27.01.2018

Unødvendige civile tab kan forhindres eller minimeres, hvis der er tilstrækkelig modstand overfor det iøjnefaldende og umådelige hykleri, det er, når amerikanerne medvirker til terrorhandlinger i Yemen, men samtidig påstår, at denne medvirken er terrorbekæmpelse rettet mod Al-Qaeda.

Kommentar af Markus Giessing

Flere end 10.000 er dræbt, tre millioner er drevet på flugt, og mere end syv millioner mennesker er på randen af hungersnød. Krigen i Yemen har ovenikøbet resulteret i den værste koleraepidemi nogensinde. Grusomhederne er en konsekvens af en altødelæggende krig, som bedrives af den saudisk-ledede koalition med militær støtte fra USA, som systematisk bomber vand- og saniteringfaciliteter, skoler og hospitaler. Samtidig forhindres nødhjælpskonvojer i at nå frem med medicin og fødevarer til civilbefolkningen. Efter koalitionens gentagne forsøg på at blokere nødhjælp lukkede Saudi-Arabien d. 5. november for både lufthavne og land- samt havneadgang til Yemen. Blokaden var en reaktion på et ballistisk missil affyret af Houthierne, som blev skudt ned, da det havde kurs mod den saudiske King Khaled lufthavn. Saudi Arabiens udenrigsminister, Adel al-Jubeir, påstår, at Iran forsynede Houthierne med missilet og udtrykte i den sammenhæng, at det kan betragtes som en krigshandling. Dog kan denne påstand ifølge New York Times ikke bekræftes af uafhængige kilder.

Den interne krig mellem Houthi-bevægelsen på den ene side og den vestligt støttede koalition anført af Saudi-Arabien på den anden har stået på siden 2015, hvor koalitionen intervenerede, men stridighederne kan spores helt tilbage til 2004, hvor der udbrød borgerkrig i Yemen. Dengang gjorde Houthi-bevægelsen – en længe undertrykt minoritet af overvejende shia-muslimer – oprør mod præsident Ali Abdullah Saleh. I årene frem til 2011 vekslede konflikten mellem større og mindre angreb og sammenstød mellem regeringen og Houthierne. Under det arabiske forår tog borgerkrigens anden fase – også kendt som den yeminitiske revolution – for alvor til. I september 2011 nåede demonstrationerne deres højdepunkt med op til to millioner deltagere, der marcherede i hovedstaden Sana’a i protest mod præsident Saleh og krævede hans afgang. Saleh, som var blevet hjulpet til magten af blandt andre USA og Saudi-Arabien, abdicerede. Han blev efterfulgt af Abdrabbuh Mansour Hadi, som var eneste kandidat på stemmesedlen, da yemenitterne gik til valg i februar 2012.

 

Selvom det amerikanske udenrigsministerium udtalte, at våbenaftalen ville “bidrage til terrorbekæmpelse”, har den amerikanske støtte til Saudi-Arabien snarere bidraget til terrorhandlinger
_______

 

Det militær-industrielle kompleks
USA har en lang tradition for at levere professionel træning til militæret i det totalitære saudiske kongerige, som nu har ført krig mod Yemen i mere end 1.000 dage. Dette forhold blev på ny bekræftet, da præsident Trump i maj underskrev en aftale om overdragelse af våben til Saudi-Arabien for 121 mia. dollar samt en våbeneksportaftale på 350 mia. dollar, der strækker sig over et årti. Selvom det amerikanske udenrigsministerium udtalte, at våbenaftalen ville “bidrage til terrorbekæmpelse”, har den amerikanske støtte til Saudi-Arabien snarere bidraget til terrorhandlinger.

Det militære samarbejde går helt tilbage til en aftale mellem Franklin D. Roosevelt og den daværende saudiske konge Abdul Aziz, men det var først under præsident Eisenhower, at samarbejdet i 1953 fik formelle rammer i form af et militært træningsprogram. Den dag i dag fungerer programmet stadigvæk. I 1961 benyttede Eisenhower sin tv-transmitterede afskedstale til at advare mod indflydelsen fra det “militærindustrielle kompleks”, som han befordrede “aldrig må true vores friheder eller demokratiske processer”. Tilsyneladende har det omtalte kompleks dog primært frataget befolkninger, der står imellem USA og dets økonomiske interesser, netop friheder og demokratiske processer.

Flyproducenten Boeing er et af de firmaer, der begunstiges af de militærkontrakter, den amerikanske regering advokerer for. Både præsident Trump og hans forgænger, Barack Obama, er blevet honoreret med en million dollar af Boeing til deres indsættelsesceremonier. Da tidligere udenrigsminister Hillary Clinton i 2010 forhandlede en våbeneksportaftale i stand med Rusland, modtog hun efterfølgende en donation fra Boeing på 900.000 dollar igennem The Clinton Foundation. Den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, er et andet skoleeksempel på, hvor gennemsyret det amerikanske politiske system er af lobbyisme for private erhvervsanliggender. Mattis er tidligere øverstbefalende for de samlede militære styrker og bestred efter sin pension fra det amerikanske militær en toppost i den store våbenproducent General Dynamics. Det har rejst spørgsmål om interessekonflikter og inhabilitet, men faktum er, at Mattis stadig sidder på posten under Trump, og han er endvidere en hovedaktør i den amerikansk-støttede krig i Yemen.

EU som helhed spiller også en betydelig rolle i eksporten af våben til Saudi-Arabien. I 2016 udgjorde EU’s andel en milliard dollar, hvoraf Storbritannien og Frankrig er de to største eksportører. EU-landenes eksport til det saudiske kongerige er i strid med EU’s adfærdskodeks for våbeneksport, der omhandler konventionel våbeneksport til en større region. Det fælles standpunkt indebærer bl.a., at EU-lande ikke må eksportere våben til lande, hvor der foregår seriøs overtrædelse af menneskerettigheder. Udover adfærdskodekset for våbeneksport har Storbritannien og Frankrig også ratificeret og forpligtet sig til FN’s Våbenhandelstraktat, som muliggør overvågning af handel med konventionelle våben på tværs af medlemslandenes grænser. De to EU-landes våbenhandel er også i strid med traktatens §6, hvor det bl.a. fremgår, at landene ikke må “autorisere salg af konventionelle våben”, hvis der er kendskab til, at disse våben vil blive brugt til “Folkemord, forbrydelser mod menneskeheden” eller “angreb på civile mål”.

 

Det er praktisk talt umuligt at fastslå, om den amerikanske stat er ansvarlig for eventuelle krigsforbrydelser, eftersom der fra amerikansk side ikke eksisterer et ønske om at leve op til de internationale konventioner og love
_______

 

USA’s lovovertrædelser i Yemen-krigen
Det er dog praktisk talt umuligt at fastslå, om den amerikanske stat er ansvarlig for eventuelle krigsforbrydelser, eftersom der fra amerikansk side ikke eksisterer et ønske om at leve op til de internationale konventioner og love, som USA forventer, at andre lande overholder. Selvom Bill Clinton i 1998 underskrev Rom-aftalen, der muliggjorde tilblivelsen af Den Internationale Straffedomstol (ICC), ratificerede den amerikanske regering aldrig aftalen. Det betyder, at ICC ikke har jurisdiktion over amerikanerne, hvorfor USA heller ikke kan straffes for deres medvirken i krigen. USA har i realiteten rollen af ulovlig kombattant, eftersom støtten til Saudi-Arabien i forbindelse med krigen i Yemen ikke er autoriseret af kongressen, hvilket Repræsentanternes Hus eksplicit formulerede i en erklæring i november 2017. Derimod er det amerikanske militær med hjemmel i amerikansk lov autoriseret til at bruge militær styrke mod Al-Qaeda, som siden Trumps indsættelse både har været mål for et stigende antal droneangreb, men også har kæmpet side om side med militser, der støttes af koalitionen. I dets årlige rapport om terror har det amerikanske udenrigsministerium endda konkluderet, at indsatsen har gavnet Al-Qaeda og ikke bekæmpet dem. Alene i 2017 har den eskalerede indsats ledt til 127 rapporterede amerikanske angreb. I alt har angrebene ført til 235 dødsfald, heraf mindst 33 civile. I januar godkendte præsident Trump et angreb på landjorden, der blev udført af amerikanske specialstyrker, som angreb et område i Bayda-provinsen. Efterfølgende blev det rapporteret, at angrebet havde slået 14 Al-Qaeda-relaterede ihjel, mens hele 25 civile mistede livet i aktionen. Heraf var mindst 10 børn. Et af de dræbte børn var den 8-årige pige Nawar Al-Awlaki, der var datter af den amerikansk-fødte Anwar Al-Awlaki, som i 2011 blev myrdet af styrker under Obamas administration. Denne påstod, at Al-Awlaki var en ledende figur i Al-Qaeda, men det er der fortsat ikke fremlagt beviser for.

I et brev har saudiske diplomater endda truet andre medlemmer af FN’s menneskerettighedsråd ved at skrive, at støtte til et forslag om en undersøgelse af krigsforbrydelser, fremsat af Holland og Canada, kunne have “negativ effekt” på “den bilaterale politiske og økonomiske relation til Saudi Arabien”. På trods af modstanden fra koalitionen nåede et flertal i rådet ikke desto mindre til enighed om at sende en undersøgelseskommission til Yemen, der havde mandat til at undersøge mulige krigsforbrydelser i krigen tilbage til september 2014. Et af de mest dødbringende angreb på civile skete d. 8. oktober 2016, hvor den FN-anerkendte Hadi-regering støttet af USA og Saudi-Arabien bombede en bryllupsceremoni og dræbte mindst 140 personer og sårede 600. Den saudisk-ledede koalition har erkendt sig skyldig i angrebet, som den påstår skyldes “forkert information” om, at Houthi-medlemmer skulle have befundet sig på stedet. Det var ikke tilfældet. Ved udgangen af kalenderåret 2017 dræbte saudiske bomber 68 civile yemenitter, da ballistiske missiler ramte et marked og en gård i hovedstaden Sana’a. Det var kulminationen på to blodige uger i december, hvor situationen eskalerede efter drabet på landets tidligere præsident Saleh. Han blev angiveligt dræbt af houthi-oprørere som reaktion på den tidligere leders tilnærmelser til koalitionen.

Unødvendige civile tab kan forhindres eller minimeres, hvis der er tilstrækkelig modstand overfor det iøjnefaldende og umådelige hykleri, det er, når amerikanerne medvirker til terrorhandlinger i Yemen, men samtidig påstår, at denne medvirken er terrorbekæmpelse rettet mod Al-Qaeda. En løsning ville være nemmere at opnå, hvis saudierne trak sig fra militærkampagnen, da det ville nedskalere den regionale konflikt mellem Iran og Saudi-Arabien til en lokal konflikt i Yemen. Derfor kunne amerikanske militære sanktioner mod Saudi-Arabien have en betydelig indflydelse på krigens fremtidige omfang. Men Trump har svoret sin troskab til Saudi-Arabiens kong Salman og kronprins Mohammad bin Salman, som han mener “ved præcis hvad de gør”. Derudover har USA isoleret sig selv i FN, hvor USA’s FN-ambassadør Nikki Haley har trukket linjerne op og advaret andre lande mod at udfordre USA’s standpunkter, som det var tilfældet efter generalforsamlingens utvetydige fordømmelse af Trumps ønske om at rykke en amerikansk ambassade til Jerusalem. Da var Haleys budskab, at den amerikanske regering “vil huske denne afstemning”. Den amerikanske fjendtlighed står i vejen for diplomatisk afvikling af konflikten i Yemen, der kræver øjeblikkelig handling. Imens forøger Trump-administrationen den politiske afstand fra de involverede parter – og forlænger status quo. ■

 

Amerikanske militære sanktioner mod Saudi-Arabien kunne have en betydelig indflydelse på krigens fremtidige omfang. Men Trump har svoret sin troskab til Saudi-Arabiens kong Salman og kronprins Mohammad bin Salman, som han mener “ved præcis hvad de gør”
_______

 

Markus Giessing (f. 1996) er freelance skribent med særligt fokus på amerikanske og internationale politiske emner.

ILLUSTRATION: Sana’a, Yemen, juni 2015