15.09.2017

Frem til den tyske valgdag 24. september udsender RÆSON som en særlig service et dagligt Nyhedsbrev. Nyhedsbrevet indeholder en række opdateringer foruden de mest interessante historier fra valgkampen, redigeret og skrevet af Lukas Lausen, der i en årrække har skrevet om Tyskland

Kære Læsere,

15. september: Der er nu kun lidt over én uge til forbundsdagsvalget søndag d. 24. september. SPD’s Martin Schulz løber land og rige rundt efter opmærksomhed og i et – ikke succesfuldt – forsøg på at skabe momentum. Angela Merkels embedsbonus kommer igen og igen til udtryk, når hun, som fx i går, har mulighed for at bruge åbningen af automobilmessen IAA i Frankfurt til at hive bilindustrien ved ørene og vise vælgerne, at hun selvfølgelig ikke står passivt og ser til, mens tyske bilproducenter i årevis har snydt befolkninger og regeringer i forbindelse med bilernes udstødning.

En betydningsfuld meningsmåling
Efter en stribe meningsmålinger, der antydede, at SPD ville få et trist valg, og at AfD igen var på vej frem, ramte der i aftes en meningsmåling, som de færreste nok havde regnet med at se. I meningsmålingen lavet af analyseinstituttet Infratest dimap for ARD (det tyske svar på DR) er SPD for første gang, siden Martin Schulz i starten af året blev formand og kanslerkandidat, helt nede på 20 pct. af stemmerne. Det er for Socialdemokraterne, der lå til over 30 pct. i marts, en katastrofal tilbagegang, og – hvis det holder – vil det være det dårligste resultat, partiet nogensinde har indkasseret.



AfD er den anden grund til, at meningsmålingen er så opsigtsvækkende. For første gang længe står partiet til 12 pct. af stemmerne – dvs. kun 8 pct. mindre end det gamle arbejderparti SPD. Med 12 pct. ville AfD bliver det klart tredjestørste parti, og det ville på mange måder kunne indtage Forbundsdagen som oppositionsleder imod Angela Merkels regering – et billede, mange vil have svært ved at begribe.

Baggrund: CDU (CSU) og Angela Merkel
Den tyske kansler, Angela Merkel, overtog magten fra Gerhard Schröder og SPD i 2005. I 12 år har Merkel dermed siddet for bordenden i Bundeskanzleramt og været chef for skiftende regeringskonstellationer. For store dele af den yngre tyske generation er Merkel den eneste kansler, de kender, og hendes rolige og stabile regeringsførelse har gjort, at mange tyskere ikke engang kan huske, at landets vigtigste politiske embede jo faktisk kan skifte hænder.

PARTIETS BAGGRUND: CDU blev grundlagt lige efter Anden Verdenskrig som et parti, der skulle samle de borgerlige kræfter i Tyskland. Det blev med det samme det samlende parti i Tyskland, og med store flertal – særligt i starten – har CDU siden 1945 været regeringsparti det meste af tiden. Med godt 50 år i regering ud af den knap 70-årige tyske historie har de siddet tungt på magten, siden Konrad Adenauer blev den første tyske kansler efter grundlæggelsen af det moderne Tyskland. CDU er et grundlæggende konservativt parti, der på mange måder afspejler store dele af den tyske befolknings borgerlighed og er meget traditionelt indstillet på mange sociale spørgsmål – være det sig kvindens rolle i samfundet, homoseksuelles rettigheder, uddannelse osv. Særligt sammenlignet med andre partier prøver CDU at udstråle en form for tysk ”anstændighed”.

Merkels rolige og stabile regeringsførelse har gjort, at mange tyskere ikke engang kan huske, at landets vigtigste politiske embede jo faktisk kan skifte hænder
_______

 

PARTIET I VALGKAMPEN: Angela Merkel overtog formandsskabet i 2000 og har sidenhen bygget markant om på CDU’s profil. Mens partiet tidligere var meget konservativt, har det i løbet af de sidste 15 år rykket sig mod midten. Merkels ledelse blev således tit og ofte kritiseret ved, at hun overtog andre partiers mærkesager i kampen om vælgerstemmer. Og det er ganske rigtigt, når man ser på, hvordan partiet har udbygget en langt mere social profil i bestræbelserne på at stjæle vælgere fra SPD. Samtidig har hun formået at tage vind ud af sejlene hos De Grønne ved at vedtage en langt mere klima- og miljøvenlig linje, end partiet nogensinde har haft. Det er denne alsidighed, der præger partiet i valgkampen. Særligt Socialdemokraterne, men også en del forskere, har påpeget, at Merkel bruger en strategi, der hedder ”asymmetrisk demobilisering”. Strategien går på den ene side ud på at sørge for, at modpartens vælgere ikke føler sig kaldt til stemmeboksene. Dermed kan deres resultat reduceres. Dette gør Merkel særlig godt ved at sikre, at der ikke tages et emne op, som virkelig rusker op i hendes politiske modstandere, og dermed får dem indigneret ned til stemmeboksene. På den anden side bruger Merkel strategien ved at fratage sine politiske modstandere emner, de kan føre valgkamp på. Merkels evne til at overtage andre partiers mærkesager – fx socialpolitikken fra SPD eller miljøpolitikken fra De Grønne – sikrer CDU en større opbakning i hele befolkningen – også fra grupper, der måske ikke ville stemme på CDU.

HVAD ER CSU? CSU, som tit nævnes sammen med CDU, er ikke andet end et søsterparti i delstaten Bayern. De to partier har organiseret sig sådan, at CDU findes i alle forbundslande på nær Bayern, mens CSU kun findes i Bayern. De to partier udgør samme gruppe i Forbundsdagen og stemmer sammen i parlamentet. I praksis er CSU ofte langt mere konservativt end CDU, og særligt i de sidste år har samarbejdet voldet en del problemer.

Merkels evne til at overtage andre partiers mærkesager […] sikrer CDU en større opbakning i hele befolkningen – også fra grupper, der måske ikke ville stemme på CDU
_______

 

ILLUSTRATION: Angela Merkel under åbningen af automobilmessen IAA i Frankfurt [foto: Frank Rumpenhorst/Polfoto]