08.09.2017

Det Radikale Venstre baserer sin flygtningepolitik på et optimistisk håb om en fælles EU-fordeling og kontrol med de ydre grænser. Ingen af delene er realistiske.

Kommentar af Niels Jespersen

HVIS MAN spørger en vælger ved pølsevognen, lyder vurderingen nok: ”Der vil komme flere udlændinge, hvis Radikale får mere magt”. Men det er tilsyneladende en misforståelse – de Radikale vil havde færre flygtninge til Danmark. Det er i hvert fald det budskab, partiets stedfortrædende politisk leder, Sofie Carsten Nielsen forsøger at sælge til DR P1’s magasin ”Slotsholmen”. I programmet åbner hun op for en tilnærmelse til Socialdemokraterne, der ellers befinder sig på vild flugt fra den gamle regeringspartner i udlændingespørgsmålet. De radikale støtter forslaget om EU-finansierede flygtningelejre i Nordafrika og Sydeuropa, hvorfra man så skal kunne søge asyl i Europa. Det eneste, det kræver, er, at Socialdemokratiet også vil være med til at fordele flygtningene i EU-regi.

DÉT, SOFIE CARSTEN NIELSEN reelt siger, er, at før at vi kan komme til at tage færre flygtninge, så skal vi først tage langt flere flygtninge. For selv om der kommer et rekordantal højt antal flygtninge til Danmark, så er den eneste grund til, at tallet ikke er langt højere, at det er så uforholdsmæssigt svært at komme hertil. Bliver det muligt at søge asyl i nærområderne – i stedet for først at kunne gøre det, når man står på dansk grund – så vil flygtningestrømmen eksplodere. I hvert fald hvis man holder fast i den nuværende fortolkning af FN-konventionerne, hvilket Sofie Carsten Nielsen netop er fortaler for. Ideen om en fælles EU-fordeling af flygtninge er populær i netop de lande, der modtager mange flygtninge. Af oplagte grunde er sådan en plan tilsvarende upopulær alle andre steder. Modellen vil således aldrig komme til at virke – af den simple grund, at flygtninge ikke vil til Østeuropa og østeuropæerne ikke vil have flygtninge. Befolkningens modvilje findes sådan set i alle europæiske befolkninger, men i Østeuropa er også myndighederne stålsatte på at holde grænserne lukkede.

Dét, Sofie Carsten Nielsen reelt siger, er, at før at vi kan komme til at tage færre flygtninge, så skal vi først tage langt flere flygtninge
_______

 

TILBAGE STÅR én mulighed. Tvang. Vi kan prøve at sende Anders Samuelsen til Østeuropa, så han med sit stålsatte blik kan sætte polakkerne og ungarerne på plads. Men dén mulighed tror jeg godt vi kender resultatet af.

Reelt er der kun en magt i Europa, der kan bøje de mindre nationer efter sin vilje. Det er Tyskland. Kansler Merkel vil muligvis være i stand til at true og lokke de østeuropæiske regeringer til at bidrage til flygtningefordelingen – og så derefter true og lokke hundredtusindvis af flygtninge til at slå sig ned i EU’s fattigste region.

Tyskland har dog historisk ringe succes med at tvinge fælleseuropæiske løsninger ned over sine nabolande. Og hvad, hvis det lykkedes? Selv hvis det kunne lade sig gøre, så ville østeuropæerne vælte de politikere, der havde accepteret Merkels krav – deres tyske lyd-regeringer – og derpå vælge endnu mere højreradikale partier, end man i forvejen har for vane på de kanter. Det ville blive det største højreskred i Europa siden 30erne. Det ville blive det endelige dødsstød til EU.

Det ville blive det største højreskred i Europa siden 30erne. Det ville blive det endelige dødsstød til EU [om konsekvenserne af at tvinge Østeuropa til flygtningekvoter]
_______

 

EU HAR VALGT at nedlægge sine indre grænser uden at sikre de ydre grænser. Det har vist sig at være en lige så god ide, som en fælles valuta uden en fælles valuta-politik. Resultaterne er derefter. Da flygtningesommeren ramte i 2015, viste de europæiske ledere sig ude af stand til at håndtere situationen. Det er de fortsat. Ideen om at sikre de ydre grænser er god – i modsætning til planen om en fælles EU-fordeling af flygtninge. Men der er ikke udsigt til nogen af delene. Det er derfor op til nationalstaterne at finde deres egne lappeløsninger, der – som den danske grænsekontrol – ofte er dårlige og ineffektive. Det er imidlertid det bedste, man kan gøre i den nuværende situation.

DERFOR HAR Sofie Carsten Nielsen ret, når hun hævder, at de radikale siger det samme som de hele tiden har sagt. Alle er enige om, at målet må være, at der ikke kommer nogen flygtninge. Intet tyder på at det er noget, der sker foreløbigt. De Radikale er – på samme måde som de ledende EU-politikere – fortsat ude af stand til at erkende, at befolkningseksplosionen og urolighederne i Afrika og Mellemøsten langt ud i fremtiden vil generere flygtninge i milliontal. Langt flere end det er realistisk at genbosætte i Europa. For de Radikale er løsningen, at et land som Danmark skal gå forrest – som et heroisk forbillede, der kan inspirere resten af Europa ved sin åbenhed. Det er både en naiv og dårlig idé. Den pølsespisende vælger på Strøget får ret: Får de radikale mere magt, kommer der flere flygtninge.

For de Radikale er løsningen, at et land som Danmark skal gå forrest – som et heroisk forbillede, der kan inspirere resten af Europa ved sin åbenhed. Det er både en naiv og dårlig idé
_______

 

ILLUSTRATION: Martin Lidegaard, partiformand Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen møder pressen efter partiets sommergruppemøde på Egelund Slot ved Fredensborg [foto: Joachim Adrian/POLFOTO]