26.12.2018

.

Vi lever i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for et stærkt DR, men hvis DR alligevel producerer det samme fordummende reality-TV som private kanaler, ryger enhver form for berettigelse til at tvangsopkræve skattekroner for at drive TV-kanal. At man ikke har fanget det budskab efter det seneste års hæsblæsende debat tyder på en farlig tonedøvhed, der i værste fald kan blive DRs død.

Kommentar af Anders Storgaard, formand for Konservativ Ungdom

Hvornår forstår Danmarks Radio, at deres job ikke er at lege TV3 for skatteydernes penge?

Det var min første reaktion, efter at jeg læste, at DR nu har valgt at kaste sig ud i et nyt reality-TV-projekt, hvor man vil efterlade 12 danskere på en øde ø for at se, om de kan overleve. Jeg var så chokeret over nyheden, at jeg måtte dobbeltchecke, at det ikke var et indslag hos RokokoPosten. Det viste sig desværre at være rigtigt: Skatteydernes penge skal gå til endnu en reality-serie, der absolut intet har at gøre med public service.

DR viser med deres nyeste program med al tydelighed, at de absolut intet har lært af sidste omgangs besparelser, og at man vil fortsætte ud af den samme sti, der har fået flere danskere og deres repræsentanter på Borgen til at vende ryggen til kanalen. For værdien af public service ligger ikke at producere det, som alligevel kan gøres bedre på det private marked. Det ligger i at sikre, at alle danskere har adgang til viden, nyheder og dannelse, så kan blive klogere på deres historie, deres samfund og deres nutid. Når DR brillerer, så formår de at gøre det på en underholdende måde, der kan samle hele Danmark uden at forfalde til at lefle for den laveste fællesnævner.

Jeg tilhører selv den gruppe af danskere, der ofte gør brug af DRs mange tilbud fra Deadline, Detektor og Debatten til TV Avisen, radiokanaler og de store dramaserier, der viser DR, når DR er bedst. I mine øjne er det afgørende, at vi i vores lille sprogområde har en public service-kanal, som bedriver kritisk journalistik og producerer dansksproget indhold, der samler Danmark om vores fælles kultur og historie gennem alt fra dokumentarer og TV-Avisen til de storslåede dramaserier. En kanal, som laver alt det, der ellers ikke ville kunne overleve på det frie marked, men som et oplyst samfund har brug for. Derfor deler jeg heller ikke nogle borgerliges iver efter at tage livet af DR, men til tider er DR sin egen værste fjende.

 

Derfor deler jeg heller ikke nogle borgerliges iver efter at tage livet af DR, men til tider er DR sin egen værste fjende
_______

 

DR svigter sine public service-forpligtelser
Fadæsen om ”Øen” illustrerer på glimrende vis DRs problem. Når kritikken af kanalen har været voksende i de seneste år, og DR er blevet hårdt beskåret, så skyldes det, at DR bevæger sig væk fra det, der egentlig er dets eksistensberettigelse: at lave public service. Hvis DR alligevel producerer det samme, som kan ses på TV3, ryger enhver form for berettigelse til at tvangsopkræve skattekroner og bruge på dem på at drive tv-kanal. At man ikke har fanget det budskab efter den hæsblæsende debat, vi har haft i det seneste år, tyder på en farlig tonedøvhed, der i værste fald kan blive DRs død.

Modargumentet er velkendt. DR skal kunne nå bredt ud til den danske befolkning gennem høje seertal og må ikke blive en nichekanal, der kun bliver set af fagnørder og de veluddannede. Når X Factor glider over skærmen, skulle det angiveligt få folk til at blive til nyhederne. Men der er to problemer ved dette argument.

For det første sætter det et fuldstændig misforstået modsætningsforhold op mellem public service og underholdning. Det underkender, at DRs styrke netop ligger i at kunne forene de to og skabe programmer, der på én tid er underholdende og efterlader folk klogere. TV-serier som ”Borgen” og debatprogrammer som ”Debatten” har gjort mere for at få unge mennesker interesseret i politik, end de fleste læserbreve nogensinde kommer til.

For det andet afslører denne tankegang, at dem, der lægger mediestrategien i DR, slet ikke har forstået den tidsalder, de lever i. Min generation sidder ikke klæbet fast til sofaen og venter på det næste afsnit af en tv-serie – vi streamer online, og vi vælger det, vi gerne vil se, når vi gerne vil se det. Derfor lakker tiden, hvor DR kunne regne med en sådan ’spill-over’-effekt fra X Factor til TV Avisen, mod enden.

I stedet burde man fokusere på at skabe public service-indhold til de platforme, hvor de unge i forvejen er og i tiltagende grad flytter sig hen. Et godt eksempel er YouTube. Hvorfor skal jeg kunne følge med i amerikanske nyheder live fra CNN til Fox News, men ikke kunne se et eneste afsnit af TV Avisen, når nu det er her, flere og flere unge er. DR burde følge de amerikanske nyhedskanaler eller den britiske public service-kanal BBC og løbende lægge nyhedsklip ud på YouTube, så de danskere, der ikke streamer på DRs hjemmeside eller har et TV, også får gavn af public service.

I USA findes TV-kanaler, der udelukkende er drevet gennem YouTube – i Danmark er der ikke et eneste medie, der er tilstede på YouTube. De tror alle, de skal drive deres eget podcastunivers i en lukket boble. Hvis det er politikerne, der står i vejen, så bør loven ændres, men udfordringen gælder både DR og deres konkurrenter. Når kritikken bør være hårdere mod DR, så skyldes det, at man som et public service-medie bør have en endnu større forpligtelse til at være til stede, der hvor danskerne er.

 

Når kritikken bør være hårdere mod DR, så skyldes det, at man som et public service-medie bør have en endnu større forpligtelse til at være til stede, der hvor danskerne er
_______

 

DR skal producere den kritiske journalistik, som ikke kan overleve på et frit marked
Løsningen på DRs krise er ikke at lefle for den laveste fællesnævner og konkurrere med Paradise Hotel på TV3 om at gøre os alle dummere. I stedet skal DR være det medie, der står fast på dannelse, oplysning og demokratisk debat, og som er til stede på alle de platforme, hvor danskerne er. At man tror, DR kun kan forblive relevant ved at efterlade 12 danskere på en øde tropisk ø og se dem slås for overlevelse, vidner om en intellektuel dovenskab, der glemmer, at DRs berettigelse netop er at lave det, som ikke kan overleve på det frie marked.

Danmarks Radio fik med den seneste omgang besparelser et varselsskud om, at danskerne og deres repræsentanter på Borgen er ved at miste tiltroen til stationen. Vi bliver færre og færre, der ser en fremtid for DR, og det skyldes, at DR ikke lader til at forstå, at den nuværende vej ikke er farbar. Besparelserne er ikke et udtryk for nogle fæle borgerlige politikere, der ikke har forstået visdomsmændene inde i det elfenbenstårn, vi kalder DR Byen. Besparelserne er derimod et udtryk for en befolkning, der er træt af at se deres skattepenge gå til realityprogrammer som ”Øen”.

Vi lever i en tid, hvor vi mere end nogensinde før har brug for et stærkt DR. Vi har brug for et DR, der kan vise vejen i en tid med fake news og stigende polarisering. Vi har brug for et DR, der kan samle den danske befolkning, og som formår at forene underholdning med public service. Men det kræver, at man vågner op i DR og justerer kursen, før skibet synker. Ellers frygter jeg, at politikerne ikke vil nøjes med 20 pct. næste gang, der skal forhandles medieforlig. ■

 

Det kræver, at man vågner op i DR og justerer kursen, før skibet synker. Ellers frygter jeg, at politikerne ikke vil nøjes med 20 pct. næste gang, der skal forhandles medieforlig
_______

 

Anders Storgaard (f. 1994) er Landsformand for Konservativ Ungdom. ILLUSTRATION: DR i København [foto: Erik Refner/Scanpix]