24.04.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

Kommentar af Steen Holm Iversen, LA

VORES ART og kultur er truet. Den muslimske og islamiske invasion er en global konspiration, og migrationen i Europa er en del af jihadisternes strategi, der kun har et sigte: At nedbryde vores vestlige kultur og avle os ud indefra! Det kunne meget vel være en sammenfatning på den politiske kommunikation og de politiske signaler, som de seneste tre er blevet mainstream i Folketinget.

Dagligt bombarderes befolkningen med negative historier om udlændinge om sigøjnerkongen og vaneforbryderen Levkovic fra Odense, der er umulig at udvise, og udlændinge, der misbruger vores velfærdssystem, muslimske storfamilier, der får familiesammenføring af hele klaner, og om formørkede imamer der opfordrer til Jihad og stening.

Udlændingedebatten kører i højeste gear, og i de seneste tre år har politikere stået i kø for at foreslå stramning på stramning af udlændingelovgivningen og begrænsninger af den individuelle frihed, alt imens de positive nyheder bekvemt undertrykkes. Opgøret imod den fejlslagne integration er i fuld gang.
Konsekvensen er, at lovgivningen strammes i et tempo, hvor der hverken er tid til at se, om den virker, eller justere der, hvor den rammer skævt.

 

Opgøret imod den fejlslagne integration er i fuld gang.
Konsekvensen er, at lovgivningen strammes i et tempo, hvor der hverken er tid til at se, om den virker, eller justere der, hvor den rammer skævt
_______

 

På forbavsende få år har udlændingedebatten ændret sig meget markant, både retorisk og substantielt. Det er i virkeligheden slet ikke så rabiat eller usædvanligt længere, når et medlem af Folketinget i et læserbrev, om end lidt lemfældigt pakket ind, men dog med en entydig adresse til herboende, muslimske indvandrere og flygtninge, bruger ord som “islamiske ulve” og “øgleyngel”, som Alex Ahrensen (DF) gjorde for nylig i en række jysk fynske medier.

I koret findes der sågar såkaldte liberale meningsdannere, som Asger Aamund, der er på samme bane, og som kræver konsekvent politisk handling, uden reelt at anerkende magtens tredeling, og slet ikke domstolenes uafhængighed. Forleden udtalte en politiker fra mit eget parti sågar, at hvis vi ikke forbyder burka og niqab, så vil vores frihed være forsvundet om 15 år.

Jeg ville ønske, at udtryk som “islamiske ulve” og “øgleyngel” stadig var et rabiat yderpunkt i debatten, men det er det ikke, og det er frastødende. Ordvalget og retorikken er nøje udvalgt, og den har i mine øjne kun et formål: at skabe frygt i befolkningen.

 

Ordvalget og retorikken er nøje udvalgt, og den har i mine øjne kun et formål: at skabe frygt i befolkningen
_______

 

Politikerne spiller helt bevidst på den frygt, som man ved at anvende denne retorik, er lykkedes med at skabe i befolkningen.

Pediga-bevægelsens hadbudskab er blevet mainstream politisk kommunikation i Danmark. Den leverer et billede af, at der hersker fuldstændig lovløshed på grund af den ukontrollerede migration. Grænserne står på vid gab, forledes befolkningen til at tro, ligesom man angiveligt ikke kan færdes i fred for voldtægtsbander af mellemøstlig og muslimsk herkomst hverken i eller uden for ghettoerne. Om det er bande- eller rockerkriminalitet, så skyldes det indvandringen.

På trods af det faktum, at man påstår at ville rette op på 40 års fejlslagen udlændingepolitik, så begår man nye fejltagelser og denne gang bliver de langt mere alvorlige.

Den ekskluderende retorik i udlændingedebatten vil blot forstærke den identitetskrise, som mange unge indvandrere i forvejen befinder sig i. Igen og igen kan de i debatten konstatere, at de IKKE bliver anset som danskere og aldrig vil blive det, uanset om de er født her og har dansk statsborgerskab.

”Afskriv din tro, konverter til kristendommen og begynd at spise svinekød, så skal du nok blive dansk” er den eneste opskrift der serveres fra morgen til aften.

Var det mig, ville jeg også blive vred.
Var det mig, ville jeg også søge sammen med folk i samme situation.
Var det mig, ville jeg også søge det ekstreme og radikaliseringen, hvis den kunne give mig håb og tro på, at jeg hørte til et eller andet sted.

De unge er fanget i kulturløshed og debatten skaber en identitetskrise, der gør dem sårbare over for radikalisering og formodentlig til en af vores allerstørste sikkerhedspolitiske udfordringer.

 

De unge er fanget i kulturløshed og debatten skaber en identitetskrise, der gør dem sårbare over for radikalisering
_______

 

Der er ingen vej tilbage, for det vi har gjort, efterlader allerede mange med en følelse af at stå udenfor det danske samfund, på trods af at den udtalte intension er den stik modsatte.

Vi skal naturligvis gøre op med både blødsødenheden og den manglende konsekvens, som har skabt ”integrationsproblemet” og parallelsamfundene, men vi må ikke begå nye fatale fejltagelser i forsøget på at rette op på fortidens fejl.

I misforstået hensyn og i manglende forståelse for indvandreres kultur behandlede vi dem som klienter, vi accepterede, at de nok ikke kunne arbejde, og vi stillede ikke krav om selvforsørgelse, og vi tillod massive koncentrationer i parallelle virkeligheder. Det er derfor, knapt 80.000 mennesker står udenfor i dag.

Vi skal slå hårdt og konsekvent ned på kriminalitet, bølleoptræden, chikane, og slå ned på alle, der misbruger vores gæstfrihed, vores velfærdssystem og ikke mindst den tolerance og den tillid, der er en forudsætning for vores åbne liberale demokrati.

Vi skal ikke sælge ud af hverken vores ytringsfrihed, vores ret til at forsamles eller vores trosfrihed. Hverken for at tilpasse os til minoriteter, eller for at bekæmpe radikaliseringen.

Der skal ikke være sociale fribilletter, heller ikke til muslimske mænd og familier, der vælger at isolere sig ud fra en præmis om, at integrationen enten ikke ønskes eller ikke er mulig. Det skal kommunikeres tydeligt, at vi både forventer, at man deltager aktivt i vores samfund, ligesom det også skal være tydeligt, at vi ikke vil tolere manglende respekt for vores kultur og levevis.

Vores gæstfrihed er ikke betingelsesløs, og lader du som forældre dine unge radikalisere eller kriminalisere, så har det også konsekvenser for dig, uanset om du er det ene eller det andet. Kommunerne har i den allerede eksisterende lovgivning mulighed for aktivt at gå i rette med de, der enten ikke kan eller ikke vil tage hånd om deres egne unge. Reglerne, sanktionerne og foranstaltningerne er der, nøjagtig som på beskæftigelsesområdet, og det er bare at bruge dem.

Historisk har vi haft brug for at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Det har vi stadig mere end nogensinde. Det mente jeg op til valget i 2015, og det mener jeg stadigvæk. Men jeg hverken kan eller vil acceptere, at vi konsekvent ikke retter vores tunnelsyn imod det mindretal ud af den halve million, der ikke har forstået den danske præmis og den demokratiske præmis.

Vi skal skabe håb og give næring til både drømme og tillid til fremtiden. Vi skal støtte op om rollemodellerne og om den frihed til mangfoldighed, som vi selv forventer og forlanger. Det har intet med multikultur at gøre.

Den ukontrollerede indvandring og migration er stoppet. Problemerne er ikke løst, men ved at udskamme og stigmatisere alle, skaber vi flere problemer, end vi løser.

 

Den ukontrollerede indvandring og migration er stoppet. Problemerne er ikke løst, men ved at udskamme og stigmatisere alle, skaber vi flere problemer, end vi løser
_______

 

Jeg benægter hverken terrortrusler eller de alvorlige udfordringer, vi har med de udlændinge, der står udenfor arbejdsmarkedet, eller de, der radikaliseres i ly af vores liberale demokrati i ulovlige friskoler. Men jeg udfordrer det nationalistiske mørke, der også har flyttet tolerancens, demokratiets og frihedens Danmark og som i disse år, skubber alle politiske partier på en populistisk og frygtens vej.

Har vi virkelig mistet troen på vores egen kulturs og vores demokratis styrke? Er vi styret af frygtens iskolde mørke? Frygter vi virkelig at blive ynglet ud af vores eget land som fx DF og NB påstår? I så fald, så lad os gøre det mere attraktivt af få børn. Mange børn.

Både DF og NB mener, at udlændingene, uanset om det østeuropæere eller folk af mellemøstlig oprindelse, skal smides ud, og det er løsningen. Jeg savner konkrete modeller og løsninger på, hvordan det skal ske, og her bliver der stille. At det formodentlig ville kaste Danmark ud i en ny økonomisk recession, kommenteres heller ikke, ligesom Dansk Industris alarmer om mangel på arbejdskraft ignoreres.

Det kommende valg kommer utvivlsomt også til at handle om migration og udlændinge. Det politiske Danmark sidder uhjælpelig fast i udlændingedebatten, selvom det i virkeligheden er et marginalt problem skabt af de få.

Vi må aldrig opgive kampen for de liberale værdier, heller ikke i udlændingepolitikken. Jeg savner besindighed. Jeg savner omtanke, og jeg savner politisk ansvarlighed. Jeg savner respekt for magtens tredeling, for den tid det tager at se retspraksis etablere sig. I min bog skal politikere ikke opildne og puste til frygten, hadet og stigmatisering i populismen navn. Det er demagoger, der gør det. Politikere vælges for at lede, for at finde løsninger, kløgtige løsninger og frem for alt løsninger, der kan skabe håb for fremtiden for de mange.

Det er på høje tid. ■

Apropos denne artikel:

Vestenskov & Streubel-Kristensen i RÆSON SØNDAG: Eufori og et væltet diktatur fører oftere til borgerkrig end politisk stabilitet

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning