12.11.2018

Ingen har gjort mere for at sprede den ekstremistiske variant af islam end Saudi-Arabien. Både i Mellemøsten og i herhjemme prædikes der had og krig for saudiske penge. Derfor er det fejlagtigt at regne det arabiske monarki blandt vores forbundsfæller.

Af Niels Jespersen

“Saudierne er skiderikker, men det er vores skiderikker”, skriver cand.mag. Christian Egander Skov i et debatindlæg på Altinget.dk. Her argumenterer han for, at det ikke er i vores interesse at blive uvenner med den arabiske halvøs største monarki på trods af regimets forbrydelser, inklusive mordet på journalisten Jamal Khashoggi. Skov er ikke blind for, at Saudi-Arabien er et totalitært diktatur, men alligevel mener han, at “i forhold til at beskytte vestlige interesser i Mellemøsten spiller kongedømmet en helt central rolle”.

Her sætter han ord på en udbredt holdning i de vestlige udenrigstjenester, herunder den danske. Viljen til at eksportere billig olie og agere modvægt til arabiske nationalister samt russisk og persisk indflydelse har i 70 år sikret USA’s og dermed også Europas velvilje over for den saudiske kongefamilie.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke den tid, hvor Vesten og Saudi-Arabiens interesser var sammenfaldende, er ved at rinde ud. Et land som Danmark har ingen part i den aktuelle konflikt med Iran. Til gengæld har vi en interesse i at undgå ekstremisme blandt herboende muslimer og modvirke, at terrorister får et frirum i Mellemøsten.

Her går Saudi-Arabiens udenrigspolitiske mål direkte imod Danmarks interesser. Saudi-Arabien ønsker at præge den muslimske verdensopinion i retning af sin egen ekstreme variant af islam – den såkaldte wahhabisme – hvilket er sket med stor succes igennem de sidste 40 år. Wahhabismen er en ultrakonservativ fortolkning af islam, hvor alle aspekter af både privatlivet og samfundet styres efter koranen og profeten Mohammads sædvaner. Her prædikes krig og fjendskab over for vantro og kættere. Ikke bare kristne, jøder og shia-muslimer, men også masser af sekulære muslimer. Alt er strengt delt op i haram [det forbudte, red.] og halal [det tilladte, red.], og ideologien er i sin grundvold fjendtligt indstillet over for Vesten.

Wahhabismen udbredes igennem moskeer, fonde og uddannelsesinstitutioner finansieret af Saudi-Arabien og vender derved den muslimske diaspora i Vesten mod værtsnationerne. Samtidig udgør den det intellektuelle fundament for adskillige jihadistiske terrorgrupper. Det er ikke saudiernes skyld, at der findes organisationer som Islamisk Stat, al-Qaeda og Taliban, men det er saudiernes ansvar, at de i årtier har brugt milliarder på at udbrede den jihadisme og det had mod Vesten, som terrororganisationerne abonnerer på.

Man kan som Skov indvende, at saudierne via samarbejde med vestlige efterretningstjenester er med til at inddæmme selvsamme trussel, men havde det ikke været for de milliarder af dollars, saudierne bruger på hadpropaganda og radikalisering af muslimer, så havde terrorproblemet næppe eksisteret i samme omfang.

 

Havde det ikke været for de milliarder af dollars, saudierne bruger på hadpropaganda og radikalisering af muslimer, så havde terrorproblemet næppe eksisteret i samme omfang
_______

 

Ideen om, at saudiernes indflydelse kan bruges til at marginalisere anti-vestlige terrorister, er baseret på en antagelse om, at man med den ene hånd kan sponsorere rabiate sunni-jihadister, der er modstandere af Iran og Syriens diktator Assad, mens man med den anden holder de anti-vestlige sunni-jihadister i ave. Sagen er bare, at der er tale om de samme mennesker og grupperinger.

Ingen steder ses det tydeligere end i Syrien, hvor saudiaraberne og deres allierede golfstater målrettet har støttet rabiate islamister i kampen mod Assad. Saudierne har fra starten af det arabiske forår gjort alt for at marginalisere pro-vestlige og demokratiske grupper i hele regionen og har ført en årelang og desværre ganske succesfuld kampagne for at underminere progressive kræfter i Mellemøsten. Det er således ikke korrekt at fremstille saudierne som garant for stabilitet i Mellemøsten. Kampen for at omstyrte Assad og erstatte hans styre med et religiøst diktatur viser, at saudiernes agenda er revolutionær, og at de finansierer terrorister, der vil vende våbnene imod Vesten det sekund, Assad er væk. Dette er sket før, navnlig i Afghanistan hvor Taliban-bevægelsen modtog massiv hjælp fra golfstaterne inklusive Saudi-Arabien, hvorefter man gav husly til saudieren Osama Bin-Laden. 11. september blev i vid udstrækning planlagt i Afghanistan. De 43 faldne og hundredvis af sårede danske soldater i Afghanistan kæmpede mod en bevægelse, der er baseret på saudiarabisk ideologi.

Saudierne har ikke andre steder at gå hen
Men hvad er alternativet til alliancen med Saudi-Arabien? Vil de ikke bare vende sig mod andre partnere, hvis Vesten begynder at kritisere mord og tortur samt pengestrømmene til jihadister og had-moskeer i Vesten? Næppe. For saudierne har ikke andre steder at gå hen.

Ideen om, at saudierne kan vende sig imod Rusland eller Kina, er stærkt overdreven. Dengang en kampvogn var en stor kørende kanon, og piloter afstandsbedømte med øjnene, kunne man udskifte sit militærgrej på et årti. Det var fx, hvad egypterne gjorde, da Anwar Sadat ændrede loyalitet fra Sovjetunionen til USA i 70’erne. I dag er våbensystemer imidlertid så komplekse og indbyrdes forbundne, at saudierne vil stå med verdens største militære overskudslager den dag, de ikke længere har adgang til amerikanske specialister og reservedele. Det er således saudierne, der er afhængige af Vesten – ikke omvendt. Uden vestlig støtte ville de ikke kunne gennemføre deres blodige og aldeles unødvendige felttog i Yemen, der har kostet titusindvis af civile livet, og som udsætter millioner for sult og afsavn. Red Barnet har vurderet, at der hver dag i 2017 omkom 130 børn i Yemen af sult og sygdom.

 

Saudierne vil stå med verdens største militære overskudslager den dag, de ikke længere har adgang til amerikanske specialister og reservedele. Det er således saudierne, der er afhængige af Vesten – ikke omvendt
_______

 

Det samme gør sig gældende med olien. Selvfølgelig kan saudierne skabe ravage ved at påvirke de globale oliepriser, men i en situation hvor USA er stort set energi-uafhængigt, og hvor saudierne er i alvorlige økonomiske problemer, vil manipulation af oliemarkedet blot fremskynde regimets kollaps. For saudierne har ikke andet at sælge. Deres rigdom og velfærd afhænger af oliesalget, og i dag er der langt flere leverandører på det globale marked end under oliekrisen i 1973. Sandheden er, at Saudi-Arabien er en vordende fejlslagen stat med en masse penge. Et land af hedonister på guldtoiletter, der – som krigen i Yemen demonstrerer – ikke dur til at slås. Saudi-Arabien er ikke i stand til at holde Irans voksende magt i regionen stangen. I det hele taget har de arabiske lande ikke stået svagere i hele efterkrigstiden, mens Ankara og Teheran er på vej op. Især iranerne har været dygtige til at udnytte de sidste årtiers omvæltninger i regionen og har nu massiv indflydelse i Irak og Libanon og står på nippet til at vinde borgerkrigen i Syrien.

Men var det ikke iranerne, der formodentlig forsøgte at gennemføre et attentatforsøg på dansk jord for nylig? Jo. Det illustrerer, at de akkurat som saudierne er aldeles skruppelløse og gladeligt myrder løs blandt opponenter i andre lande. At regimet sandsynligvis planlagde et mord på dansk jord, er naturligvis helt uacceptabelt, men attentatforsøgets formodede mål var tre eksiliranere fra ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz) og ikke Danmark. Trods masser af anti-vestlig retorik findes Irans fjender nemlig i Mellemøsten. I dette tilfælde arabiske separatister, men først og fremmest Saudi-Arabien og Israel.

Man kan mene, at der eksisterer et interessefællesskab mellem Danmark og Israel baseret på kulturelt fællesskab og Europas ansvar for historiske jødeforfølgelser. Dette standpunkt blev blandt andet blev fremført af den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass-Larsen, i bogen “Exodus” for nylig. Indtager man den holdning, kan man imidlertid ikke samtidig påberåbe sig en “realistisk” tilgang til udenrigspolitik [særlig teori indenfor international politik med fokus på magtbalancering, red.], og det er typisk den, der bruges som argument for alliancen med Saudi-Arabien.

Blot fordi israelerne er begyndt at tilnærme sig Saudi-Arabien, betyder det ikke, at vi skal gøre det. Der er tale om et land, der hugger hænder og hoveder af folk – gerne offentligt – og som de facto praktiserer slaveri over for gæstearbejdere. Selv efter mellemøstlige standarder er deres menneskerettighedskrænkelser massive. Foruden levende afbrændinger var der ikke den store forskel på retsplejen i Saudi-Arabien og Islamisk Stats kalifat i Raqqa og Mosul. Skal man vælge imellem pest eller kolera, så vælg kolera; og skal man vælge imellem at bo i Saudi-Arabien og Iran, så vælg Iran.

 

Skal man vælge imellem pest eller kolera, så vælg kolera; og skal man vælge imellem at bo i Saudi-Arabien og Iran, så vælg Iran
_______

 

Naive liberale køber regimets spin
Når saudierne alligevel er velsignet med bedre presseomtale i Vesten end iranerne, skyldes det, at de er dygtige til at påvirke den vestlige opinion. Blandt andet bruger de store summer på at holdningspåvirke beslutningstagerne i de amerikanske efterretningstjenester, medierne, udenrigstjenesten samt den økonomiske elite. Det er ikke noget tilfælde, at saudierne har øget deres investeringer i Trump-forretningsimperiet, og at de brugte 68 mio. dollars på en fest afholdt til Trumps ære, da han besøgte landet i maj 2017. Saudiernes investeringer i Clinton Foundation skal ses i det samme lys. Man går efter at købe beslutningstagere.

Selvfølgelig er det ikke alle, som forsvarer Saudi-Arabien, der får betaling for det. Der er masser af naive liberale, som køber regimets spin om gradvise reformer, såsom den forhenværende udenrigsminister Kristian Jensen (V), der på Twitter roste den saudiske moderniseringsproces. Til det er der blot at sige, at der findes gletsjere, som bevæger sig hurtigere end saudiske reformer. Der er nemlig tale om spin, som har til hensigt at dække over den virkelighed, at reelle reformer vil underminere kongefamilien Al as-Sauds legitimitet.

Saudi-familien kan nemlig ikke som andre arabiske monarkier trække deres stamtavle tilbage til profeten Muhammed. Deres eneste krav på tronen baserer sig på en 300 år gammel aftale med Al as-Sheikh-familien, der forvalter wahhabi-kulten. Så kan det godt være, at kvinder får lov at køre bil, men det øjeblik, kongefamilien opsiger sin loyalitet over for wahhabi-ideologien, vil de samtidig opsige deres ret til at regere den arabiske halvø og forvalte islams to helligste steder. Det kommer ikke til at ske. Det er lige så urealistisk, som at wahhabismen bliver tolerant.

Betyder det, at vi aktivt skal virke for kongerigets fald? Absolut ikke. Hver gang Vesten har væltet regeringer i Mellemøsten, er det endt galt. Det kan meget vel være, at et endnu værre regime vil erstatte monarkiet, og desuden tilkommer det ikke os at bestemme, hvordan lande tusindvis af kilometer herfra skal regeres. Danmarks interesser handler om at fastholde USA i NATO og modvirke russisk ekspansion. Konflikterne i Mellemøsten bør vi så vidt muligt blande os uden om.

Det er derfor aldeles korrekt, når Skov skriver, ”at vi intet har at vinde ved at gøre Saudi-Arabien til vores fjende”. Men deraf følger ikke, at vi skal ignorere den udvikling, der er ved at ske i Mellemøsten. Bare fordi USA binder sig til masten på et synkende saudisk kongeskib, skal Danmark ikke følge trop. ■

 

Bare fordi USA binder sig til masten på et synkende saudisk kongeskib, skal Danmark ikke følge trop
_______

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi