16.11.2017

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende

_______

Kommentar af Mikael Kristensen, politisk kommentator

”DEN MENNESKELIGE LIDELSE, der forårsages af orkaner, skovbrande, tørke, oversvømmelser og trusler mod fødevaresikkerheden på grund af klimaændringer, betyder, at der ikke er tid at spilde”. Sådan siger Frank Bainimarama, premierminister på Fiji-øerne og formand ved de aktuelle COP23-klimaforhandlinger i Bonn. Og han har ret; der er ingen tid at spilde.

I en artikel i The Guardian advarer FN om, at der ikke som hidtil antaget er tale om en global temperaturstigning på to grader i år 2100. I stedet kan der være tale om en tre graders stigning i den globale opvarmning. En katastrofal melding, der i værste fald kan resultere i klimaændringer for 275 millioner mennesker og skabe store forandringer af verdenskortet, når vandstigninger, tørke og orkaner rammer kloden.

Der kan oplistes mange triste eksempler fra Sydamerika, Asien og andre steder i verden, hvor klimaforandringerne vil forandre geografi, produktionsvilkår og menneskeliv. Et af de lande, der har den globale opvarmning tæt på, er Fiji-øerne. Louise Elver, kommunikationschef hos Fair Trade Danmark, skrev for nylig, at rørsukker – et af grundelementerne i den fijianske økonomi – bliver ramt af den globale opvarmning: ”Det ændrede vejr påvirker allerede produktionen, hvilket har fatale konsekvenser for landets økonomi og de 20.000 fijianere, der er afhængige af industrien. Udbyttet er mindre end det plejer, tørkeperioden varer markant længere og voldsomme orkaner river sukkerrørene op af markerne”.

De afledte effekter af den globale opvarmning som tørke, orkaner og stigninger i vandstandene gør det presserende, at de 197 lande, der deltager i UNFCCC-klimaforhandlingerne, ranker ryggen og sikrer, at ambitionerne om varige CO2-reduktioner bibeholdes. Samtidig må landene handle ansvarligt og effektivt i forhold til at implementere de nationale målsætninger og dermed sænke verdens samlede C02-udledning. Det er vigtigere end nogensinde før.

Der kan desværre også være malurt i COP-bægeret. Lande, der kan fristes til at skele til Donald Trumps sorte forårsudmelding om at trække USA ud af Paris-aftalen
_______

 

Kulvejen er sort
MEN DER KAN desværre også være malurt i COP-bægeret. Lande, der kan fristes til at skele til Donald Trumps sorte forårsudmelding om at trække USA ud af Paris-aftalen, der blev indgået i december 2015. Fx kan Polen, der har et højt kulforbrug, i et worst case scenario blive inspireret af Trumps udmeldinger og overveje at satse endnu mere på kul for at sikre hjemlige polske arbejdspladser, og ifølge tal fra BP Energy Review er større europæiske lande som Polen og Tyskland allerede nu blandt verdens største kulforbrugende og -producerende nationer.

Der er dog også positive nyheder. EU har samlet set reduceret det totale kulforbrug fra over 1.200 millioner tons i starten af 1980’erne til knap 484 millioner tons i 2016. Det viser tal fra BP Statistical Review of World Energy. Og det er selvsagt denne vej, som er kridtet op af EU, medlemslandene skal videreføre. Der er nemlig masser af nye jobs i den grønne omstilling og i klimavenlige løsninger. Derfor skal kulglade lande som Polen stadig være med forrest i klimakampen og holdes langt væk fra Trumps sorte klimaspor.

Kort sagt: Klimaudfordringerne er for vigtige til, at nationale særinteresser må få lov til at skygge for den globale grønne fremdrift. Derfor er det vigtigt, at alle lande sikrer gensidig grøn forpligtelse i Bonn, samt at den – heldigvis – store kreds af klimavenlige lande, der fortsat ønsker en stærk implementering af Paris-aftalen samt nationale og internationale C02-reduktioner, tager hjem fra Bonn som grønne sejrherrer. Der er ingen tid at spilde. ■

Det er vigtigt, at alle lande sikrer gensidig grøn forpligtelse i Bonn, samt at den – heldigvis – store kreds af klimavenlige lande, der fortsat ønsker en stærk implementering af Paris-aftalen samt nationale og internationale C02-reduktioner, tager hjem som grønne sejrherrer
_______

 

Mikael Kristensen (f. 1976) har arbejdet som kommunikationsmedarbejder for bl.a. Udenrigsministeriet, Oxfam IBIS og som pressekoordinator hos FN-kampagnen Verdens Bedste Nyheder. Han blogger om politik og medier på politisk-analyse.dk og er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet og Universitetet i Oslo. ILLUSTRATION: Emmanuel Macron, Fiji-øernes premierminister Frank Bainimarama og Angela Merkel under COP23 i Bonn [foto: Sepp Spiegl/Polfoto]

_______

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende