24.05.2019

.

Alternativets eksistensberettigelse er, at vi flytter dagsordener og nedbryder fastlåste systemer. Nu står vi foran den svære toer og skal bevise, at vi kan gøre det igen. Denne gang tager vi fat på den fastlåste blokpolitik.

Kronik af Uffe Elbæk, politisk leder for Alternativet

Alternativet står til det kommende folketingsvalg over for det, man kalder den svære toer.

Hvis du har lavet et hit af en debutplade, skrevet en anmelderrost første roman eller lavet en film til seks stjerner, så er opfølgeren som regel en udfordring. Sådan er det også i politik. Forventningerne vokser. Alt det, der før var nemt, bliver sværere. Selvfølgelig.

Derfor går vi i Alternativet også ydmygt til opgaven ved dette folketingsvalg. Men det bliver hverken med bøjet nakke eller svækkede ambitioner om at forandre Danmark og verden. Tværtimod. For vi er stolte over, hvordan vores entré på den politiske scene på ganske få år har flyttet holdninger og værdier tværs over det politiske spektrum – og dermed udfordret et ellers ganske fastlåst politisk status quo.

Bare tænk på valget i 2015: Alternativet var det eneste parti, der hejste den grønne fane, så højt som vi gjorde. Vi var de eneste, der satte fokus på klimakrisen som den afgørende politiske udfordring. I dag er den grønne dagsorden blevet en fælles dagsorden på tværs af partierne, selvom de fleste partier stadig har til gode for alvor at bevise, at de faktisk mener det. Hvordan kan man fx blive ved med at forlænge oliejagten i Nordsøen, som syv ud af Folketingets ni partier gør, når man ved, at det er selve kilde til problemet?

Men situationen er i dag – uanset partiernes nuancer af grøn – at klimadagsordnen er den vigtigste for en rigtig stor del af vælgerne. Ja, man kan potentielt tabe et valg på ikke at være grøn nok. Det er noget helt nyt.

 

Hvis Alternativet ikke fandtes som politisk parti og bevægelse, blev vi nødt til at opfinde det så hurtigt som muligt
_______

 

Det er kun motiverende, at Alternativet har været med til – på så relativt kort tid – at flytte danskernes syn på, hvor vigtig den grønne dagsorden er. Det er lykkedes både i kraft af sidste sommers ekstreme vejr og sammen med andre gode kræfter i civilsamfundet, i de progressive (og ansvarlige!) virksomheder og blandt NGO’erne. Men det er også helt, helt nødvendigt.

Klimaforandringerne er uden sammenligning den største enkeltstående udfordring, vi står over for i dag. Men det er også en unik mulighed for at skabe et samfund, der både er i balance med naturen og alle de levende væsener, som vi deler den med. Og det er en chance, vi ikke må lade passere uden at gribe den.

Så hvis Alternativet ikke fandtes som politisk parti og bevægelse, blev vi nødt til at opfinde det så hurtigt som muligt. Det siger jeg vel vidende, at etableringen af et nyt parti og en ny og tilmed vildt ambitiøs politisk bevægelse selvfølgelig rummer et hav af organisatoriske udfordringer og ikke så få politiske børnesygdomme. Selvfølgelig gør det dét, og sådan har det også været for Alternativet. Men selvom jeg godt kunne have været nogle af børnesygdommene foruden, har det været det hele værd.

For vi har fået sat klimaet øverst på dagsordenen. Men jeg synes faktisk, vores aftryk har været bredere. Flere og flere virksomheder laver forsøg med 30 timers arbejdsuge, og kødfri dage vinder frem blandt danskerne. Vi har fået indført forsøg med medicinsk cannabis og sikret afgørende rettigheder for nogle af minoriteterne i vores samfund. Vi har fået vores kollegaer fra de andre partier til bakke op om borgerforslag og at snakke om og forsøge på at skabe en ny og bedre politisk kultur, der inddrager flere i de politiske beslutningsprocesser.

 

Vi har igen og igen udfordret det politiske establishment ved, at vi vedholdende har nægtet at passe ind i den etablerede røde og blå kassetænkning
_______

 

Vi forsøger desuden at sætte et godt og inddragende eksempel, når vi sender live fra vores gruppemøder, og når vi giver vores medlemmer muligheden for at beslutte, hvad vi skal stemme i Folketingssalen. Og vi gør det ved at give vores medlemmer mulighed for at stille deres spørgsmål direkte til statsministeren, når der er spørgetime, eller ved fra tid til anden at arrangere “alternative parlamenter”, hvor borgere – parallelt med at en sag behandles i Folketingssalen – giver deres eget bud på, hvordan vi løser de store udfordringer i Danmark.

Men ikke mindre vigtigt: Vi har igen og igen udfordret det politiske establishment ved, at vi vedholdende har nægtet at passe ind i den etablerede røde og blå kassetænkning. Vi er ikke en del af en fastlåst blokpolitik, der kun kan rumme røde eller blå; for vi er grønne. Den opgave – at skabe et alternativ til status quo, at gøre op med en forældet og skadelige økonomisk tænkning og udfordre et fastgroet vækstbegreb – er vi endnu ikke i mål med. Men ligesom vi i den forgangne valgperiode har gjort klimakrisen mainstream, er målet, at vi i den kommende valgperiode får revet blokpolitikkens mure ned og etablerer et langt mere levende politisk rum, hvor vi bevæger os væk fra den amerikanisering af dansk politik, vi har set med præsidentvalgkampslignende tendenser i de seneste år. For det kræver de udfordringer, vi står overfor.

Det er også en af grundene til, at vi peger på os selv som statsministerparti ved det kommende valg. Velvidende at chancerne for, at Alternativet flytter ind i statsministeriet ved dette valg, ikke er specielt store. Men hvis vi skal sikre, at chancerne bliver større, og hvis vi skal sikre, at det tilsyneladende umulige – en statsminister, der sætter det grønne øverst – engang bliver muligt, så skal vi starte diskussionen nu. Derfor er det afgørende for os, at vælgerne allerede ved dette valg ikke kun har to statsministerkandidater at vælge imellem. Men at vi i stedet gør op med blokpolitikken, så der som minimum er en tredje politisk mulighed. En grøn kandidat, der hverken ønsker en større stat eller mere neoliberalisme. Men derimod et langt grønnere og mere entreprenant samfund. Og som faktisk står fast på sit ønske om det opgør.

 

[Vi ønsker] et samfund, hvor det ikke længere er os, der arbejder for økonomien, halsende rundt i vores små individuelle hamsterhjul, men hvor økonomien arbejder for os
_______

 

Derfor peger vi hverken på Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen, og vi kommer ikke til at være parlamentarisk grundlag for nogen af dem. Vi vil naturligvis gøre vores indflydelse gældende – og vores mandater vil (sam)arbejde engageret – uanset hvem, der bliver statsminister. Men vi kommer ikke til at holde hånden under to politiske projekter, som vi er fundamentalt uenige i, og som vi ikke synes, svarer ambitiøst og ansvarligt på de udfordringer, vi står overfor.

Vores tilgang er grundlæggende, at vi gerne indgår kompromiser, men vil ikke kompromitteres. Vi er simpelthen ikke i politik for at bidrage til en fastlåst blokpolitik, der alt for længe har drænet den politiske opfindsomhed.

Vi ønsker i stedet et langt grønnere, mere humanistisk og kreativt Danmark. Et samfund, hvor det ikke længere er os, der arbejder for økonomien, halsende rundt i vores små individuelle hamsterhjul, men hvor økonomien arbejder for os, så vi på ny definerer, hvad rige liv er: Nemlig at have tid til alt det, der virkelig betyder noget. Hvor vi igen vil se en opblomstring af medarbejderejede virksomheder, kooperativer og andelsvirksomheder. Og hvor politik igen bliver et personligt frigørelsesprojekt for den enkelte – men også for fællesskabet.

 

Vi i sandhed er det eneste troværdige bud på et dybt opgør med forældede ideologier og et politisk status quo
_______

 

Mange af ovenstående tanker og overvejelser var allerede til stede, da vi med hjælp fra de hundredvis af danskere, der deltog i vores politiske laboratorier, formulerede vores første politiske program i maj 2014. Men behovet for et opgør med status quo og den påståede nødvendighedens politik er i takt med klimakrisens øgede alvor kun blevet mere presserende. Og hvis man læser vores politiske program eller de mange politiske udspil og forslag, som vi har offentliggjort i den forgangne valgperiode, må det for enhver stå tydeligt, at Alternativet vitterligt står et helt tredje sted end alle andre partier på Christiansborg. At vi i sandhed er det eneste troværdige bud på et dybt opgør med forældede ideologier og et politisk status quo.

Alternativet er et grønt, holistisk, kosmopolitisk og samtidig helt nede på jorden-parti: Vores historiske rødder er andelsbevægelsen (selvstyrende og selvejende virksomheder), civilsamfundet (statskritik, modmagt og demokrati nedefra) og højskolebevægelsen (udsyn, dannelse, frihed og personlig udvikling), mens vi samtidig investerer i og virkelig vil det internationale samarbejde. Det hele blandet op med en sund anarkistisk grundtone og livsglæde, som vi har arvet fra 1968.

Denne politiske cocktail er efter min vurdering den perfekte antivirus mod en overbureaukratisk og kontrollerende stat, den natur- og menneske-ødelæggende neoliberalisme og den voksende nationalkonservativisme, der vinder frem både herhjemme over alt i Europa.

Jeg håber, du, kære læser, vil være med til at sprede denne antivirus og udfordre og gentænke det system, der har skabt de kriser, vi står i. At du vil fortsætte klimakampen sammen med os. At du vil give blokpolitikken dødsstødet og være med til at udvikle en helt ny måde at lave politik på, som troværdigt kan svare på klimakrisen og alle de andre udfordringer, der står i kø. Sammen kan vi skabe det samfund, vi drømmer om. ■

 

Jeg håber, du, kære læser, vil være med til at sprede denne antivirus og udfordre og gentænke det system, der har skabt de kriser, vi står i
_______

 

Uffe Elbæk (f. 1954) er grundlægger af og politisk leder for Alternativet. ILLUSTRATION: Alternativets leder Uffe Elbæk står foran Christiansborg [FOTO: Per Morten Abrahamsen/BAM/Ritzau Scanpix]