26.02.2019

.

Det er helt legitimt at være tilhænger af en stram udlændingepolitik og mene, at flygtninge så vidt muligt skal tilbage til deres hjemlande. Men udlændingedebatten har klare racistiske undertoner, og det er en farlig vej for vores samfund. Det må stoppe!

Kommentar af Simon Pihl Sørensen (S)

Dæmoniseringen af jøderne overalt i Europa har historisk været et velkendt fænomen, der var vidt udbredt i mange år, inden nazisterne satte dæmoniseringen og senere folkedrabet i system. Men folkedrabet kunne ikke have fundet sted uden denne opbygning af had gennem generationer mod det jødiske folk. Som samfund må vi derfor altid være på vagt over for den slags fordomsfulde og racistiske udfald mod bestemte befolkningsgrupper. Der må simpelthen være grænser for, hvad man kan slippe afsted med af generaliseringer over for blandt andet etniske grupper.

I sidste uge så vi desværre to eksempler på, at grænsen for det tilladelige er flyttet betydeligt. Dansk Folkeparti indrykkede memes [genkendelige online illustrationer, red.] på sociale medier for at fejre paradigmeskiftet. Her ser man en karikaturtegning af en muslim i traditionelle klædedragter, som de færreste muslimer i Europa går i – en tegning, som er i direkte familie med 30’ernes karikaturtegninger af jøder. Samme dag udtalte et folketingsmedlem fra samme parti i forbindelse med vedtagelsen af paradigmeskiftet: ”Er erkendelsen ikke bare den, at integrationen af folk fra overvejende muslimske lande, ikke kan lade sig gøre?”. En generalisering, der åbenlyst ligner de generaliseringer, vi har hørt om jøder, sigøjnere og andre op igennem historien. Udtalt i Folketinget. Det hele bliver ikke bedre af, at Folketingets formand efterfølgende korreksede et andet folketingsmedlem for at påtale det problematiske i det angiveligt racistiske udsagn.

I Danmark har vi en straffelov, der stiller disse grænser ganske klart op: ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år.”

 

Dansk Folkepartis åbenlyse flirten med et sprogbrug og tegninger, der ringeagter eller ligefrem dæmoniserer grupper af en bestemt trosretning, sætter helt nye standarder for det, der bør accepteres i den offentlige debat
_______

 

Men inden vi kommer så langt, bærer politikerne et ansvar for, hvordan sproget bruges. Dansk Folkepartis åbenlyse flirten med et sprogbrug og tegninger, der ringeagter eller ligefrem dæmoniserer grupper af en bestemt trosretning, sætter helt nye standarder for det, der bør accepteres i den offentlige debat. Det åbner en motorvej – ikke mindst på de sociale medier – hvor endnu grovere ytringer, stærkt ansporet af meldingerne i Folketinget og fra politiske partier, sættes i spil. Ytringer, der minder om dem, som et nuværende folketingsmedlem og et nuværende medlem af Europarlamentet – henholdsvis Kenneth Kristensen Berth og Morten Messerschmidt – blev dømt for i 2002.

Vi skal kunne tale om religion. Vi skal kunne tale om kultur. Og vi skal i den grad kunne diskutere det på en konkret og kritisk måde. Ikke mindst religionskritikken må være i højsædet i et verdsligt samfund, hvor vi mere eller mindre har kæmpet os fri af religiøse dogmer, der har rod i ældgamle fortællinger, som intet har med vores moderne livssyn at gøre. Vi skal også kunne tale om flygtningebegrebet, og hvordan vi bedst bidrager til løsningen af migrationsudfordringerne. Og her er det et helt legitimt synspunkt, hvis man mener, vi skal satse på en indsats, der får flygtningene til at vende hjem. Men historien har lært os, at vi aldrig må acceptere bare ansatsen til at generalisere på baggrund af folkeslag og religion. Det går galt – det lægger kimen til had og forbrydelser. Helt på samme måde som det har lagt kimen til den ekstreme islamistiske terror mod den vestlige verden.

Vi skal ikke ende som Sverige, hvor der har været tendenser til at undertrykke ytringer, der var kritiske over for indvandring. Slet ikke. Men lige nu er vi altså på vej i den modsatte grøft, når Folketingets formand fra landets fineste talerstol irettesætter et folketingsmedlem, der påpeger det problematiske i at fremsætte grove generaliseringer af mennesker, der tilhører en bestemt trosretning. I Danmark er det ligefrem blevet politisk korrekt ikke at være politisk korrekt – det så vi, da Folketingets formand irettesatte Pelle Dragsted for at gå i rette med udtalelser, han mente, var racistiske. Det var aldrig sket for 5-10 år siden. De grove generaliseringer af fx muslimer er blevet mainstream. Helt på samme måde som det var almindeligt at tale grimt om jøder i slutningen af 20’erne og op gennem 30’erne. Det er en ekstremt farlig vej. Ansvarlige politikere må sige fra – nu. Inden situationen eskalerer. For det vil den, hvis vi ikke reagerer. ■

 

I Danmark er det ligefrem blevet politisk korrekt ikke at være politisk korrekt […] De grove generaliseringer af fx muslimer er blevet mainstream
_______

 

Simon Pihl Sørensen (f. 1966) er cand.jur. fra Københavns Universitet, viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune og folketingskandidat for Socialdemokratiet. Simon Pihl Sørensen har skrevet bogen Frihed til fællesskab (2013) med Rasmus Prehn, MF. ILLUSTRATION: Formand Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen, Martin Henriksen til Dansk Folkepartis årsmøde d. 16. september 2017 (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2017)