30.05.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

S taler om asyllejre i Afrika engang i fremtiden. DF ønsker et asylstop her og nu. Det er kun ét eksempel af mange, hvor S- og V-retorikken klinger hult.

Kommentar af Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti

Inden for det næste års tid skal danskerne til folketingsvalg. Ikke sjældent hører man diverse kommentatorer kloge sig på, hvilke temaer der kommer til at fylde i valgkampen. For Dansk Folkeparti er der imidlertid ingen tvivl om, hvilket tema der bliver vigtigst. Skal vi fortsat have et land, der hænger bare nogenlunde sammen og et velfærdssamfund, hvor vi kerer os om hinanden, så er det helt afgørende, at vi sikrer en høj grad af social tillid. Og det fordrer nu engang, at vi kan identificere os med vores landsmænd.

Danmark er et godt land. Uanset baggrund har man en række muligheder for at klare sig godt. Det er en samfundskonstruktion som er ret unik, når man sammenligner med mange andre lande i verden. At det har været muligt at skabe det velfærdssamfund, som vi værdsætter, skyldes i særlig grad, at vi i Danmark forstår og taler det samme sprog, at vi har fælles traditioner og at vi i kraft af dette har en høj grad af tillid til hinanden. Vi kan spejle os selv i vores konkrete, danske næste, hvilket betyder, at vi er villige til at betale en forholdsvis høj skat til gengæld for en værdig ældrepleje, gode uddannelser og et velfungerende sundhedsvæsen.

Denne høje sociale tillid er desværre ikke noget, man bare kan tage for givet. Her spiller de uformelle spilleregler en afgørende rolle. Kun så længe at vi opretholder en fælles kultur, fælles værdier og normer, er det muligt at opretholde tilliden til hinanden. Derfor siger det også sig selv, at vi skal være langt mere selektive med, hvem vi lukker ind i vores land og hvem, der kan blive danske statsborgere.

Regeringen og Socialdemokratiet vil gerne begge fremstå som hardlinere på udlændingepolitikken, men sandheden er, at de på mange vigtige områder glimrer ved deres fravær. Gang på gang sætter de internationale forpligtelser og hensynet til verdensborgeren over danskeren.

Så sent som i april havde regeringen formandsskabet for Europarådet. Her havde regeringen turneret med budskabet om, at nu skulle menneskerettighederne kigges efter i sømmene og gøres tidssvarende. Det lød jo næsten for godt til at være sandt – kunne det omsider lykkes at få trukket magt fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol tilbage til det danske folkestyre? Ak, nej. Det endte med en ”slatten” erklæring om at reformere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Reelt betyder det, at der kun er tale om at reformere domstolens praksis i stedet for at reformere selve problemet – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er skuffende.

Konkret betyder det, at vi fortsat vil se sager, hvor kriminelle udlændinge får lov at blive i Danmark. Det er set fra Dansk Folkepartis synspunkt helt uholdbart. De eneste, der skal bestemme, hvem der har lov at være i Danmark, er danskerne. Dansk Folkeparti er i yderste konsekvens parate til at udvise kriminelle udlændinge, også selvom det måtte ske i strid med konventionerne. Det synspunkt deler Socialdemokratiet og Venstre ikke. For dem er konventionerne vigtigere end hensynet til de danske ofre for udlændinges kriminalitet.

 

De eneste, der skal bestemme, hvem der har lov at være i Danmark, er danskerne
_______

 

Vi ønsker også et asylstop. Her er både Venstre og Socialdemokratiet imod, ligesom de også stædigt fastholder, at asylansøgere skal integreres i Danmark i stedet for at hjemsendes. Dansk Folkeparti ønsker også en udvidet og permanent grænsekontrol. Her er Venstre også imod, alt imens Socialdemokratiet nølende venter på regeringen.

Det er ganske enkelt for slapt, hvis de virkelig mener, at de ønsker at passe på Danmark. Hvis ikke de kommer mere ind i kampen for at bevare dansk sprog og kultur, så bærer de ansvaret for, at vi ikke kan give et land videre til vores børn og børnebørn, som er i mindst ligeså god forfatning, som det vi overtog. Og dermed har de to partier totalt negligeret både generationskontrakten og deres fornemmeste opgave, som folkevalgte repræsentanter for folket.

Det er muligt, at deres retorik til tider er markant og hård, men bag det gemmer der sig et historisk svigt af Danmark. Jeg er ærligt talt ikke imponeret.

Bevares, naturligvis lyder det besnærende, når både Venstre og Socialdemokratiet siger, at de arbejder med modeller for, hvordan Danmark kan placere asylansøgere i lejre i Afrika, men når man spørger ind til det konkrete indhold i, om man så skal kunne søge asyl derfra, som regeringen selv har været inde på, eller hvor mange kvoteflygtninge Danmark præcist skal tage, så udebliver svarene. Det kan sagtens være en rigtig god ide med lejre i Afrika. Men indtil de står klar, kan Venstre og Socialdemokratiet ikke bare sidde på hænderne. Og her kommer et asylstop ind i billedet. Vi er ganske enkelt nødt til at begynde at afvise asylansøgere ved de danske grænser.

Derudover skal vi stille langt strengere krav til herboende udlændinge. Som nævnt er det afgørende for Danmarks sammenhængskraft, at vi deler en lang række af værdier og normer. Og så nytter det altså ikke noget, at særligt muslimer isolerer sig i parallelsamfund, hvor der trives værdier, som er alt andet end danske.

Dansk Folkeparti havde længe ønsket sig et burkaforbud. Her så vi, hvordan både Venstre og Socialdemokratiet tøvede. Efter lange drøftelser bakkede de – langt om længe – op. Det er glædeligt. Lad os håbe at de også med tiden ser nødvendigheden af et forbud mod religiøs hovedbeklædning i uddannelsessektoren og blandt offentligt ansatte. Så længe Venstre og Socialdemokratiet er imod, udebliver det nødvendige opgør med islam, eller i hvert fald som minimum opgøret med de elementer af islam, som er uforenelige med dansk kultur og Danmarks Riges Grundlov.

 

Så længe Venstre og Socialdemokratiet er imod, udebliver det nødvendige opgør med islam, eller i hvert fald som minimum opgøret med de elementer af islam, som er uforenelige med dansk kultur og Danmarks Riges Grundlov
_______

 

Derudover ønsker Dansk Folkeparti at virksomhederne først skal kunne hente udenlandsk arbejdskraft på eksempelvis beløbsordningen, når de kan dokumentere, at de ikke kan finde dansk arbejdskraft. Også dét er Venstre og Socialdemokratiet imod. Dertil kommer et hav af forskellige forslag, som vi igennem tiden har stillet, men som vi desværre ikke har fået flertal for. Det gælder eksempelvis et forbud mod minareter, at udlændinge skal være danske statsborgere for at kunne stemme og stille op til kommunalvalg, at myndighederne skal inddrage opholdstilladelsen hvis en udlænding har været på offentlig forsørgelse i en årrække, indførelsen af et loft over hvor mange, der kan blive tildelt indfødsret mv.

Alt i alt må man sige, at både Venstre og Socialdemokratiet er svære at trække til truget, når det for alvor gælder. Det forbliver langt hen ad vejen ved teatertordenen. I Dansk Folkeparti giver vi dog ikke så let op. I vores relativt korte historie har vi opnået gode resultater ved ufortrødent at kæmpe videre. Her er bl.a. et lavere antal asylansøgere, generelt færre opholdstilladelser, burkaforbuddet og grænsekontrollen mod Tyskland gode eksempler. Derfor er jeg også fortsat optimistisk, men det kræver en større vælgeropbakning til Dansk Folkeparti – og/eller at Venstre og Socialdemokratiet dropper skuespillet til fordel for substansen. Det er naturligvis helt i orden med en hård og markant linje udadtil i medierne, men det klinger hult, hvis ikke det følges op af konkrete tiltag.

Det er muligt, at der er nogle, som ikke kan få armene ned, fordi der eksempelvis er nogle få ekstra flygtninge, som er kommet i arbejde. Regeringen og erhvervslivet benytter jo enhver chance for at fremhæve selv de mindste fremskridt som værende udtryk for en overvældende integrationssucces. Det er ærlig talt trættende. Tilbage står, at der er områder i Danmark, hvor den danske befolkning de facto er blevet udskiftet. Det er dybt skadeligt, og det er tæt på ligegyldigt, at der er kommet nogle få ekstra flygtninge i arbejde. Jeg kan ikke få mig selv til at juble, fordi der eksempelvis er ghetto-områder, hvor der er nogle, der har fået sig et job. Det er selvsagt bedre, end hvis de kun hiver penge ud af statskassen. Men tilbage på bundlinjen står stadig, at danskerne er i mindretal i det pågældende område.

For hvis den danske befolkning afgørende ændrer karakter, hvad kan vi så i grunden bruge det til, at eksempelvis supermarkedskæder har flere flygtninge eller indvandrere i erhvervspraktik? Jeg forstår grundlæggende ikke den diskussion. Man bliver selvsagt ikke dansk – eller velintegreret – fordi man indgår i et praktikforløb, eller fordi man undtagelsesvis har fået sig et arbejde. De eneste to tiltag, som for alvor kan vende udviklingen, er færre ind og flere ud. Alt andet tjener som afledningsmanøvre for folk, der ikke aner, hvad de skal stille op med det faktum, at vi er truet på vores kultur og på vores identitet som danskere. ■

 

Man bliver selvsagt ikke dansk – eller velintegreret – fordi man indgår i et praktikforløb, eller fordi man undtagelsesvis har fået sig et arbejde
_______

 

Martin Henriksen (f. 1980) er MF og udlændingeordfører for Dansk Folkeparti. ILLUSTRATION: Martin Henriksen [foto: Astrid Dalum/Polfoto]