11.08.2017

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)
_______

Kommentar af Henrik Dahl

DET ER IKKE rimeligt at fælde den endelige dom over Alternativets udspil ”De tre bundlinjer”, før det er blevet underkastet en grundig, faglig analyse. Men et par bemærkninger til partiets begrundelser for planen kan vel nok være på sin plads alligevel.

Om selve behovet for nytænkning siger Uffe Elbæk blandt andet til Altinget, at ”De tre bundlinjer” er en ”dyb kritik af den neoliberale tankegang, som har præget de politiske diskussioner i mange år”. Jeg går ud fra, at der implicit menes ”i Danmark” og undrer mig. Danmark har OECD’s højeste skattetryk. Det er i hvert fald ikke udtryk for en neoliberal tankegang”. Danmark har en af OECD’s største offentlige sektorer. Det er heller ikke udtryk for en neoliberal tankegang. Danmark har et massivt, politisk flertal, som er modstandere af lavere marginalskatter. Så bestemt ikke den store neoliberalisme dér.

Og så vidner BNP-udviklingen de senere år bestemt ikke om, at der er voldsomt fokus på den. I de 110 år fra 1890- 2000 var den langsigtede trend en årlig BNP-vækst på 2,1 procent pr. indbygger. Fra 2000-2015 har den samlede vækst i BNP kun været på 7,5 procent pr. indbygger (og skønnet for de kommende år er ikke meget bedre).

Hvis der ikke gennemføres meget store reformer, vil udviklingen i retning af større relativ fattigdom (i sammenligning med OECD) fortsætte mange år frem
_______

 

POPULÆRT SAGT ønsker Alternativet at føre den politik, at Danmark skal være et økonomisk fattigere land end hidtil. Men den politik HAR skiftende regeringer ført de seneste femten år. Og hvis der ikke gennemføres meget store reformer inden for beskatning og offentligt forbrug, vil udviklingen i retning af større relativ fattigdom (i sammenligning med OECD) fortsætte mange år frem i tiden.

Men i Alternativets verden er fattigdom slet ikke et problem. ”Bag det [De tre bundlinjer] ligger et menneskesyn, der siger, at økonomi aldrig må blive et mål i sig selv”. Til det er der flere ting at svare.

For det første: Økonomi har bestemt ikke været et mål i sig selv for de skiftende regeringer, der har administreret Danmark de seneste halvtreds år. Man kan stille spørgsmålet: På hvilke områder har centrum-venstre i Danmark i forvejen gennemtvunget en politik, der har gjort landet fattigere? Eller med andre ord: Hvad koster det i grunden at have en centrum-venstrefløj?

Tag integrationen. I flere lande har man beregnet den ekstraregning for skatteborgerne, fejlslagen integration har ført med sig. Den forsinkede erkendelse af den fejlslagne integration, som centrum-venstre har påført Danmark, har belastet landets økonomi med milliarder af kroner. Dertil kommer fx:

Forhalingen af reformer af velfærdsstaten koster løbende Danmark et andet milliardbeløbr.

Forhalingen af reformer af skattesystemet (nærmere bestemt: en fjernelse af de mest væksthæmmende og/eller forvridende skatter) koster ligeledes danskerne en formue.

Forvridningen af offentlige investeringer (som eksempelvis dokumenteret af Kaare Dybvad Bek (MF, S) på uddannelsesområdet) er en meget bekostelig affære for landet.

Subsidier destruerer løbende de værdier, der bliver skabt i de profitable dele af erhvervslivet. Og dertil kommer mistroen over for markedet, der fordyrer en lang række offentlige tilbud. Samt støtten til monopoler og særinteresser, som gør det samme. Og endelig en almen irrationalisme, der for eksempel tvinger staten til at opretholde eksorbitante subsidier til togdrift i øde egne af Danmark.

Den forsinkede erkendelse af den fejlslagne integration, som centrum-venstre har påført Danmark, har belastet landets økonomi med milliarder af kroner
_______

 

SNARERE END, at udviklingen i Danmark har været præget af økonomitænkning de seneste halvtreds år, bør man sige, at udviklingen i statens forvaltning af skatteindtægterne har været præget af økonomisk vanvid. Den service, det offentlige yder borgerne, kunne have været leveret for væsentligt færre penge, hvis den økonomiske galskab ikke havde været så altomfattende. Eller man kunne have delt i porten med borgerne, så de BÅDE havde oplevet lavere skatter og bedre offentlig service, end de får i dag.

For det andet: Godt så, Uffe Elbæk. Du siger, at ”økonomi aldrig må blive et mål i sig selv”. Tager du det så også på dig at forklare de mennesker, der ikke længere kan få en optimal behandling på sygehusene eller en værdig alderdom, at ”økonomi aldrig må blive et mål i sig selv”? Tager du det på dig at forklare, at ligheden – efter Alternativets politik er blevet gennemført – er i top, men til gengæld er opnået på så lavt et økonomisk niveau, at der ikke længere er de penge til skoler, universiteter, hospitaler og ældreboliger, der var engang)? Tager du det på dig at forklare, at der ganske vist ikke er råd til at bygge nye broer og veje længere – men at der til gengæld ikke har været større biodiversitet i mands minde?

Jeg glæder mig som sagt til at læse nogle gennemregnede og gennemarbejdede analyser af De tre bundlinjer. Men jeg må sige, at lanceringen varsler ilde: Var selve programmet tiptop i orden, ville der næppe være grund til at lancere det ved hjælp af så mange stråmænd og falske præmisser.

Tager du det på dig at forklare, at der ikke er råd til at bygge nye broer og veje?
_______

 

ILLUSTRATION: Alternativets årsmøde 2016 (foto: Michael Drost-Hansen/Polfoto)

_______
Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)