25.04.2018

”Jeg synes, at vi skal tage alvorligt, at vores troværdighed er så lav, men jeg mener dog, at vi er bedre end vores ry. Vi skal passe på, at vi ikke beskriver virkeligheden på en så skarpvinklet måde, så folk ikke kan genkende den. Det er nok en af årsagerne til, at vi betragtes som utroværdige”

Interview af Mads Vikkelsø

RÆSON: Hvad er god journalistik?
RAMSKOV: Det er et stort spørgsmål. Det er journalistik, som engagerer folk. Det er journalistik, som sætter fokus på væsentlige problemstillinger, og det er journalistik, som underholder. God journalistik kan være en meget velskrevet reportage fra en gåtur i en skov. Det kan være et fremragende følsomt interview om en meget personlig oplevelse. Det kan være en benhård afsløring af forholdene i SKAT. Det kan være virkelig mange ting, men fælles for det er, at det skal engagere folk.

RÆSON: Er journalistikken i Deadline på DR2 bedre end den i Godmorgen Danmark?
RAMSKOV: Det er to meget forskellige ting. Det følsomme, begavede og indlevende interview i Godmorgen Danmark kan være fremragende, ligeså vel som en afsløring i 21 Søndag, Radio24syv, Politiken eller i Berlingske om forhold på miljøområdet, Tibetsagen eller noget helt tredje. Det er bare urimeligt at sammenligne. Det er jo æbler og pærer. Vi har jo brug for den gode fortælling, vi har brug for det gode interview, vi har brug for afsløringerne, fordi pressen på den måde lever op til sin rolle som den fjerde statsmagt. Men en presse, der kun er den fjerde statsmagt, er ikke til at holde ud. Hvis det var det eneste, vi kunne få ud af medierne, ville vi blive rigtig trætte. Vi har også brug for den store oplevelse, det store interview og den flotte reportage.

RÆSON: Så der er også brug for X-factor?
RAMSKOV: Det synes jeg bestemt. Jeg har ikke noget imod de programmer. Det er i højere grad et spørgsmål om prioriteringen af dem. Jeg tror, vi ville få et meget fattigt samfund, hvis der ikke var tid til at slappe af blive godt underholdt og blive klog på nogle personlige følsomme ting. Det ville være et forfærdeligt trist mediebillede, hvis det kun var benhård afslørende journalistik. Men det er jo prioriteringen – forholdet mellem det – som er vigtigt.

RÆSON: Hvordan ser du mediernes rolle i dag – skal de oplyse elle underholde?
RAMSKOV: Medierne er et kæmpe ord. Det er ugeblade som Alt For Damerne, og det er Politiken, Information og TV2. Hvis du siger medier, og vi skal have det hele med, så er opgaven at engagere, være kritisk, men også at underholde.

RÆSON: Hvad er jeres opgave på Radio24syv?
RAMSKOV: Vi er det, man kan kalde et fuldskala-medie, så vores opgave er at informere, engagere, lave kritisk journalistik og underholde.

RÆSON: Hvad er de store udfordringer for mediebranchen i Danmark i dag?
RAMSKOV: For 10 år siden var mediebranchen en slags gatekeeper for, hvad der var af debatter. Men de sociale medier har gjort os alle sammen til medier. Der er bloggere, som kan samle langt større vrede og engagement på de sociale medier end store etablerede medier. Så mediernes monopol på at filtrere, hvad der skal ud i offentligheden, er brudt helt afgørende sammen for 5-10 år siden.

 

De sociale medier har gjort os alle sammen til medier. Der er bloggere, som kan samle langt større vrede og engagement på de sociale medier end store etablerede medier
_______

 

RÆSON: Er det et problem, at medierne ikke er bindeleddet mellem borgere og politikere i dag?
RAMSKOV: For de fleste problemer i verden, er der en lys side og en mørk side. De sociale medier har skabt en kolossal demokratisering. Jeg synes, det er genialt, at man ikke behøver at afvente en sur læserbrevsredaktørs svar på, om man kan få et læserbrev i avisen. Det er fremragende, at man kan komme til orde med sine synspunkter med det samme og blande sig i debatten uden filter. Den mørke side af det er, at det selvfølgelig skaber grobund for fake news og en stor grad af usaglighed. Det blev i et vist omfang sorteret fra før, men det har altid været der, skal man huske. Så blev det bare fortalt på bodegaen eller henne på hjørnet. Usandhederne spredes hurtigere, fordi de følelsesmæssigt appellerer til nogle ting i os.

