10.03.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

Dansk Industri siger igen og igen, at flygtninge er nødvendig arbejdskraft. Det er bare ikke rigtigt.

Kommentar af Martin Henriksen (MF, DF), udlændingeordfører

TORSDAG YRTREDE Dansk Industri, for gud ved hvilken gang, at Danmark mangler arbejdskraft. Og her er løsningen flygtninge, hvorfor de under ingen omstændigheder må sendes hjem.

Virkeligheden er imidlertid milevidt fra det billede, som Dansk Industris propagandamaskine forsøger at tegne. Vi mangler IKKE arbejdskraft i Danmark, og hvis vi gjorde, så var flygtninge IKKE løsningen på den udfordring.

Så sent som fredag har 140 lønmodtagere mistet deres job hos Danish Crown. De, og de tilsammen mere end 100.000 ledige danskere, bør først og fremmest bringes i arbejde, inden man hovedkulds efterspørger udenlandsk arbejdskraft.

Man efterlades derfor med et indtryk af, at arbejdsgiverorganisationernes grædekor nok snarere skyldes ønsket om billigere arbejdskraft end reel mangel på arbejdskraft. Et ønske, der selvfølgelig er legitimt – på linje med lønmodtagers ønske om mere i lønningsposen. Men så sig dog det i stedet for at foregøgle et egentligt problem.

 

Man efterlades derfor med et indtryk af, at arbejdsgiverorganisationernes grædekor nok snarere skyldes ønsket om billigere arbejdskraft end reel mangel på arbejdskraft
_______

 

DERMED IKKE SAGT at der ikke kan være visse virksomheder, der oplever rekrutteringsvanskeligheder. Det er bare ikke et generelt problem. Et af de første tegn på mangel på arbejdskraft er kraftige lønstigninger. Men de lønstigninger, vi ser, er altså kun moderate. At der ikke er et reelt rekrutteringsproblem, understreges endvidere af den seneste undersøgelse fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked, som viser, at antallet af forgæves rekrutteringer har været uændret det seneste år.

De virksomheder, der så måtte mangle arbejdskraft, kan passende starte med at opkvalificere arbejdsløse danskere. Dertil kommer, at jobfremgangen de senere år har været drevet af deltidsstillinger. Op mod 200.000 lønmodtagere arbejdede gerne flere timer, hvis de fik mulighed for det. Så mangler man arbejdskraft, synes oprettelsen af flere fuldtidsstillinger at være et godt sted at starte. Og endelig, så kommer arbejdsstyrken til at stige kraftigt i de kommende år. Frem mod år 2025 ventes således en stigning på yderligere 120.000 personer.

 

Dermed ikke sagt, at der ikke kan være visse virksomheder, der oplever rekrutteringsvanskeligheder. Det er bare ikke et generelt problem
_______

 

Såfremt disse løsningsforslag mod forventning skulle vise sig ikke at være tilstrækkelige, så kan danske virksomheder uden videre hente højtkvalificeret arbejdskraft ind fra hele EU. En appetit, der åbenbart er så stor, at end ikke Europas omkring 250 mio. lønmodtagere med fri bevægelighed er tilfredsstillende. DI ser derfor gerne, at beløbsordningen, som handler om, hvor meget en udlænding uden for EU skal kunne fremvise på sin lønseddel for at få ophold i Danmark, bliver sænket. I dag er beløbet på 418.000 kr. Det svarer til en månedsløn på 34.800 kr. Derudover har vi også positivlisten, hvor en virksomhed kan ansætte udlændinge, hvis de udgør en gruppe af arbejdskraft, der henholdsvis er mangel på og som besidder et vist uddannelsesniveau.

 

Op mod 200.000 lønmodtagere arbejdede gerne flere timer, hvis de fik mulighed for det

_______

 

DER ER MED ANDRE ORD rig mulighed for at rekruttere arbejdskraft, såfremt det skulle blive nødvendigt. Derfor klinger det også hult, når arbejdsgiverorganisationerne med Danmarks sammenhængskraft som gidsel melder sig i koret af folk, der i medierne begræder udvisningen af en somalisk slagterimedarbejder. For som netop gennemgået er der IKKE mangel på folk som ham. Vi kan sagtens skaffe den arbejdskraft, vi skal bruge, andetsteds fra.

Sagen er nemlig den, at folk som den somaliske slagteriarbejder IKKE er en gevinst for Danmark. Giver vi folk som ham lov til at beholde arbejdet i Danmark, så tildeler vi samtidig retten til familiesammenføring. Og uagtet, at den konkrete slagteriarbejder sikkert er en fin fyr, så er vi nødt til at se det i en kontekst: Vi har kæmpe problemer med ikke-vestlig indvandring – både økonomisk og kulturelt. Finansministeriet har senest slået fast, at vi årligt bruger intet mindre end 36 mia. kr. på ikke-vestlig indvandring. En del af den enorme udgift skal netop tilskrives personer med somalisk oprindelse. Således er 66 pct. af herboende somaliske mænd og hele 79 pct. af de somaliske kvinder ikke i arbejde. For slet ikke at tale om kriminalitetsstatistikkerne, hvor efterkommere fra Somalia begår femten gange så meget vold som gennemsnittet.


Dansk Industri ser således bort fra den byrde, de pålægger danskerne, når de taler flygtningenes sag. I det øjeblik, at en flygtning på arbejdsmarkedet bliver opsagt, så er det altså danskerne, og ikke Dansk Industri, der hænger på udgiften til endnu en flygtningefamilie. ■

 

I det øjeblik, at en flygtning på arbejdsmarkedet bliver opsagt, så er det altså danskerne, og ikke Dansk Industri, der hænger på udgiften til endnu en flygtningefamilie
_______

 


ILLUSTRATION: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Scanpix