30.10.2017

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)
_______

Modsat Rusland har USA’s politik været helt strategiløs. Man vil ikke støtte Assad, men accepterer alligevel, at han skal blive siddende.

Kommentar af Holger K. Nielsen

EFTER Raqqas fald er den militære kamp imod IS vundet, men det betyder ikke, at IS forsvinder, ej heller at der er skabt stabilitet i Syrien. IS vil fortsætte som terrorbevægelse. Det vil vi komme til at mærke i vores del af verden – bl.a. gennem tilbagevendte IS-krigere – og jeg tvivler på, at der bliver skabt stabilitet i Syrien. Det skyldes grundlæggende, at Assad stadigvæk sidder på magten. Da Rusland intervenerede i krigen, var det med det helt klare formål at fastholde Assads magtposition – og varetage russiske geopolitiske interesser. Da denne intention korresponderede med Irans interesser, kunne Assad støtte sig til to magtfulde allierede.

Problemet er imidlertid, at Assad er hovedårsagen til den tragiske udvikling i Syrien. Det var Assad, som i kølvandet på Det Arabiske Forår slog brutalt ned på oppositionen og lagde grunden til borgerkrigen. IS’ fremvækst i Syrien kan ikke ses isoleret fra Assad og borgerkrigen. IS udspringer af Al-Qaeda i Irak. Her kunne man rekruttere sunnier, som blev undertrykt af Malikis shia-dominerede regime – og ikke mindst de iransk støttede shia-militser. Malikis sekteriske politik betød, at IS for mange sunnier blev det sted, hvor man fandt beskyttelse.

Samtidig gik konflikten i Syrien ind i den sekteriske shia-sunni-konflikt. Assad støtter sig til Iran og shiaerne, og med hans brutalitet opstod der også i Syrien en frugtbar rekrutteringsmark for IS.

Assad forsvinder næppe, men det er helt afgørende for fremtidens Syrien, at han stækkes
_______

 

ASSAD FORSVINDER NÆPPE, men det er helt afgørende for fremtidens Syrien, at han stækkes. I øjeblikket foregår der en kamp om, hvordan krigen skal vindes, og hvordan fremtiden skal formes. Indtil nu har Rusland og Iran haft overhånden, men krigen kunne ikke være vundet uden en solid indsats fra kurderne og Syriens demokratiske styrker.

Ikke mindst kurderne har et berettiget krav om at blive tilgodeset. De får næppe deres egen stat, men et mere udstrakt selvstyre vil være en absolut nødvendighed. Her kan Vesten – og Danmark – gå ind og påvirke Syriens fremtidige politiske arkitektur, og man bliver nødt til at se på en føderationsmodel, hvor centralregeringen i Damaskus får mindre magt.

SPØRGSMÅLET ER, om USA vil engagere sig i en politisk løsning. Modsat Rusland har USA’s politik været helt strategiløs. Man vil ikke støtte Assad, men accepterer alligevel, at han skal blive siddende. Man rasler af og til med sablerne, men det er uklart, hvad man vil med det. Twitter er svært at bruge til at føre seriøs udenrigspolitik, og når de folk, der har forstand på det, undermineres, bliver resultatet derefter.

Den syriske tragedie er ikke afsluttet med Raqqas fald. Desværre.

Man bliver nødt til at se på en føderationsmodel, hvor centralregeringen i Damaskus får mindre magt
_______

 

Holger K. Nielsen (f. 1950) er medlem af Folketinget og udenrigsordfører for SF samt tidligere udenrigs- og skatteminister. ILLUSTRATION: Assad under tv-interview, 2016 [foto: AP/Polfoto]

_______

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)