27.08.2018

.

Uenighederne i den røde blok handler kun om udlændingepolitik. Det var budskabet fra socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, da hun forleden holdt sit pressemøde foran solbeskinnede Kolding Fjord. Men det er ganske enkelt forkert. Uenighederne handler om meget mere end udlændingepolitik.


Kommentar af Pelle Dragsted (EL)

VORES BESLUTNING om at distancere os fra forestillingen om en samlet rød blok med socialdemokraterne i spidsen, tog vi på baggrund af oplevelserne under Thornings regering.

Dengang oplevede vi, hvordan socialdemokraterne gik til valg på at bekæmpe uligheden og sikre bedre vilkår for almindelige lønmodtagere. Men da de først sad i regeringslokalerne, førte de i stedet en stærkt asocial politik. Reform efter reform underminerede trygheden for lønmodtagerne og skar store huller i vores sociale sikkerhedsnet. Velfærden blev endnu mere skrabet, mens der blev delt skatterabatter ud til de største virksomheder.
Vores fælles energiselskab DONG blev delvist solgt til den berygtede kapitalfond Goldman Sachs, og folkeskolelærerne blev tromlet.

Konsekvenserne kan man ikke løbe fra. Socialdemokraterne efterlod et Danmark, der var mere økonomisk ulige end det, de overtog. Et Danmark, hvor konsekvenserne af at blive ramt af arbejdsløshed eller sygdom var langt værre. Et Danmark, hvor der var færre timers hjemmehjælp til sårbare ældre, og hvor personalet på sygehusene skulle løbe endnu hurtigere.

 

Konsekvenserne kan man ikke løbe fra. Socialdemokraterne efterlod et Danmark, der var mere økonomisk ulige end det, de overtog
_______

 

Det var på den baggrund, at vi i Enhedslisten så hinanden i øjnene og sagde “aldrig igen”. Derfor besluttede vi at arbejde for at skabe et regeringsalternativ til venstre. Og derfor besluttede vi, at hvis vi igen skal levere de mandater, der kan gøre en socialdemokrat til statsminister, så skal vi være sikre på, at historien fra 2011-2015 ikke gentager sig.

At socialdemokraterne så siden også er flyttet længere til højre på udlændingepolitikken, har selvfølgelig ikke gjort det politiske fællesskab mellem os og socialdemokraterne større. Men at påstå, at det alene er her, uenighederne findes, er bare forkert. Mette Frederiksen og toppen i socialdemokraterne turnerer med en fortælling om, at de er drejet til venstre, når det gælder den økonomiske politik. Problemet er bare, at det bliver ved ordene.

SOCIALDEMOKRATERNE er ikke kommet med ét eneste konkret løfte om reformer, der for alvor kan nedbringe den økonomiske ulighed. Ikke engang den værste af Løkke-regeringens angreb på de arbejdsløse – kontanthjælpsloftet, vil man love at rulle tilbage.

De er ikke kommet med konkrete løfter om at ændre grundlæggende på de reformer af fx førtidspension, fleksjob og sygedagpenge, som Mette Frederiksen stod i spidsen for, og som har placeret tusinder af syge danskere i et ydmygende og nedbrydende limbo.

 

De er ikke kommet med konkrete løfter om at ændre grundlæggende på de reformer af fx førtidspension, fleksjob og sygedagpenge, som Mette Frederiksen stod i spidsen for
_______

 

Og selvom der er voksende bekymring hos særligt de danskere, der har de hårdeste job, over udsigten til markant stigende pensionsalder, vil man heller ikke her love at rydde op i de reformer, men selv har gennemført.

Det samme gælder på dagpenge-området, hvor socialdemokraternes egen skatteaftale fra 2012 udhuler dagpengenes dækningsgrad, så faldet fra arbejdsindkomst til dagpenge i de kommende år bliver endnu større.

Når det gælder klima- og miljøpolitikken, er det også som så med det fælles fodslag. Når Enhedslisten og SF foreslår en klimalov, der vil forpligte enhver regering til årlige nedbringelser af CO2-udledningen, så hældes det ned af brættet, mens man i stedet kommer med ganske gratis meldinger om udfasning af benzinbiler i en alt for fjern fremtid.

Faktum er, at det eneste håndfaste politiske løfte som socialdemokraterne pt. vil give befolkningen, er at fortsætte højrefløjens udlændingepolitik.

 

Det eneste håndfaste politiske løfte som socialdemokraterne pt. vil give befolkningen, er at fortsætte højrefløjens udlændingepolitik
_______

 

UENIGHEDERNE MELLEM Enhedslisten og socialdemokraterne handler således hverken kun eller først og fremmest om udlændingepolitik. Den handler i mindst lige så høj grad om socialdemokraternes svigt overfor almindelige lønmodtageres rettigheder og overfor en ambitiøs klimapolitik. Hvis Mette Frederiksen faktisk ønsker et større fælles fodslag i oppositionen frem mod et valg, så har hun muligheden.

Hun kan sammen med Enhedslisten levere på klare og konkrete løfter om en politik, der vil sikre lønmodtagernes tryghed, nedbringe uligheden, og sætte ind overfor den økonomiske elites voksende grådighed.
Hun kan sammen med Enhedslisten love at sikre, at nedslidte danskere skal kunne gå tidligere på pension. Og garantere, at nedskæringerne på vores uddannelser og andre dele af kernevelfærden bliver annulleret.
Hun kan sammen med resten af oppositionen love at sætte langt stærkere ind for at nedbringe Danmarks udledning af CO2 – også selvom det på kort sigt kan komme til at gøre ondt på landbrug og erhvervsliv.

Hvis socialdemokraterne ville være med til at tage de skridt, så ville fællesmængden mellem partierne i oppositionen blive betydeligt større. På alle de områder står Enhedslisten parate til at samarbejde og til at sikre de mandater, der skal til for at gennemføre forbedringer for den jævne befolkning.

Vores budskab er egentlig meget enkelt. Vi går til valg for et mere retfærdigt, grønt og trygt Danmark. Og hvis Mette Frederiksen efter et valg ønsker, at vores mandater skal bruges til at give hende nøglerne til regeringskontorerne, så må hun sætte sig ned og forhandle med os. I de forhandlinger skal ingen komme med ultimative krav. Hverken Enhedslisten eller socialdemokraterne. Men alle de partier, der leverer mandaterne, skal selvfølgelig se deres politik afspejlet i den politiske kurs, som en ny regering fører. Det, synes vi, er en helt rimelig forventning. ■

 

Hvis Mette Frederiksen efter et valg ønsker, at vores mandater skal bruges til at give hende nøglerne til regeringskontorerne, så må hun sætte sig ned og forhandle med os. I de forhandlinger skal ingen komme med ultimative krav
_______

 

ILLUSTRATION: Pelle Dragsted [foto: Thomas Borberg/Scanpix]