RÆSON: Fake news er udbredt i USA. Har vi det samme problem i Danmark?
RAMSKOV: Problemet er ikke ligeså stort i Danmark, fordi vi har et mere sammenhængende samfund. Jo større sammenhængskraft der er i et samfund, jo svære er det at få fake news til at bide sig fast, fordi folk ser samfundet på samme måde. USA er af mange forskellige grunde, et mere klassemæssigt, racemæssigt, sprogligt og geografisk opdelt samfund end Danmark. Vi er meget homogene.

Danmark har en relativt veluddannet befolkning. Vi har for det første nogle meget stærke public service-medier som DR og TV2’s hovedkanal, og så har vi TV2-regionerne. Vi har en meget stærk publicistisk presse, hvad enten det gælder de landsdækkende eller regionale aviser. Der er meget solid journalistik, der sikrer, at folk er ret oplyste om, hvad der er op og ned. Derfor er det fx ret svært at få folk med i gruppen, som mener, at jorden er flad.

Jeg er meget tillidsfuld i forhold til den danske befolkning. Medierne må fortsætte med og blive bedre til at gøre det, vi gør. Der er nogle økonomiske udfordringer, og det er klart, at det her ikke bare har ændret den mediemæssige virkelighed, men også folks lyst og vilje til at betale for medier. Det betyder, at ressource-diskussionen bliver interessant.

RÆSON: Hvad gør danske journalister rigtigt i dag befolkning?
RAMSKOV: Det er både at være kritiske og informere om virkeligheden på en måde, så folk kan genkende den. Der har der været eksempler på, at medierne har været i utakt med befolkningen. Befolkningens holdning til flygtninge og indvandrere var fx et sted, hvor medierne var i utakt. EU-holdningen og land- og by-spørgsmålet er områder, hvor pressen ikke har været i takt med befolkningen. Pressen skal beskrive virkeligheden, så folk kan genkende den, være kritisk og sætte fokus på magtmisbrug. Der ikke så meget nyt under solen. Det nye er, at udfordringerne er blevet større.

 

Pressen skal beskrive virkeligheden, så folk kan genkende den, være kritisk og sætte fokus på magtmisbrug
_______

 

RÆSON: Hvad betyder det, at mange ikke betaler for deres nyheder i dag?
RAMSKOV: Det gør det sværere at finansiere godt indhold. Men de danske medier har nok aldrig været i kontakt med så mange danskere på daglig, ugentlig og månedlig basis. Jeg tror aldrig, at medieindhold på dansk har været ude hos så mange mennesker som nu. Der er en tendens til at synes, det var skønt, dengang flertallet læste aviser, men ingen forholder sig til, hvor mange der heller ikke dengang holdt avis eller ikke var en del af debatten.

Så der er positive udviklinger, men der er en økonomisk udfordring, fordi der nu skæres ned på alle medier. Det er for mig helt uforståeligt. Jeg kan forstå, at man skærer i DR, men jeg forstår ikke, at man fjerner så mange penge fra hele medieområdet (som der lægges op til i den nye medieaftale, red.). Især på et tidspunkt hvor man snakker om nødvendigheden af at bekæmpe fake news, sikre sammenhængskraften og bevare det danske sprog og kultur. Der er for mig helt uforståeligt, at pengene bliver fjernet fra området og brugt til skattelettelser.

RÆSON: Hvad bør medieforliget tage sigte på?
RAMSKOV: Det bør sikre, at der stadig er en stærk public service-sektor med nogle rammer for, hvad der skal leveres. Jeg ved godt, der er en tendens til at man roder begreberne sammen, så publicister og public service bliver det samme. Det er det ikke. Public service er der, hvor staten betaler og sætter nogle rammer.

Midlerne skal bruges til at sikre dansk indhold. Det kan sagtens være i konkurrence med medier som Radio24syv og DR, fx gennem støtte til nye medier. Så der produceres meget kvalitetsindhold på dansk. Det kommer Netflix, HBO eller Amazon ikke til at gøre. Det kan godt være, at de engang i mellem laver en TV-serie på dansk, men de er private udenlandske selskaber i underholdningsindustrien.

RÆSON: Er det den underholdende journalistik, der kommer til at præge mediebilledet i de kommende år?
RAMSKOV: Det tror jeg ikke nødvendigvis, man kan konkludere. Det kan sagtens være, at politikerne skærer DR til, så de skal lave længere debatter i lænestole om litterære værker. Det kan man ikke konkludere på nuværende tidspunkt, men man kan konkludere helt entydigt, at dansk indholdsproduktion bliver svækket. Mit bud er, at der i dag bliver brugt en halv milliard kroner på dansk indhold, som ikke vil blive brugt i 2023.

RÆSON: Er det så vigtigt med dansk indhold?
RAMSKOV: Jeg er tilhænger af, at vi styrker og støtter dansk kultur. Vi er et lille sprogområde med 5,7 millioner mennesker i en globaliseret verden, hvor alle hyler op om truslen fra kæmpestore selskaber, som ikke har noget som helst andet fokus end at underholde. Jeg synes, det er meget vigtigt, at der er indhold, som ikke tager udgangspunkt i det amerikanske eller engelske men har rod i det danske samfund og afspejler den virkelighed, danskerne lever i. Indhold som fokuserer på de diskussioner, problemstillinger, udfordringer vi har som danskere i Danmark. Og når jeg siger danskere, så er det i alle mulige farver. Der skal være en solid basis af information, journalistik, underholdning på dansk, til danskere om Danmark. Det er der ikke andre, der tager sig af ude i verden, uanset hvor meget vi kan beundre Netflix og alle mulige andre.

 

Jeg synes, det er meget vigtigt, at der er indhold, som ikke tager udgangspunkt i det amerikanske eller engelske men har rod i det danske samfund og afspejler den virkelighed, danskerne lever i
_______

 

RÆSON: Har DR ændret sig fra dengang, du var der?
RAMSKOV: Ja, heldigvis på godt og ondt. Jeg synes, DR har været lidt langsomme til at tage nogle digitale beslutninger med DR3. Der er mest af alt en vis tonedøvhed over for både befolkningen og nogle politikere om, hvad der foregår, og en høj grad af selvtilstrækkelighed, som kom udtryk i nogle tåbelige enkeltsager.

RÆSON: Gør journalister generelt noget forkert i Danmark?
RAMSKOV: Det synes jeg ikke, man kan sige om journalister generelt. Jeg synes, at vi skal tage alvorligt, at vores troværdighed er så lav, men jeg mener dog, at vi er bedre end vores ry. Vi skal passe på, at vi ikke beskriver virkeligheden på en så skarpvinklet måde, så folk ikke kan genkende den. Det er nok en af årsagerne til, at vi betragtes som utroværdige. Jeg synes ikke, at medierne fortæller forkerte ting, men man skal nok tage den diskussion alvorligt.

RÆSON: Har journalisten ret til at svare igen?
Ja, bestemt. Vi skal måske nogle gange lade være med at forsvare det, vi har gjort, og konstatere, at vi har begået fejl. Men vi skal hele tiden være i dialog med dem, der bruger os. Vi skal forsvare os der, hvor der er grund til at forsvare os.

RÆSON: Hvad så når folk sidder hjemme i stuerne og bliver sure på journalisten der afbryder og svarer igen?
RAMSKOV: De skulle hellere blive irriterede på de politikere, som ikke vil svare på et enkelt spørgsmål med et ja eller nej. Politikere over en bred kam spekulerer i dag i lange sætninger og i at tale om alt muligt andet end det, de bliver spurgt om. En af de største mangelvarer i dansk politik er klare svar på klare spørgsmål.

Det er svært at komme igennem til politikere uden om deres spindoktor i dag. Så kan det da godt være, at der er nogle journalister, der stiller spørgsmål på en aggressiv måde i stedet for at stille dem på en insisterende og venlig måde, men pressen må ikke opgive sit ønske om at få svar.

 

Politikere over en bred kam spekulerer i dag i lange sætninger og i at tale om alt muligt andet end det, de bliver spurgt om. En af de største mangelvarer i dansk politik er klare svar på klare spørgsmål
_______

 

RÆSON: Er journalister i dag mere professionelle, end da du blev uddannet?
RAMSKOV: Det synes jeg bestemt, de er. Det er de, fordi deres adgang til viden er langt større end vores. Det er nemmere at arbejde ved en computer, og internettet er en kæmpe journalistisk gevinst. Jeg bliver jævnligt forbløffet over praktikanter og sammenligner med mig selv og tænker, at det kunne jeg ikke på nært samme niveau på samme tidspunkt. Jeg synes, de er dygtige.

RÆSON: Er det et problem, hvis journalisters politiske orientering skinner igennem deres arbejde?
RAMSKOV: Det kommer meget an på forskellige ting. På Radio24syv sender vi fx et program med Jarl Cordua og Torben Steno. Det er ikke et journalistisk program, men et debatprogram. Der er ingen tvivl om, hvad Cordua og Steno mener, så det er ikke et problem.

Det er klart, at hvis du sender en journalist over og referere fra en behandling i Folketinget, så vil min forventning være, at jeg får et tilnærmelsesvis dækkende billede af, hvad der bliver sagt fra den ene og den anden side. Jeg har ikke noget problem med, at nogle journalister i nogle sager markerer, hvad de mener, men hvis du laver helt gedigen nyhedsjournalistik – kritisk journalistik – så stiller jeg krav om, at du har hørt begge sider, og at du laver en dækkende virkelighedsbeskrivelse.

RÆSON: Er det muligt at lave en dækkende virkelighedsbeskrivelse?
RAMSKOV: Nej, det handler om den mindst ringe fremstilling af virkeligheden. Det er en tilstræbt objektivitet. Der findes jo ikke et menneske, som er i stand til at klippe enhver nervetråd ud af sig selv i en sag. Jeg tror, at i alle sager vil der være holdninger til sagen, holdninger til den person man interviewer, familierelationer, følelsesrelationer, osv. Men derfor kan man jo godt kræve af en journalist – og især den redaktør, som gennemgår materialet – at man gør sig meget umage med at lave den mindst ringe virkelighed.

RÆSON: Er der noget, journalister gør i dag, som de skal gøre mere af?
RAMSKOV: Jeg tror aldrig, man kan få for meget god gedigen velresearchet kritisk journalistik. Det skal ikke være det eneste, men der er masser af ting i det her samfund, som trænger til et grundigt eftersyn. Vi skal være bedre til at holde fast i store komplicerede sager. Jeg synes, der er nogle flotte eksempler med Berlingskes insisteren på at holde fast på en sindssygt indviklet men vigtig sag om miljøpakken. Der er måske en tendens til, at de meget store komplicerede sager godt kunne tåle lidt mere fokus i forhold til de mindre klare enkeltsager.

RÆSON: Er der mindre dybdeborende journalistik i dag end tidligere?
RAMSKOV: Nej det tror jeg faktisk ikke. Jeg synes, der er fremragende graverarbejde på alle de større dagblade. Jeg synes DR, TV2 og vi på Radio24syv gør det med Tibetsagen og andre sager. Der kunne godt være mere, men jeg ser ikke noget fald.

RÆSON: Hvordan mener du, at man fanger den gængse danskers opmærksomhed i dag?
RAMSKOV: Det er en illusion, at alle danskere læste alting i gamle dage. Når Berlingske laver en kæmpe satsning på miljøpakken, eller når Politiken laver en kæmpe satsning på Panama Papers, eller vi bliver ved med at tæske løs på, om Inger Støjbergs ministerium har udvist nogle syge flygtninge mod menneskerettighedskonventionen, så er der rigtig mange mennesker, som er ligeglade eller synes, det er latterligt. Kritisk journalistik skal sætte fokus på det, der er nødvendigt, og ikke det, der er seere, lyttere og læsere til.

 

Kritisk journalistik skal sætte fokus på det, der er nødvendigt, og ikke det, der er seere, lyttere og læsere til
_______

 

RÆSON: Er de unge nemme at påvirke?
RAMSKOV: Danske unge er ret velorienterede. Der vil altid være tidspunkter i ens liv, hvor man interesserer sig mere for at gå i byen og drikke sig fuld og få en kæreste, end hvorvidt den lange boligrente stiger, eller handelskrigen med Kina kan være en trussel mod den globale velfærd. Sådan har det altid været, men jeg ser ikke det store forfald.

RÆSON: Du mener ikke, at vi lever i et postfaktuelt demokrati?
RAMSKOV: Det mener jeg bestemt ikke. Der er masser af udfordringer, men der er også modbevægelser. Jeg ved godt, at mange ikke læser New York Times, men lysten til at styrke kvalitetsjournalistik er steget i USA. Der er nogle kæmpe udfordringer, men det er ikke kun medierne, der skal tage dem op. Det er også velfærdssystemet. Det er sammenhængskraften i samfundet, der gør, at vi har en nogenlunde fælles opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan virkeligheden ser ud.

RÆSON: I USA er der flere politisk orienterede medier. Kommer vi til at se det i større grad herhjemme?
RAMSKOV: Ja. Det seneste er nichemedier som fx blogs. Der kan man nørde igennem og blive meget klog på specifikke ting. Nichemedier kan ikke stå alene, og det kommer de heller ikke til. Men der kommer flere af dem, og det er kun godt. Det afgørende er, at vi holder fast i et politisk ønske og dermed opbakning til, at der er en fælles virkelighed. En fælles fortælling om det samfund, vi lever i. Den vil aldrig omfatte alle, men den skal omfatte ret mange. Ellers er der problemer. ■

 

Nichemedier kan ikke stå alene, og det kommer de heller ikke til. Men der kommer flere af dem, og det er kun godt
_______

Apropos denne artikel:

Anne Kirstine Rønn i RÆSON SØNDAG: Assad er væk, Iran er optaget og Israel er i offensiven. Men Hizbollah har fortsat indflydelse i Libanon

Peter Birch Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Skal vi frigøre os fra Kina – også hvis det går ud over klimaet?

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi