13.04.2019

.

De facto-lukningen af Radio 24Syv er endnu et eksempel på, at politikerne går alt for langt i at styre medierne. Der er brug for brede forlig om mediepolitikken og klare grænser for, hvornår politikerne bør blande sig.

Kommentar af Simon Pihl Sørensen (S)

Regeringen og Dansk Folkeparti har de facto lukket Radio 24Syv ved at stille strenge krav til FM4-kanalens geografiske placering.

Det er de i deres fulde ret til. De er også i deres fulde ret til at henvise radioen til et liv i skyggen som DAB-kanal: Over på DAB – med en halvering af lyttertallet – og uden muligheder for at vokse på samme måde som på FM-båndet. Vagthunden får en kiks og sendes over i skammekrogen, hvor den er mere uskadelig. Medieforliget begynder i det hele taget at ligne en straffeekspedition, når man også ser på eksempelvis halveringen af mediestøtten til trykte medier med afsæt i politiske og fagpolitiske foreninger. Det er tydeligt, at Radio 24Syv skulle i straffeboksen. Alene mistanken bør få os alle op af stolen, for det er ekstremt demokratisk alarmerende.

Radio 24Syv har været pågående og kritiske over for politikerne i almindelighed. Ofte med en bidende humor, kombineret med en skarp interviewform. Hvem husker ikke interviewet med folketingsmedlemmet fra Dansk Folkeparti, der var indianerdreng i et tidligere liv, og kollegaen, som ville finansiere velfærd ved at skære i BNP?

Vi, der har prøvet at være igennem vridemaskinen, kan skrive under på, at det er en pine. Og det skal det være – i hvert fald for os politikere – lokalt og på Christiansborg. Vi skal tåle at blive spurgt ind til vores politik på en pågående og kontant facon, hvorefter vi må svare efter bedste evne.

I disse år er der en tendens til, at politiske journalister rundt i landet og på Twitter bytter erfaringer med politikere om alt fra X Factor til strikkeopskrifter. Den symbiose – dette venindeskab – er usundt for os alle. Demokratiet har ikke brug for hyggesnak, men for årvågne medier.

 

Vi har brug for den frække pige i medieverdenens klasse, der ikke bekymrer sig om at være årets veninde. Nogen, der holder afstand til magthaverne. […] Radio 24Syv har udfyldt denne rolle til fulde
_______

 

Vi har brug for den frække pige i medieverdenens klasse, der ikke bekymrer sig om at være årets veninde. Nogen, der holder afstand til magthaverne. Der ikke skriver i politikernes poesibøger. Det er kvalmende. Radio 24Syv har udfyldt denne rolle til fulde. Også selvom de nogle gange er gået over stregen, især når det handlede om politikernes privatliv på en række af de mere løsslupne programformater.

Men mit hovedindtryk af kanalen er en god blanding af den kloge hofnar, som får sagt det usagte, og en lang række gode, oplysende programmer om alt fra Hitlers Tredje Rige til populærkulturens sladder. Folkeoplysning i bredest mulige forstand. Dét er public service.

Der er intet i vejen med at ønske mere lokal- og regionalradio. Men det, vi i virkeligheden har brug for, er en landsdækkende radiokanal, der bider magthaverne i skøderne – hvad enten disse magthavere er politikere, erhvervsledere eller kulturfolk. Og en sådan radiokanal skal selvfølgelig placeres lige dér, hvor magten er: i hovedstaden. Og det gælder især for hofnarren og den pågående reporter. Han skal stå midt i magtens centrum. Alt andet er i bedste fald knald i låget, men mest sandsynligt et værn fra politikernes side mod at blive kigget i kortene.

Eksemplet med Radio 24Syv er ikke enestående. I den sidste tid har vi også set politikere blande sig i tilblivelsen af drama på DR. Senest i forbindelse med DR’s dramaserie om Leonora Christina.

 

Vi har brug for brede forlig, hvor politikerne holder sig til de overordnede rammer for medierne og ikke begynder at lave benspænd for eller ligefrem fjernredigerer medierne
_______

 

Det minder om, hvad man ser i totalitære regimer. Hvad er det næste? At vi kun må se Olsen Banden-film – ligesom i det gamle DDR: hygge-tv uden bid og samfundskritik.

Politikerne må forstå, at denne politiske indblanding er en farlig leg. Vi har brug for brede forlig, hvor politikerne holder sig til de overordnede rammer for medierne og ikke begynder at lave benspænd for eller ligefrem fjernredigerer medierne. Brede medieforlig er nemlig et værn mod snævre interesser og magtmisbrug i mediepolitikken. Og man kunne passende begynde med en fælles håndfæstning mellem alle politiske partier om, hvordan man fremover vil administrere armslængdeprincippet og nære – ikke hindre – den frie presse.

Med fake news og globalt drevne, algoritmestyrede sociale medier, er det vigtigere end nogensinde. En kritisk, uafhængig kvalitetspresse er afgørende for at sikre et velfungerende, åbent demokrati. Vi har brug for hofnarren. Vi har brug for den kritiske journalist. Vi har brug for et medie, som ingen venner har, andre end lytterne – de demokratiske vælgere.

Politikerne kan jo begynde med at omgøre beslutningen om Radio 24Syv og lade være med at stille usaglige krav om forhold som placering. Det vil genskabe tilliden til dansk mediepolitik. ■

 

Vi har brug for et medie, som ingen venner har, andre end lytterne – de demokratiske vælgere
_______

 

Simon Pihl Sørensen (f. 1966) er cand.jur. fra Københavns Universitet, viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune og folketingskandidat for Socialdemokratiet. Han er desuden medforslagsstiller til borgerforslaget om at bevare Radio 24Syv. ILLUSTRATION: Radio 24syvs studier på Nørre Farimagsgade i København [foto: Jens Dresling/Scanpix]