermed adskiller vi os fra regeringen og Nikolaj Bøghs eget parti.

Et af Nikolaj Bøghs kritikpunkter omhandler mit ønske om internationalisering. Vi har fået nok, fremfører han, hvilket han selvfølgelig er velkommen til at mene. Men for mig er det tydeligt, at internationale studerende bidrager til vores uddannelser. De kommer med en anden viden og andre perspektiver, som danske studerende kan have glæde af. Dermed handler internationaliseringen af danske uddannelser faktisk også om den dannelse, Nikolaj Bøgh efterlyser. For dannelse har jo ikke kun at gøre med det nationale, selvom det naturligvis er vigtigt. Danmark er en del af en stor verden, som det er nødvendigt at kende til og være nysgerrig over for. Dertil kommer – selvfølgelig – at de udenlandske studerende er en god forretning for dansk økonomi, hvilket blot understreger, hvor tosset det er, at regeringen har ønsket at mindske antallet af netop disse studerende.

 

For dannelse har jo ikke kun at gøre med det nationale, selvom det naturligvis er vigtigt. Danmark er en del af en stor verden, som det er nødvendigt at kende til og være nysgerrig over for
_______

 

Et andet af Nicolaj Bøghs kritikpunkter handler om digitalisering. Nikolaj Bøgh lægger vægt på, at brug af digitale hjælpemidler i folkeskolen eksempelvis kan tage fokus fra undervisningen. Men det er en helt anden aldersgruppe, end den jeg taler om.

Jeg mener, at informationsteknologi indeholder nogle muligheder for studerende, som ikke udnyttes godt nok i dag. Ifølge undervisere, jeg har talt med, skyldes det blandt andet, at IT-systemerne ofte er for dårlige, ligesom underviserne ikke altid har de nødvendige kompetencer. Så hvis vi vil realisere informationsteknologiens potentiale, må vi begrave den naive optimisme og i stedet gå mere klogt til værks. Eksempelvis bør vi efteruddanne underviserne i bedre brug af digitale hjælpemidler. Det bliver nemmest, hvis vi stopper besparelserne.

Men også her er der en dannelsesdimension, som Nikolaj Bøgh behændigt overser. For kigger man sig om i nutidens samfund, er der IT overalt. Det indebærer, at de fleste af os skal være i stand til at bruge digitale teknologier i vores job, og at vi som borgere skal kunne forstå de principper, informationsteknologi udvikles og implementeres efter. Overvågningen bliver stadig mere omfattende, algoritmer træffer beslutninger på vores vegne, og vi kommer i stigende grad til at samarbejde med robotter. Alt dette betyder, at vi ikke bare skal kunne anvende teknologi, vi skal også kunne stille krav og sige nej, når det er nødvendigt. Eksempelvis bør vi være opmærksomme på, hvordan IT-giganter designer apps, algoritmer og websites, så de gør os afhængige i værste tilfælde. At sætte os i stand til det er en stor, men vigtig, opgave for vores uddannelsessystem.

Trods uenighederne er jeg glad for, at Nikolaj Bøgh tog sig tid til både at læse og svare på mit indlæg. For situationen er desværre den, at uddannelse fylder alt for lidt i den offentlige debat. Det er ærgerligt, for intet emne er vel vigtigere. Vores økonomi og velfærd er afhængig af uddannelse. Det samme er vores demokratiske fællesskab og den enkelte borger. Derfor burde det være en bunden politisk opgave at sikre vores uddannelser de bedst mulige betingelser. Det vil jeg i hvert fald arbejde benhårdt for. Forhåbentlig er der andre, der vil være med. ■

 

For situationen er desværre den, at uddannelse fylder alt for lidt i den offentlige debat. Det er ærgerligt, for intet emne er vel vigtigere
_______

 

Sofie Carsten Nielsen (f. 1975) er stedfortrædende politisk leder og MF for Radikale Venstre. Bl.a. tidligere uddannelses- og forskningsminister. FOTO: Officielt pressefoto.