14.09.2018

.

På ti år har regionerne sikret solide resultater til gavn for borgerne. Danskerne får mere sundhed for pengene, ventetiden er rekordlav, og kvaliteten er stigende. Der er plads til forbedringer, men regionerne er ikke problemet. Vi er en del af løsningen.

Kommentar af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner

Det står allerede nu klart, at sundhed bliver et af de største temaer under den kommende folketingsvalgkamp. Vælgerne angiver det som et af de vigtigste temaer, når de sætter deres kryds, og flere af partierne har varslet udspil på området. Samtidig er det tydeligt, at debatten om sundhed suppleres med en debat om, hvilken rolle regionerne skal spille i fremtidens sundhedsvæsen. Noget tyder på, at spørgsmålet om regionerne tilmed bruges til at definere forskellene på blokkene i Folketinget, hvor nogle partier ønsker at nedlægge regionerne, mens andre vil bevare regionerne. Men det er useriøst, hvis regionernes fremtid skal afgøres i en studehandel på Christiansborg. Hvis nogen mener, at en nedlæggelse af regionerne er løsningen, så fristes man til at spørge: på hvilket problem?

I stedet for at lade debatten fortsætte i samme rille med fokus på strukturændringer, så bør debatten tage udgangspunkt i alt det, vi allerede ved, tjener patienter og borgere bedst. Det er altid godt at benytte sig af fakta, hvis man vil have en saglig debat, og i al beskedenhed mener jeg, at det er tydeligt, vi er dygtige til vores arbejde i regionerne. Pengene passer, ventetiden er faldet, flere bliver behandlet, og patienttilfredsheden er høj.

 

I al beskedenhed mener jeg, at det er tydeligt, vi er dygtige til vores arbejde i regionerne. Pengene passer, ventetiden er faldet, flere bliver behandlet, og patienttilfredsheden er høj
_______

 

Mindre ventetid og større overlevelse
Siden regionerne så dagens lys i 2007, er ventetiden faldet. De fem regioner har arbejdet målrettet med at få bragt ventetiden ned, og siden 2007 har vi således skåret 30 pct. af ventetiden i somatikken. Den samme tendens ser vi i psykiatrien, hvor ventetiden fra 2008 til 2018 er reduceret med 30 pct. i voksenpsykiatrien og mere end halveret i børne- og ungepsykiatrien.

Ventetider er ikke det eneste sted, hvor vi har forbedret behandlingen af patienterne. Tallene taler også deres tydelige sprog, når blikket falder på hjertedødeligheden og på kræftområdet. Vi har nedbragt hjertedødeligheden med omtrent en tredjedel, 10 pct. færre mister livet til en kræftsygdom i dag, og langt flere er i live fem år efter deres diagnose blev stillet. Det skyldes blandt andet, at vi har implementeret kræftpakkeforløb med multidisciplinære konferencer, etableret diagnostiske centre, indført nye behandlingsregimer, investeret i apparatur, og at kræftbehandlingen er blevet samlet organisatorisk.

De gode resultater er skabt gennem en løbende udvikling og effektivisering af sundhedsvæsenet. Det kan vi blandt andre takke de fem regionsråd og naturligvis de dygtige ledere og medarbejdere på hospitalerne for. Pointen er imidlertid ikke, at regionsrådene alene kan tage æren for de succeser, som er bredt anerkendt. Pointen er, at sundhedsvæsenet har været igennem en ekstraordinær udvikling på kort tid, blandt andet på grund af de rammer og den struktur, som har været givet fra Christiansborg. Det kan altid blive bedre, ja. Men spørgsmålet er, om en ny struktur vil gøre nogen positiv forskel for kvaliteten af den behandling patienterne får i dag. Det mener vi bestemt ikke.

En høj patienttilfredshed og en sund økonomi er nogle af de områder, der afspejler, at vi har et rigtig godt udgangspunkt.

 

En høj patienttilfredshed og en sund økonomi er nogle af de områder, der afspejler, at vi har et rigtig godt udgangspunkt
_______

 

Patienterne er godt tilfredse, og vi får meget for pengene
Hvert år giver knap 300.000 patienter deres mening til kende, når de bliver spurgt til oplevelsen af enten en indlæggelse eller et ambulant besøg på en hospitalsafdeling. De seneste tal fra 2017 viser en generelt høj tilfredshed på tværs af alle typer patienter. Fx svarer 87 pct. af de ambulante patienter, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” har været tilfredse med deres besøg på hospitalet.

Det er desuden en myte, at Danmark har et af de dyreste sundhedsvæsener i verden. Siden regionerne blev oprettet i 2007, er vi i gennemsnit blevet 2,4 pct. mere effektive hvert år på trods af, at sundhedsvæsenet i løbet af de sidste ni år har tilset omtrent 300.000 flere patienter. Og sundhedsudgifterne ligger et godt stykke under OECD-gennemsnittet.

Regionerne har de sidste mange år udvist stor ansvarlighed ved igen og igen at overholde budgetterne på det største enkeltstående velfærdsområde: sundhedsområdet. Regnskaberne viser, at regionerne gennem solid økonomistyring sikrer mest mulig sundhed indenfor den aftalte økonomiramme, og at regionerne også på dette område er deres opgave voksen.

Er en ny struktur løsningen?
Men tingene kan – og skal – selvfølgelig blive bedre. Regionernes medarbejdere og politikere har høje ambitioner: Vi vil udvikle sundhedsvæsenet, så patienter i fremtiden kan være garanteret endnu højere kvalitet.

Vi oplever eksempelvis en udfordring i at skabe sammenhæng for de omtrent 10 pct. af patienter på hospitalerne, som også har kontakt med det kommunale sundhedsvæsen. Men vi sikrer ikke bedre sammenhæng for den enkelte borger ved at ændre strukturen. Det vil blot skabe nye snitflader og nye problemer. Det vil ligeledes forsinke udrulningen af reelle løsninger, fordi al fokus og energi vil være på strukturændringer fremfor fælles fokus på det, som det egentlig burde handle om.

 

Der er endnu ikke kommet et godt alternativ på bordet, og jeg mener ikke, at sammenhængen i sundhedsvæsenet nødvendigvis bliver bedre af at ændre struktur
_______

 

Der er endnu ikke kommet et godt alternativ på bordet, og jeg mener ikke, at sammenhængen i sundhedsvæsenet nødvendigvis bliver bedre af at ændre struktur. Ser vi på lande som Norge og Storbritannien, der netop har et statsligt styret sundhedsvæsen, så er der ikke meget forbedring at hente for patienterne i den model, som har vist sig at være markant dyrere og medført længere ventetider.

Og så er der vel næppe nogen, der besynger den danske stats evne som driftsherre særlig højt. Da man i Norge ved årtusindskiftet indførte et statsligt sundhedsvæsen, tog det rigtig mange år, før man fik styr på økonomien i sundhedsvæsenet. Det startede med en ambition om ”professionelle bestyrelser”, som også høres fremført i Danmark, men en evaluering i 2005 slog fast, at der var behov for en udvidelse af sygehusregionernes ”lokal- og regionalpolitiske legitimitet.” Derfor udpeges der i dag regionale politikere, som er med til at styre og prioritere i det norske sundhedsvæsen.

I en tid med stramme økonomiske rammer har regionsrådspolitikere truffet og stået på mål for en række svære valg. Men vi har holdt fokus på det vigtigste: At levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Dét er jeg stolt af at repræsentere. Og dét bør være udgangspunktet for debatten om, hvordan vi forbedrer det danske sundhedsvæsen og sikrer bedre sammenhæng. For hvis det er problemet, så er en nedlæggelse af regionerne i hvert fald ikke løsningen. ■

 

Vi har holdt fokus på det vigtigste: At levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Dét er jeg stolt af at repræsentere. Og dét bør være udgangspunktet for debatten
_______

 

Stephanie Lose (f. 1982) er formand for Danske Regioner. Regionsrådsformand (V) i Region Syddanmark. Uddannet Cand.oecon. fra Syddansk Universitet. Foto: Officielt pressefoto.