21.04.2019

.

Hvis Demokraterne skal vinde i 2020, må de én gang for alle forstå at deres nederlag i 2016 var deres eget ansvar – ikke Putins.

Kommentar af Jens Haag

DONALD TRUMP er en svøbe mod den vestlige verden og en reaktionær demagog. Men han er ikke en russisk marionetdukke, plantet af et omnipotent og skyggefuldt Putinregime – uanset hvor meget visse af hans modstandere har påstået det siden valget i 2016.

Da veteranen Hillary Clinton, til manges overraskelse og stik modsat valgstatistikkerne, tabte præsidentvalget, var det Demokratiske parti i chok. Det var ikke meningen at Trump skulle vinde, han havde stjålet den retfærdige sejr, denne virkelighed, hvor han er præsident, kan ikke være den rigtige. Der var, syntes man, en hørm af russisk indblanding og fordækte konspirationer, og den anelse eksploderede, da Donald Trump fyrede FBI-direktøren James Comey i maj 2017.

Comey havde været leder af en undersøgelse af Trumps angivelige forbindelser til russiske embedsmænd. Demokraterne, de amerikanske centrumvenstre-medier og snart sagt alle med sans for drama så rødt. 130 Demokrater krævede Trump undersøgt for vanskeliggørelse af rettergang, og otte dage efter Comeys fyring blev Robert Mueller udpeget som leder af undersøgelsen. Den såkaldte Muellerrapport blev modtaget, fulgt og kommenteret med en overdreven iver fra Trumps kritikere: Alskens bizarre konspirationsteorier væltede ud af skabene: Det Hvide Hus var besat af russiske agenter. Den eneste grund til at Trump overhovedet havde vælgere skyldtes systematisk og ekstrem russisk indblanding. Det eneste, satireprrogrammet Saturday Night Live ønskede sig til jul, var, at Mueller fik afsløret Trumps monumentale forræderi. På mærkværdig vis blev retorik fra den kolde krig blandet sammen med det hele i bizarre vrangforestillinger om Comrade Trump, en Putinmarionet, der havde urinsex med prostituerede i Rusland og kunne afpresses med optagelserne. Der var ingen ende på floden af konspirationsteorier og spekulationer, alt sammen bundet op på Muellers snarlige afsløring af Trump som forræder og russisk dobbeltagent.

Så den 18. april 2019, udkom endelig den længe ventede rapport med konklusionen: ‘The investigation did not establish that members of the Trump Campaign conspired or coordinated with the Russian government in its election interference activities.’

Kaos. Rapporten finder ingen beviser, der understøtter konspirationsteorien om en russisk marionetregering. Undersøgelsen afslørede til gengæld, at Trump er en magtfuldkommen vaneløgner, der bestikker ubelejlige mennesker til tavshed og mangler enhver form for moral eller etik. Men det har vi, ærlig talt, vidst siden valgkampen, der bød på det ene mere uhyrlige bevis for Trumps sociopatiske syn på kvinder og tendens til forkvaklede løgnhistorier efter det andet. Men det gør ham ikke til en russisk spion. Det gør ham bare til et frygteligt menneske.

Trump bliver ikke tryllet væk af ”de voksne”, han er her stadig. Så let slipper vi ikke. Han er et problem, USA selv har skabt – og selv må løse.

 

Hvis Hillary Clintons nederlag til Donald Trump kunne forklares med konspirationer og russiske sammensværgelser, ville det rense det Demokratiske parti for enhver form for medansvar
_______

 

HVORDAN KAN et millionstort publikum synes at have fået deres virkelighedsfornemmelse så fundamentalt ødelagt af det faktum, at Trump er præsident, at de har været parate til at købe en eksorbitant vrangversion af virkeligheden, der mest af alt ligner en dårlig spionroman?

Fordi, er mit bud, at det er belejligt. Hvis Hillary Clintons nederlag til Donald Trump kunne forklares med konspirationer og russiske sammensværgelser, ville det rense det Demokratiske parti for enhver form for medansvar for nederlaget, og frigøre dem fra den hårde selvindsigt det er, at deres politik i 2016 simpelthen ikke var god nok. Clinton, der er gift med en tidligere præsident og har været en del af det politiske system det meste af sit liv, repræsenterer så voldsomt stilstand og elite at det burde være selvindlysende at en amerikansk vælgerbase med en hastigt voksende politiker- og elitelede umuligt kunne finde begejstring for (endsige vælge) hende.

Det Demokratiske parti og den amerikanske venstrefløj skal, hurtigst muligt, begrave den miserable fantasi om at de ikke har medansvar for valget af Trump. Konspirationer blandt magtfulde politikere burde, rettelig, være forbeholdt kun de allerstørste idioter.

Demokraterne kan kun vinde i 2020 ved at organisere græsrødderne. Og ved at tage et hårdt og nødvendigt opgør med den elitære og virkelighedsfjerne distance til normale mennesker, som igennem årtier er vokset frem blandt den velhavende og selvretfærdige centrumvenstredel af Demokraterne. Det er dén distance, vælgerne forkaster.

USA plages af en ekstremt voksende ulighed, klimakrise, politivold, en fremadstormende og voldelig højrefløj, dårlige lønninger, afsindigt dyr uddannelse (og dertilhørende mangeårig gæld for de studerende) og et sundhedssystem i frit fald – og det Demokratiske parti mangler akut at finde dækkende og overbevisende løsninger på de problemer.

Ved Kvindemarchen mod Trump i 2017 stod der skrevet på et protestskilt: ”If Hillary had won, we’d all be at brunch right now,” og heri består problemet: Hvis Hillary havde været præsident, havde ovenstående problemer stadig eksisteret. De var ikke blevet tryllet væk, de havde krævet ansvar og handling. Donald Trump er ikke problemet i sig selv – han er blot ét symptom på et meget dybere problem. Hvis Trumps sejr er russernes skyld, behøver vi aldrig indse, at vi selv har ansvaret for det morads, vi står i til halsen – og dermed at vi også selv bærer ansvaret for at komme op. ■

 

Hvis Trumps sejr er russernes skyld, behøver vi aldrig indse, at vi selv har ansvaret for det morads, vi står i til halsen – og dermed at vi også selv bærer ansvaret for at komme op
_______

 

Jens Haag (f.1992) er journaliststuderende og blogger: https://domstolen.wordpress.com/.

ILLUSTRATION: Præsident Trump holder vælgermøde i Grand Rapids, Michigan, 28/3. [Foto: REUTERS/Joshua Roberts/Scanpix]