09.03.2018

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge m.m.)

USA er en vigtig partner for Danmark. Det er USA der i sidste ende garanterer Danmarks sikkerhed gennem NATO, men denne garanti er måske ikke så åbenbar som tidligere med Trump ved roret. Man skal dog ikke tro, at Danmark og Europa fortsat kunne køre på forsvarspolitisk frihjul, hvis Clinton havde vundet. De tider er forbi, uanset hvem der sidder på magten i Det Hvide Hus.

Kommentar af Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører (V)

TRUMP har sagt lige ud, at europæerne må betale noget mere til forsvaret. Det er egentlig et ganske rimeligt synspunkt, hvis man ser bort fra hans bombastiske og alternative facon. Det er vanskeligt at forsvare, at USA bruger så store summer på at forsvare Europa, mens europæerne lystigt bruger løs af fredsdividenden. I et bredere perspektiv må vi indse, at Trump ikke har lyst til at genopfinde den traditionelle amerikanske rolle som verdens politibetjent. Jeg skriver netop genopfinde, for det var heller ikke noget, Obama just praktiserede. Tværtimod var “leading from behind” stort set ensbetydende med et amerikansk fravær i verdens konflikter. USA gik kun modvilligt ind i Libyen, og borgerkrigen i Syrien forblev en række overtrædelser af Obamas røde linjer. Sådan blæser de politiske vinde i Washington, og det tror jeg ikke, at Trump har ændret så forfærdeligt meget på – udover at han formulerer sig mere bramfrit end amerikanske præsidenter normalt har for vane.

 

USA gik kun modvilligt ind i Libyen og borgerkrigen i Syrien forblev en række overtrædelser af Obamas røde linjer. Sådan blæser de politiske vinde i Washington, og det tror jeg ikke, at Trump har ændret så forfærdeligt meget på
_______

 

Det er dog vigtigt at huske på, at Trump faktisk præcist markerede, hvor den røde linje gik for ham. Det skete i forbindelse med, at USA bombede Syrien i april sidste år. Angrebet skete som en reaktion på, at regimet havde brugt giftgas mod oprører og civile i Khan Sheikhoun i den nordlige Idlib-provins. Obama havde fem år til at vise, hvor grænsen gik, men gjorde ingenting. På den måde har Trump været en forandring til det bedre. Det kan være et ubekvemt faktum set med europæiske briller, hvor alt fokus ofte er på, hvor umulig Trump er som præsident. Heldigvis er virkeligheden mere nuanceret, og derfor er det afgørende at have fokus på handlinger og ikke tweets.

Amerikanerne har bemærket, at Danmark har lyttet til opfordringerne til de andre NATO-lande om at levere mere på forsvarsområdet. Selvom Danmark er et lille NATO-land, så yder vi en betragtelig indsats i Irak og Afghanistan, samtidig med at vi med forsvarsforliget skruer op for forsvarsudgifterne. Det var et af de budskaber, som Anders Samuelsen tog med sig hjem fra mødet med amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson i januar.

Man fornærmer ikke nogen ved at sige, at Trump ikke ligefrem kaster om sig med høflighedsfraser. Derfor kan man med sindsro tolke det som om, at amerikanerne rent faktisk mener det, når de kvitterer for Danmarks indsats. Obama turnerede som bekendt rundt med høflighedsfraser som fx “Denmark is punching above its weight” – vi kæmper altså i en vægtklasse som vores størrelse ikke umiddelbart berettiger. Den slags overfladiske skulderklap er ikke Trumps stil.

 

Man fornærmer ikke nogen ved at sige, at Trump ikke ligefrem kaster om sig med høflighedsfraser. Derfor kan man med sindsro tolke det som om, at amerikanerne rent faktisk mener det, når de kvitterer for Danmarks indsats
_______

 

Utallige amerikanske præsidenter har forsøgt på at skabe fred i Mellemøsten. Det har altid vist sig at være en uoverkommelig opgave, så selv verdens mægtigste mand har måtte give fortabt overfor palæstinensernes og israelernes berygtede stædighed. Trump har lagt en helt anderledes strategi ved at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. I europæisk optik er det bestemt ikke en konstruktiv beslutning. Det er vanskeligt at se, hvordan USA kan medvirke til at kickstarte fredsforhandlingerne igen – også nu, da Jared Kushner, Trumps svigersøn med ansvar for bl.a. fred i Mellemøsten, relationer med Kina mv., har fået inddraget sin sikkerhedsgodkendelse.

Det er nemt at pege fingre ad Trump, men jeg må tage hatten af for, at det er lykkedes at gennemføre en skatteaftale med historiske skattelettelser – præcis som han gik til valg på. Som Venstremand erkender jeg blankt, at det kan være meget vanskeligt at indgå en skatteaftale. Der er ofte fokus på de områder, hvor der eksisterer uenigheder mellem Europa og USA. Til gengæld er der også områder, hvor Danmark og USA ser mere ens på tingene. Det gælder eksempelvis den russiske pipeline Nordstream II, hvor Danmark er skeptisk indstillet. Personligt er jeg lodret imod, at Rusland får lov til at bruge gasvåbnet til at spille de europæiske lande ud mod hinanden. Det er en modstand, som jeg deler med USA. En række EU-lande mener dog, at det ikke kan gå hurtigt nok med at få den russiske gas til at flyde under Østersøen udenom Polen og de baltiske lande. Det er opløftende, at USA – på trods af Trumps tvetydige syn på Rusland – fastholder sin politiske støtte til de central- og østeuropæiske lande.

 

Det er nemt at pege fingre ad Trump, men jeg må tage hatten af for, at det er lykkedes at gennemføre en skatteaftale med historiske skattelettelser – præcis som han gik til valg på. Som Venstremand erkender jeg blankt, at det kan være meget vanskeligt at indgå en skatteaftale
_______

 

Konklusionen er, at Danmark skal holde linjen til Washington varm og ikke lade sig distrahere af den uendelige strøm af mildest talt forskelligartede tweets fra Trump. USA forbliver en vigtig partner for Danmark, hvilket understreges af både statsministerens og udenrigsministerens besøg. ■

Michael Aastrup Jensen (f. 1976) er MF og udenrigsordfører (V). ILLUSTRATION: Udenrigsminister Anders Samuelsen og USA’s udenrigsminister Rex Tillerson mødes ved det amerikanske State Department i Washington, USA, 29. januar 2018 [foto: Jacquelyn Martin/Scanpix]