16.12.2018

.

Vi må erkende, at den socioøkonomiske ulighed spiller en kæmpe rolle. Når man kommer til et nyt land, starter man på trin nul. Lad os tage ansvar for vores fejl med integrationen som land, i stedet for at skyde skylden på enkelte borgere.

Kommentar af Sinem Demir

METTE FREDERIKSEN udtalte på Socialdemokratiets kongres, at hendes morfar så problemer med manglende integration. At hun dengang slog det væk, da hun syntes, han manglede udsyn og rummelighed, men at hun i dag skammer sig det, da hun mener, at manglede forståelse og solidaritet med ham.

Det er korrekt, at der var problemer med integrationen i 60’erne og 70’erne, men den danske regering var skyld i disse problemer. Vi havde ingen interesse i at lade gæstearbejderne integrere sig i det danske samfund. Vi så bort fra, at mange af dem havde børnefamilier og derfor behøvede stabilitet. Vi betragtede dem i stedet som møtrikker i maskineriet, der bare skulle fungere som arbejdskraft, indtil vi kom på fode igen.

 

Vi betragtede dem i stedet som møtrikker i maskineriet, der bare skulle fungere som arbejdskraft, indtil vi kom på fode igen
_______

 

Har vi lært af vores fejl?
På trods af manglende integrationstilbud til gæstearbejderne, lærte deres børn alligevel dansk, og familierne faldt til og blev til fantastiske medborgere. De knoklede til deres sidste dage, hvor deres efterkommere, altså vores medborgere, i dag er danske og en del af Danmark. Alt dette på trods af manglende interesse for ordentlige integrationsløsninger.

Meningen med at erkende sine fejl er, at man skal lære af dem. Har vi som land lært af vores integrationsfejl? Nej, tværtimod. Familiesammenføringer på tre år, integrationsydelse, nedrivning af boliger, strafzoner, indgriben i religiøs påklædning, indblanding i madvaner og en diskriminerende retorik er alt sammen med til at underminere mulighederne for gode integrationsløsninger. Folk skal assimileres og tvinges til at opgive sin egen rige kulturarv.

Som Mette Frederiksen udtalte på den Socialdemokratiske kongres, skal vi forholde os til virkelighedens Danmark. Lad os gøre det. Lad os løse integrationsproblemerne. Med fortidens lappeløsninger og fejlfortolkning af lovmæssige tiltag på integrationslovgivningen, så burde det være på tide at indse, at vi skal i en anden retning. Men sådan forholder det sig desværre ikke. Vedtagelsen af Ghetto-aftalen undergraver debatten om manglende almene boliger og manglende tiltag på selvsamme område. Det er forkasteligt.

 

Vedtagelsen af Ghetto-aftalen undergraver debatten om manglende almene boliger og manglende tiltag på selvsamme område. Det er forkasteligt
_______

 

Vi skal fordømme VLAK-regeringens ambitioner om at rive familiers hjem ned. Vi skal have en ny boligpolitik i Danmark. Vi skal have flere blandede boliger, i forskellige størrelser og til forskellige priser i hele landet. Hermed sikrer vi, at vi bor blandet på tværs af økonomi og familieformer.

Derudover skal reglerne for familiesammenføring ændres. Vi kan ikke forvente, at et menneske falder til og lærer dansk fra den ene dag til den anden, når vedkommende ikke ved, om sin ægtefælle og børn er i sikkerhed.

Socioøkonomiske udfordringer hæmmer integrationen
Vi må desuden erkende, at den socioøkonomiske ulighed spiller en kæmpe rolle. Når man kommer til et nyt land, starter man fra bunden af. Man kender hverken til sine omgivelser eller til sproget. Oftest har man ingen venner og begrænsede muligheder for at få et job på det danske arbejdsmarked. Det stiller én meget lavt i samfundshierarkiet.

Derfor er det vigtigt at føle sig velkommen og have reel mulighed for at kunne lære sproget, hvilket er yderst udfordrende på en integrationsydelse, der er så lav, at man dårligt nok kan dække en almindelig husleje. Samtidig kan det heller ikke dække ydelserne for at lærer det danske sprog. Det er påkrævet, at man helt eller delvist betaler for egen sprogundervisning. Hvordan kan dette lade sig gøre på et beløb som integrationsydelsen er sat?

Når man har lært det danske sprog godt nok, får man som regel et lavtlønnet job. Et job som ikke nødvendigvis sikrer samme muligheder for ens børn sammenlignet med andres børn. For eksempel at give børn muligheder for at kunne gå til fritidsaktiviteter, hvor de kan danne nye og bedre sociale fællesskaber. Det er en kerneværdi i det danske samfund, at unge har mulighed for at interagere med andre unge. Derfor er det vigtigt, at vi fokuserer på at give alle børn lige muligheder, især hvis de ikke har forudsætningerne hjemmefra.

Alle børn har ret til en fritidsaktivitet – det er noget af det, der er mest integrationsfremmende. Mette Frederiksen sagde på den socialdemokratiske kongres, at hun gerne vil være børnenes statsminister. Det er nu, hun skal vise det. Vi skal skabe et Danmark, hvor ALLE børn føler sig trygge – også asylbørnene.

LAD OS TAGE ANSVAR for vores fejl med integrationen som land i stedet for at skyde skylden på enkelte borgere. Hvis Mette Frederiksen er færdig med at vise solidaritet med sin morfar, kan hun smide et takkebrev til min morfar, der hjalp til med de kedelige jobs tilbage i 70’erne. Og så er det på tide, at vi ikke taler mere om den populistiske fremmedfjendskhed men i stedet fokuserer på vores reelle problemer såsom folkeskolen, sygehusene og udfordringerne med at skabe en mere bæredygtig klode. ■

 

Hvis Mette Frederiksen er færdig med at vise solidaritet med sin morfar, kan hun smide et takkebrev til min morfar, der hjalp til med de kedelige jobs tilbage i 70’erne
_______

 

Sinem Demir (f. 1992) er medlem af Enhedslisten og var kandidat til Københavns borgerrepræsentation ved valget i 2017. Hun studerer Mellemøstens sprog og samfund på Københavns Universitet og står til valg i Nordjyllands Storkreds til næste Folketingsvalg. ILLUSTRATION: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) [foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix]