20.02.2018

Brexit, præsidentvalgene i USA og Frankrig samt en besværlig regeringsdannelse i Tyskland har i de seneste år optaget de vestlige ledere. Derfor er det diplomatiske pres på Ukraine aftaget, men der er mere brug for det nu end nogensinde før

Kommentar af Magnus Kirkebæk

I fredags talte Ukraines præsident Petro Poroshenko ved den årlige sikkerhedskonference i München, hvor han – som så mange gange før – fremhævede konflikten med de russiskstøttede separatister i Donbas-regionen i øst som landets største problem. Alvoren af den fastlåste konflikt, som så småt er forsvundet ud af debatten herhjemme og er blevet en ’glemt krise’, skal ikke underdrives. Men den omfattende korruption, som Poroshenko selv er viklet ind i, og problemerne i det vestlige Ukraine truer i endnu højere grad sammenhængskraften i det ukrainske samfund.

Til trods for forsøg på at komme korruptionen til livs er bestikkelse fortsat udbredt, parlamentssæder er til salg til højestbydende oligarker, og mange politikere beriger sig selv på borgernes bekostning. Senest har Poroshenko fyret sin økonomiske toprådgiver Boris Lozhkin, da det kom frem, at de begge som aktionærer havde tjent fedt på salget af landets største mediegruppe United Media Holdings til oligarken Sergei Kurchenko i 2013. Al Jazeera har sporet Kurchenkos betaling til ulovlige aktiviteter, hvilket sætter præsidenten i et særdeles dårligt lys.

Problemerne med separatisterne i øst og korruptionen i centralregeringen er velkendte, men mindre kendt er situationen i Ukraines vestlige provinser, hvor regeringen nogle steder ikke er i stand til at opretholde lov og orden, opkræve skatter og tilbyde jobs til befolkningen. Som en konsekvens søger befolkningen at opretholde en vis levestandard på anden vis. Mens nogle ulovligt udvinder og sælger landets betydelige forekomster af rav, migrerer andre til EU for at finde arbejde.

 

Politikernes opfordringer til borgerne om at lade sig registrere og betale skat i stedet for at udnytte statens ressourcer vil formentlig ikke vinde megen gehør i regionen, når de selv igen og igen anklages for at være involveret i kriminelle aktiviteter
_______

 

Polesias ravmafia
Polesia i det nordvestlige Ukraine har ingen industri af betydning, landbrugsjorden er dårlig, og den gennemsnitlige månedsløn ligger omkring 1.200 kr. Til gengæld er undergrunden rig på rav. Tusinder i regionen er beskæftiget ved ulovlig udvinding og videresalg af den forstenede harpiks til især Kina.

De ulovlige aktiviteter tog for alvor fart i 2014, hvor Majdan-demonstrationerne og udbruddet af krig i øst skabte ustabilitet og recession. Det fik mange ukrainere til at finde alternative måder at supplere deres skrumpende indkomster på. Ifølge en rapport fra International Crisis Group blev der på det sorte marked i 2014 solgt 300 ton rav til en værdi af 300-600 mio. dollars – penge, den ukrainske statskasse gik glip af.

I dag er udvindingen organiseret af en ravmafia, som opererer i mindre grupper og betaler 30-50 pct. af indtægterne i bestikkelse til lokale politikere og embedsmænd, så de vender det blinde øje til aktiviteterne. Udvindingen, som er særdeles dårlig for miljøet, foregår ved, at der ved hjælp af bilmotorer pumpes vand ned i undergrunden, så ravet, der er lettere end sand og sten, kommer op til overfladen. Metoden indebærer skovrydning, ødelægger landbrugsjord og gør hele områder udsatte for oversvømmelser.

I 2016 foretog regeringen razziaer mod flere ulovlige miner, hvilket førte til sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og bevæbnede medlemmer af ravmafiaen, men kritikere har beskyldt regeringen for kun at have arresteret små fisk og i store træk lade den ulovlige ravudvinding fortsætte. Politikernes opfordringer til borgerne om at lade sig registrere og betale skat i stedet for at udnytte statens ressourcer vil formentlig ikke vinde megen gehør i regionen, når de selv igen og igen anklages for at være involveret i kriminelle aktiviteter.

 

Regeringens politik ser ud til at have givet bagslag og fremmedgjort dele af befolkningen i Zakarpattia, hvor der er en udbredt opfattelse af, at den politiske magt er for centraliseret, og at den politiske elite i Kiev bestemmer for meget ude i provinserne
_______

 

Hjerneflugt i Zakarpattia
Zakarpattia, som grænser op til Ungarn, Rumænien og Slovakiet, er en af landets fattigste og etnisk mest sammensatte provinser. I 2010 tilbød Ungarns premierminister Viktor Orbán borgere i Zakarpattia muligheden for at få ungarsk pas og stemmeret på betingelse af, at de bestod en ungarsk sprogtest og kunne bevise, at de nedstammede fra etniske ungarere. Det har ført til, at der nu befinder sig 118.000 ungarske statsborgere i provinsen. Udover ukrainsk taler mange ungarsk, rumænsk, polsk eller tjekkisk, og flere og flere forlader provinsen for at søge arbejde i udlandet. Med ungarsk pas er det nemlig muligt at flytte til og finde arbejde i andre EU-lande.

Samtidig har Orbán og andre nationalistiske politikere ytret sig i dramatiske vendinger om etniske ungareres ret til autonomi i Ungarns nabolande. Dette har skabt bekymring i Kiev, hvor regeringen i september vedtog, at et minoritetssprog ikke kan være det primære undervisningssprog i folkeskoler efter 5. klassetrin. Ifølge Østeuropa-tænketanken OSW er tiltaget led i regeringens større plan for afrussificering, hvor ukrainsk på bekostning af minoritetssprog skal være dominerende i det offentlige rum og dermed styrke sammenhængskraften. Lovgivningen skal ses i lyset af, at Putin gentagne gange har forsvaret Ruslands støtte til separatisterne i øst med, at han blot forsvarer de russisktalende ukraineres rettigheder. Regeringens politik ser dog ud til at have givet bagslag og fremmedgjort dele af befolkningen i Zakarpattia, hvor der er en udbredt opfattelse af, at den politiske magt er for centraliseret, og at den politiske elite i Kiev bestemmer for meget ude i provinserne. Orbán har ligeledes fordømt den nye undervisningslov og meldt ud, at han vil besværliggøre Ukraines indtræden i EU. Dette har i kombination med manglende jobmuligheder og lave lønninger fået mange til at søge arbejde i udlandet.

Iagttagere peger på, at det primært er udsigten til højere løn og bedre velfærdsydelser, der driver udvandringen, snarere end loyalitet og tilhørsforhold til nabolandene. Fx ligger månedslønnen for en skolelærer i Ungarn på omkring 6.000 kr. – et beløb seks gange højere end på den ukrainske side af grænsen. Flytter man længere mod vest stiger lønningerne selvsagt yderligere.

 

Situationen i Ukraine er primært et europæisk problem, og derfor bør et fornyet diplomatisk pres om reformer komme fra EU, som siden 2014 har lånt Poroshenkos regering over 12 milliarder euro
_______

 

Vesten bør stille strengere krav
En forudsætning for at skabe flere og bedre jobs samt hæve lønningerne i det offentlige system er at komme den omfattende korruption til livs og dermed undgå, at den kvalificerede arbejdskraft siver til udlandet. Ifølge en EU-rapport, der udkom i slutningen af 2017, har Ukraines regering taget skridt i den rigtige retning, men langt fra nok til, at befolkningen mærker nogen forskel i deres hverdag. Ligeledes udtrykte Joe Biden, tidligere vicepræsident i Obama-administrationen og ansvarlig for samarbejdet med den ukrainske regering, for nylig sin bekymring i forhold til Poroshenkos manglende resultater på korruptionsbekæmpelsesområdet. Fx er en specialiseret anti-korruptionsdomstol uafhængig af det eksisterende juridiske system stadig ikke oprettet – bl.a. fordi det er vanskeligt at finde egnede dommere, som ikke selv har været involveret i korruptionssager. Som følge heraf er relativt få indtil videre blevet dømt for korruption i større sager. Ligeledes var der i sidste halvdel af 2017 en stigning i falske anklager fra den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU mod aktivister, journalister og efterforskere i antikorruptionsbureauet NABU, som arbejder for at begrænse korruptionen.

Brexit, præsidentvalgene i USA og Frankrig samt en besværlig regeringsdannelse i Tyskland har i de seneste år optaget de vestlige ledere. Derfor er det diplomatiske pres på Ukraine aftaget, men der er mere brug for det nu end nogensinde før. Trump-regeringen sendte for nylig den største våbensending siden 2014 afsted til Poroshenko, men siden det amerikanske præsidentvalg i 2016 er det diplomatiske pres i forhold til at komme korruptionen til livs aftaget en smule. Situationen i Ukraine er primært et europæisk problem, og derfor bør et fornyet diplomatisk pres om reformer komme fra EU, som siden 2014 har lånt Poroshenkos regering over 12 milliarder euro.

Forud for valget næste år bør Macron og Merkels nye regeringer på vegne af EU lægge pres på Ukraines korrumperede elite. Dette kunne fx ske ved at italesætte problemet tydeligere over for Ukraines befolkning og ved at indsætte flere europæiske embedsmænd og eksperter i Ukraines offentlige sektor. EU kunne også gå mere håndfast til værks over for politikere, der åbenlyst modarbejder reformer på korruptionsområdet, ved at indfryse deres formuer i europæiske banker. Det ville sende et klart signal til Poroshenko og den ukrainske elite. Presset er ikke kun nødvendigt for at komme korruptionen til livs, men også fordi EU kan miste troværdighed i Østeuropa, hvis det ikke står klart for enhver, at lån i den størrelsesorden, Ukraine har modtaget, kun gives med seriøse reformkrav. Begrænses korruptionen ikke, vil der fortsat være lav økonomisk vækst samt høj arbejdsløshed, og velfærdssystemet vil blive udhulet samtidig med, at gælden til EU vil vokse. Derudover ville det være et nederlag for EU’s diplomati og en propagandasejr for Rusland.

Så længe politikerne beriger sig selv på statens regning, vil det klinge hult, når de opfordrer borgerne til at holde op med at sælge landets ressourcer på ulovlig vis og lade være med at søge en bedre fremtid i udlandet. Og jo længere tid der går, des større bliver risikoen for, at Ukraine for alvor falder fra hinanden. ■

 

Presset er ikke kun nødvendigt for at komme korruptionen til livs, men også fordi EU kan miste troværdighed i Østeuropa, hvis det ikke står klart for enhver, at lån i den størrelsesorden, Ukraine har modtaget, kun gives med seriøse reformkrav
_______

 

Magnus Kirkebæk (f. 1991) er cand.mag. i historie og freelance skribent, tidligere praktikant på DR P1’s udlandsmagasin Verden ifølge Gram og ansat i DR. ILLUSTRATION: Demonstrationer mod præsident Petro Poroshenko i Kiev, februar 2018 [foto: Gleb Garanich/Ritzau Scanpix]