12.12.2018

Spændingerne mellem Ukraine og Rusland stiger og kan ende med en ny væbnet konflikt. Ukraines præsident Petro Porosjenko gør alt for at drage Vesten ind i striden. Foreløbig uden held, men med et amerikansk skib i Sortehavet er der fornyet risiko for kritiske sammenstød.

Analyse af Ota Tiefenböck

KONFLIKTEN I SORTEHAVET og Det Azovske Hav, hvor Rusland den 25. november tog 24 ukrainske sømænd og deres tre skibe til fange, udvikler sig hastigt til en kritisk situation, der kan forlænge kampzonen fra Østukraine til havområderne ud til Det Azovske Hav. Ukraines præsident Petro Porosjenko har i den forløbne tid indført krigsretstilstand i landet og ikke bestilt andet end at eskalere konflikten og forsøge at drage Vesten i den. De seneste udmeldinger om et amerikansk krigsskib på vej til Sortehavet og Ukraines planer om at sende nye militære skibe gennem Kertjstrædet tyder på, at ustabile tider er undervejs. Situationen kan udvikle sig til en ny væbnet konflikt, som den vestlige alliance risikerer at blive en del af. Begge konfliktens parter kan have en interesse i at eskalere spændingerne, men Porosjenko har umiddelbart den største interesse i, at situationen i Sortehavet eskalerer. En væbnet konflikt giver Porosjenko et håb om Vestens indragelse i striden, en mulighed for udsættelse af præsidentvalget og ikke mindst at få Vestens opmærksomhed rettet mod Ukraine endnu engang.

 

En væbnet konflikt giver Porosjenko et håb om Vestens indragelse i striden, en mulighed for udsættelse af præsidentvalget og ikke mindst at få Vestens opmærksomhed rettet mod Ukraine endnu engang
_______

 

Ukraines interesser
Ukraine har umiddelbart efter konfliktens begyndelse indført krigsretstilstand i grænseregionerne til Rusland. Beslutningen, som blev truffet af Porosjenko og efter en lang diskussion vedtaget af det ukrainske parlament i en kortere form, er bemærkelsesværdig i et land, som i flere år har været i væbnet konflikt med prorussiske separatister bakket op af Rusland i Østukraine. Det er derfor oplagt at tænke, at krigsretstilstanden og en ny eskalering af krisen er, hvad Porosjenko ønsker. En krigsretstilstand kan give Porosjenko mulighed for at udskyde det kommende præsidentvalg i marts, som alt tyder på, at han vil tabe. Derved risikerer han at ende som sin forgænger Viktor Janukovitj, der blev afsat ved konfliktens begyndelse i 2014.

Krigsretstilstanden giver mulighed for at begrænse Ukraines forfatning, få medierne under kontrol og gennemføre andre tiltag, som kan påvirke resultatet af valget. Den nuværende aftale har dog den ulempe, at den kun gælder en måned, hvorfor det kan forventes, at Porosjenko vil forsøge at eskalere konflikten, således at han kan fortsætte krigsretstilstanden med sig selv på posten som Ukraines præsident. Porosjenko har da også sat alle sejl til for at gøre konflikten til hele Europas konflikt. Han advarer EU mod, at dette blot er begyndelsen på Putins ekspansive planer. Putin har ifølge Porosjenko planer om at bevæge sig videre ind i Østeuropa – efter Ukraine er det sikkert de baltiske landes eller Polens tur, frygter han. Porosjenkos primære formål med disse advarsler er at hidse situationen op.

I Europa har han dog ikke heldet med sig. De europæiske lande har foreløbig kun opfordret parterne til at finde en løsning på krisen og varslet hjælp ved forhandlinger i det såkaldte Normandiet-format, som blev benyttet ved krisen i Østukraine, altså forhandlinger med deltagelse af Frankrig og Tyskland. Intet tyder dog på, at hverken EU eller NATO har lyst til at involvere sig dybere i konflikten og vedtage særlige foranstaltninger i forbindelse med krisen. EU-landene kan formentlig ikke engang blive enige om at indføre nye sanktioner mod Rusland. NATO’s kommentarer til situationen har ligeledes været forholdsvis tilbageholdende, og tanken om, at NATO skulle gå i krig med Rusland på grund af Ukraine, virker ganske utopisk.

Det eneste håndgribelige resultat af Porosjenkos anstrengelser er foreløbigt præsident Trumps aflysning af et møde med Ruslands præsident Putin under G20-mødet i Buenos Aires samt meddelelsen om, at amerikanerne agter at sende et krigsskib til Sortehavet. USA er tilbageholdende med oplysninger om formålet med beslutningen og har blot meddelt, at den skyldes USA’s støtte til Ukraine. Amerikansk tilstedeværelse i Sortehavet kan nemt føre til yderligere provokationer og uforudsete handlinger, heriblandt på grund af uforudsigeligheden af den nuværende amerikanske ledelse. Ukraines forsvarsminister, Stepan Poltorak, har ligeledes varslet muligheden for nyt sejlads af ukrainske krigsskibe gennem Kertjstrædet, der også øger risikoen for væbnet konflikt i landet.

 

Amerikansk tilstedeværelse i Sortehavet kan nemt føre til yderligere provokationer og uforudsete handlinger, heriblandt på grund af uforudsigeligheden af den nuværende amerikanske ledelse
_______

 

En opblusning af krisen giver Porosjenko mulighed for at aflede opmærksomheden fra hans indenrigspolitiske problemer, herunder stigende energipriser, manglende reformer og landets elendige økonomiske situation generelt. Samtidig åbner det døren for at appellere til mere økonomisk hjælp fra Vesten. Porosjenko håber endvidere, at en fornyet konflikt kan betyde fornyet modstand i EU til den russiske gasledning Nord Stream 2, hvis konsekvens er at omgå Ukraine og dermed reducere vigtige ukrainske transitindtægter.

Ruslands interesser
Det kan umiddelbart være svært at se, hvad Rusland får ud af en ny konflikt med Ukraine netop nu, men Putin har naturligvis også interesser i regionen. Rusland har formentlig ikke opgivet at opnå kontrol over den ukrainske havn Mariupol. Kontrollen med havnen vil ikke blot give mulighed for at have hele Det Azovske Hav under kontrol, men vil også rette et nyt slag mod den elendige ukrainske økonomi og dermed styrke chancerne for et regeringsskifte, og øge chancerne for, at det falder russernes fordel. Putin har mistet en del af sin popularitet blandt den russiske befolkning ifølge den seneste meningsmåling af analysevirksomheden Levada, og en opblusset konflikt vil sandsynligvis styrke hans position igen. Putins klare standpunkt i krisen appellerer til den russiske stolthed og nationalisme. Ruslands præsident har desuden afholdt sig fra at tage nogen former for gengældelsesaktioner over for Ukraine, heriblandt ikke at besvare Ukraines forbud mod indrejse for russiske mænd, som i Ukraine i høj grad også bliver praktiseret for kvinder. Også det kan i det lange løb give Putin bonus – ikke kun hos russere, men i høj grad også blandt ukrainere. Mange ukrainere arbejder fortsat i Rusland og har slægtninge på den anden side af grænsen og bryder sig ikke om, at forbindelserne mellem de to lande helt bliver afbrudt.

Hvad er løsningen?
Det er umiddelbart svært at placere skylden for konfliktens opståen. Situationen kompliceres af, at konflikten foregår ud for den russisk-annekterede, ukrainske halvø Krim. Ukraine anerkender ikke Krims annektering, og ifølge ukrainerne er farvandet omkring Krim derfor fortsat ukrainsk. Begge konfliktens parter har sin egen udlægning af forløbets gang. Placering af skylden er således blevet en del af det geopolitiske magtspil, der nu foregår mellem Rusland og den vestlige alliance. At give Rusland skylden per automatik er den nemmeste løsning, som er med til at forværre forholdet mellem Rusland og Vesten yderligere, men også en løsning som forpligter og gør Vesten ansvarlig for Ukraines handlinger.

Konflikten kan formentlig kun for alvor deeskaleres ved at tvinge parterne til forhandlingsbordet – til en forhandling, hvor ikke kun den seneste krise skal på programmet, men hvor også situationen i Donbas skal diskuteres. Før eller senere bliver det ligeledes nødvendigt at finde en løsning for Ruslands annektering af Krim. Den formentlig eneste oplagte fredelige løsning af denne fortsat eskalerende konflikt er indsættelsen af fredsbevarende styrker i Østukraine. Alt andet vil føre til yderligere forværring af det ukrainsk-russiske forhold og kan ende med uoverskuelige konsekvenser for ikke kun de to lande, men for os alle sammen. ■

 

Den formentlig eneste oplagte fredelige løsning af denne fortsat eskalerende konflikt er indsættelsen af fredsbevarende styrker i Østukraine. Alt andet vil føre til yderligere forværring af det ukrainsk-russiske forhold og kan ende med uoverskuelige konsekvenser for ikke kun de to lande, men for os alle sammen
_______

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi