Simon Pihl Sørensen (S): Lov om håndtryk er udtryk for totalitær tænkning

Simon Pihl Sørensen (S): Lov om håndtryk er udtryk for totalitær tænkning

07.09.2018

.


Ved at stille lovmæssigt krav om håndtryk for opnåelse af statsborgerskab er vi langsomt på vej ud på en glidebane – væk fra det liberale demokrati, vi prøver at forsvare.

Kommentar af Simon Pihl Sørensen (S), Viceborgmester, folketingskandidat

OVEN PÅ tildækningsforbuddet foreslår regeringen nu, at man for at opnå statsborgerskab i Danmark skal trykke en myndighedsperson i hånden.

”Og hvad så?” kan man spørge, er det virkelig så slemt? Er et håndtryk ikke bare et udtryk for høflighed? Det er det i den grad, i hvert fald i vores del af verden. Men sådan er det langt fra alle steder.

Pointen ved hele vores samfundsindretning er dog, at man godt kan blive dansk statsborger, selvom man er uhøflig, hvis man i øvrigt er en lovlydig borger, der opfylder de saglige betingelser. Man må godt være vrissen. Man må godt tro på andre guder eller slet ikke tro. Man må godt være modstander af kvindelige præster, som et mindretal af menighederne i danske kirker er det. Man må også godt nægte at tage imod andres blod.

Nogle af ovennævnte ting virker helt hen i vejret for de fleste af os. Men man må faktisk det hele, hvis bare det ikke strider mod loven – og mod grundloven i særdeleshed. For, Inger Støjberg, vi lever i et liberalt demokrati, og her er selve fundamentet, at vi konstitutionelt, inden for visse rammer, har sikret individets rettigheder over for staten.

 

Inger Støjberg, vi lever i et liberalt demokrati, og her er selve fundamentet, at vi konstitutionelt, inden for visse rammer, har sikret individets rettigheder over for staten
_______

 

VI ER på vej ned ad en glidebane, som kun fører en vej; mod en mere totalitær stat. Bevares, et håndtryk eller et tildækningsforbud går da nok, for det kan altid forklares med en henvisning til sund fornuft. For hvem er modstander af høflighed eller af, at man skal kunne se ansigtet på den, man taler med? Næppe ret mange. Men vi skal ikke pålægge andre det gennem statens magt. Det er jo her, de liberale demokratier adskiller sig fra de totalitære regimer. Hvad bliver det næste? At vores børn SKAL gå til spejder, at vi SKAL sværge troskab til staten og måske en dag til Partiet? Det har de prøvet i DDR. Det virker ikke – hverken som samfundsmodel eller for individet.

Vi må aldrig give køb på lighed og saglighed, når vi lovgiver. Hvis man fusker med sit CV, hvis man lyver, når man søger om statsborgerskab for at arbejde i Danmark, så ville det måske være en saglig grund til at give afslag – selvom vi er ret large med det i Danmark (man kan sågar blive minister, hvis man pynter på sit CV). Men da ikke et håndtryk!

Men hvad så med fx salafisterne? Skal de have lov til at undertrykke kvinder, så de ikke tør gå klædt som de vil? Eller trykke hånd med hvem de vil? Nej, det skal de ikke!

Men vejen til bekæmpelse af undertrykkelse af fx kvinder er ikke at overtage deres metoder. Staten skal ikke stille krav om, hvordan man udviser staten respekt ved at handle på en bestemt måde eller ved at gå klædt på en bestemt måde. Udover at vi på den måde kaster vrag på vores egen samfundsmodel, spiller vi alle kort i hænderne på mørkemændene. De bruger netop dæmoniseringen til at samle opbakning til de lovreligioner, som vi netop ønsker at bekæmpe. Vi skal i stedet omfavne forskelligheden og gøre det til en styrke i vores samfund. Vi skal vise, at de liberale demokratier med udstrakt frihed er alle andre samfundsmodeller overlegne. I stedet for at lovgive om symboler, skal vi lukke dem ind i vores samfund. Vi skal satse på integration, ikke på stigmatisering af mennesker. Og viser det sig så, at nogle få alligevel ikke vil give hånd, så fred være med det. Vi må aldrig tilstræbe det ensrettede, for så har vi tabt hele ideen med vores liberale, oplyste demokrati på gulvet.

 

Vejen til bekæmpelse af undertrykkelse af fx kvinder er ikke at overtage deres metoder. Staten skal ikke stille krav om, hvordan man udviser staten respekt ved at handle på en bestemt måde eller ved at gå klædt på en bestemt måde
_______

 

I ØVRIGT er det paradoksalt, at vi finder det opportunt primært at rette lovskytset mod kvinderne – de angiveligt undertrykte. Hvis man endelig skulle stille yderligere krav, der er sagligt funderet, hvad så med at sende alle mænd, der søger om statsborgerskab på kursus i ligestilling? Eller hvad med at lade være med at handle med storsponsorerne bag salafismen: Saudi Arabien? Nej, det kunne vi næppe drømme om, og det afslører, hvad der er formålet med håndtrykket: Stemmer til et folketingsvalg og ikke et dybtfølt ønske om integration eller om, virkelig at stå på mål for ligestilling mellem kønnene. ■

 

Nej, det kunne vi næppe drømme om, og det afslører, hvad der er formålet med håndtrykket: Stemmer til et folketingsvalg og ikke et dybtfølt ønske om integration
_______

 



Simon Pihl Sørensen (f. 1966) er cand. Jur. fra Københavns Universitet, viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune og folketingskandidat for Socialdemokratiet. Simon Pihl Sørensen har skrevet bogen Frihed til fællesskab (2013) med Rasmus Prehn, MF. ILLUSTRATION: Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) i samtale med Martin Henriksen (MF, DF) [foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix]