21.08.2018

.

Der er gået mig, mig, mig i rød blok, selvom klimaet og vores velfærdssamfund skriger på rød samling. Skulle vi ikke se at komme i gang?

Kommentar af Jacob Mark

FOR ET PAR ÅR siden arbejdede jeg som lærervikar på en folkeskole. Det var ikke altid nemt at få gruppearbejdet til at fungere – der var masser af grænser, der skulle testes. Men i de her dage virker mine år på Alkestrupskolen som en slentretur på havnen. For det er betydeligt nemmere at få en gruppe hormonbomber i voksealderen til at arbejde sammen end at få samlet rød blok. Sådan kunne det i hvert fald godt se ud, hvis man skal dømme efter de sidste par uger i dansk politik.

Og jo, vi er forskellige partier, og nej, Socialdemokratiet kan ikke blot tage alle andre partier i rød blok for givet, men: Hvis vi ikke hurtigst muligt går sammen om en fælles kurs, så får vi ikke bare rødt kaos, nej, vi får Lars Løkke Rasmussen.

Vi taler om, hvordan vi kan vælte en rød regering, allerede inden den er dannet. Selvmordsbæltet er efterhånden det eneste, der dur, og man risikerer at drukne i mediemøllen, hvis man kalder til samling. Jeg vil nu gerne vove pelsen alligevel. For hvad er alternativet? Fire år mere med skatterabatter til de rigeste? Fire år mere med en fodslæbende grøn politik? Fire år mere, hvor folkeskolelærere, sygeplejersker og sosu’er bare skal løbe hurtigere? Nej tak!


 

Hvis vi ikke hurtigst muligt går sammen om en fælles kurs, så får vi ikke bare rødt kaos, nej, vi får Lars Løkke Rasmussen
_______

 

For mig at se er der fire områder, hvor vi bør kunne samarbejde bredt i centrum-venstre. Som vil sikre et grønnere og mere retfærdigt Danmark. Fire områder, hvor vi hurtigst muligt bør give håndslag på, at vi står sammen – og arbejder sammen.

FOR DET FØRSTE bør der ikke herske nogen tvivl om, at vi skal i gang med en langt mere ambitiøs miljø- og naturpolitik. Bindende klimamål, et grønt superministerium, som sætter den grønne omstilling ind i hjertet af den politiske styring, mere vild natur og en plan for at standse tilbagegangen i arter. De Radikale slår sig op på at være et af Danmarks grønne partier. Lad os da samarbejde i stedet for at lade Venstre beholde nøglerne til klima- og miljøministerierne.


FOR DET ANDET skal vi bekæmpe ulighed og sikre demokratisk kontrol med økonomien. Vi skal fjerne kontanthjælpsloftet, sikre en mere fair beskatning, sørge for at de rigeste arvinger fortsat bidrager til fælleskassen, ja, de må faktisk gerne bidrage lidt mere. Sørge for at velfærden får det nødvendige løft, så pengene følger med, når der bliver flere ældre, når der er pres på hospitalsgangene, og når der kniber med at være pædagoger nok til de mindste. Så kan vi altid diskutere penge og prioriteringer – måske er vi i SF mere ambitiøse end de fleste andre – men retningen bør ingen socialt ansvarlige partier kunne undsige.

FOR DET TREDJE bør vi kunne blive enige om at styrke folkeskolen og uddannelserne på et generelt plan, sikre plads til kreativitet og færre tests, sikre gratis psykologhjælp og at børn og unge ikke bukker under i en syg præstationskultur. Og ja, så skal vi sgu da have revet uddannelsesloftet ned og sørge for at helt små børn ikke skal testes i skolen. SF står ikke længere alene på denne dagsorden. Selv Socialdemokratiet er efterhånden med. Skulle vi så ikke se at komme i gang?

FOR DET FJERDE så må vi kunne blive enige om, at vi skal have integrationen til at fungere, så vi ikke taber flere generationer af børn med anden etnisk baggrund på gulvet, mens politikerne diskuterer kager. Vi foreslog for nylig, at vi opretter et selvstændigt Integrationsministerium som skal sikre, at integrationen ikke bliver nedprioriteret. Det var flere andre partier i blokken positive over for. Uenighederne er store, men dette mål – vellykket integration – er vi enige om.

DET ER KLART, at vi ikke er enige om det hele. Langt fra. Jeg er rygende uenig med Enhedslistens europapolitik. Hverken Alternativet eller Radikale er røde partier, så det er klart, at vi ikke kan mødes om alt. Socialdemokratiet kunne sagtens løfte sine ambitioner på både det røde og grønne område. På mange måder er S den store supertanker, der vender meget langsomt i vandet.

Der er ikke nogen, der har sagt, at det skulle være nemt. Men at det skulle være umuligt at danne et alternativ til Lars Løkke Rasmussen? Det er simpelthen noget sludder – selvom det desværre er det indtryk, man står tilbage med.

HVORDAN får vi vendt skuden fra potentielt forlis til en kurs mod en grønnere og rødere fremtid? Et første skridt må være at skrue ned for partiegoismen. Et næste må være, at vi samles om fælles visioner. SF er klar til at gå forrest. ■

 

Socialdemokratiet kunne sagtens løfte sine ambitioner på både det røde og grønne område. På mange måder er S den store supertanker, der vender meget langsomt i vandet/strong>
_______

 

Jacob Mark (f. 1991) er MF og gruppeformand for SF. [ILLUSTRATION: Folkemødet 2017 [foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2017]

Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at se mere