05.08.2017

“For tiden synes der ikke at være nogen politisk løsning i sigte. Derfor har det internationale samfund begrænset magt. Det hænger særligt sammen med, at hovedaktøren er Saudi-Arabien, og saudierne har et fripas fra Trump. Faktisk gav Obama også saudierne noget, der lignede fripas, måske for at kompensere for atomaftalen med Iran.”

Interview af Max Secher Quorning (engelsk version, klik her)

RÆSON: Kan du give et kort overblik over udviklingen i Yemens borgerkrig?

I begyndelsen af 2012 blev Yemens præsident Abdullah Saleh afsat under Det Arabiske Forår. Under overgangsregeringen, der fulgte i 2012-2014, ændrede houthierne sig fra at være en regional modstandsgruppe til at være en reel udfordrer til den politiske magt i landet. De skabte en alliance med den tidligere præsident, som ville tage magten tilbage. Først prøvede houthi-lederskabet at konsolidere en stærk position inden for den eksisterende yemenitiske regering, nu med Hadi som præsident.

Da de gik ind i Sana’a i september 2014, traf de et klogt politisk valg: De insisterede på en ny regering, som ikke bestod af deres egne medlemmer, men i stedet af teknokrater. Regeringen blev populær i hele Yemen. Hadi var stadig præsident, men ministrene var alle nye og respekterede. På daværende tidspunkt klarede houthierne det altså fint. De ødelagde dog deres nyvundne legitimitet ved at fortsætte det militære fremryk, mod al-Hudayda i vest og mod Taiz og Aden i syd.

Da [houthierne] gik ind i Sana’a i september 2014, traf de et klogt politisk valg: De insisterede på en ny regering, som ikke bestod af deres egne medlemmer, men i stedet af teknokrater
_______

 
RÆSON: Hvorfor gjorde de det?

Jeg formoder, at den tidligere præsident Saleh spillede en rolle. Han havde brug for at ødelægge overgangsprocessen, fordi den ekskluderede ham. Derfor må Saleh have hjulpet houthierne med at overspille deres hånd. Ellers var houthierne bare overambitiøse.

I januar 2016 væltede houthierne den regering, som de selv havde indstillet. De satte præsident Hadi og hans ministre i husarrest og erklærede, at de ville regere ved at bruge et ”revolutionært råd”. De havde i praksis foretaget et kup. Det var dumt, da deres teknokratiske regering var populær. Kuppet ødelagde deres legitimitet indenfor og udenfor landet. Det åbnede døren for, at udefrakommende aktører som fx Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater kunne intervenere.

I januar 2016 væltede houthierne den regering, som de selv havde indstillet
_______

 
Saudierne har traditionelt domineret Yemen, og de vil gerne fastholde denne dominans. De er egentlig ikke så bekymrede for, at houthierne er støttet af iranerne. Det reelle problem er, at houthierne er en uafhængig magt, som ikke underlægger sig Riyadh. I bund og grund har houthierne omstruktureret magtkonstellationen i det nordlige Yemen, specielt i den magtfulde Hashid-stammekonføderation. Dermed har de fjernet en af søjlerne af saudiernes indflydelse i landet.

Det har også meget at gøre med indenrigspolitik i Saudi-Arabien: den nye konge og hans søn – og sønnens ambitioner. Jeg tror, at de ville gøre Yemen til en testcase på en ny form for avanceret, offensiv anvendelse af militære midler. De har aldrig brugt deres militær på denne måde før.

[Saudi-Arabien] ville gøre Yemen til en testcase på en ny form for avanceret, offensiv anvendelse af militære midler. De har aldrig brugt deres militær på denne måde før
_______

 

RÆSON: Vil du tilskrive disse ændringer til den nye, ambitiøse kronprins, Mohammad Bin Salman?

Ja, han er chefen for deres væbnede styrker. Og han leder samtidig det ministerium, som styrer omstruktureringen af den saudiske økonomi. Med andre ord har han kontrol over både militæret og økonomien.

Allerede da bombningen startede, etablerede den saudiske koalition komplet kontrol over luftrummet. Koalitionen etablerede også en blokade af Yemen, både i luften og til søs, for at forhindre ekstern støtte til houthierne og Saleh. Yemen var omringet, og jeg tror, at saudierne troede, at houthierne ville give op. Men det gjorde de ikke. Faktisk har mange militære magter prøvet at erobre Yemen og fejlet. Ægypterne prøvede i 1960’erne og fejlede. Det var Egyptens Vietnamkrig. Denne gang holdte egypterne sig klogeligt ude, mens de offentligt støttede den saudiske koalition.

Det var dermed saudierne og emiraterne, som intervenerede, og det med en synlig arbejdsfordeling. Saudierne ledede luftkampagnen og støttede Ali Mushins hær i Marib i den østlige ørken samt Hadis regering i Riyadh. Emiraterne tog sig af den interne sikkerhed samt kampagnerne på jorden i det sydlige Yemen.

Den umiddelbare målsætning var at frigøre Aden. Dette opnåede emiraterne ved at støtte de sydlige modstandsgrupper i sommeren 2015. De oprettede derefter sikkerhedsstyrker i Aden, Lahij, Hadramaut, Shabwah og Abyan, udgjort af lokale, men styret af emiraterne. Da militærkampagnen begyndte i marts 2015, tog al-Qaeda kontrol over Hadhramawts kyst, herunder nøglehavnen i Mukullas. Først afviste den saudiske koalition truslen fra al-Qaeda. Man nøjedes med at sige, at problemstillingen ville blive adresseret, når Hadis legitime regering var genetableret i Sana’a. I sommeren 2016 indså koalitionen dog, at krigen ikke ville slutte lige foreløbig, og at al-Qaeda var den reelle trussel mod dem. Emiraterne invaderede Mukulla og pressede al-Qaeda ind i Yemens centrale regioner.

På trods af denne udvikling har den saudisk-emiratiske koalitions fremgang været begrænset. De kontrollerer en stor del af Yemen, men det er mest af alt ørken. De primære befolkningscentre, som er lokaliseret i de vestlige højlande, er kontrolleret af houthierne. Hvis man ser bort fra den sydlige del af landet, er kamplinjerne dér, hvor de var for to år siden. De emiratisk-støttede styrker gjorde nogle fremskridt på Mokhas sydvestlige kyst og tog for nylig den strategiske Khalid-militærbase i Taiz. Jeg tror dog ikke, at der er noget, der har stor interessere i at forsøge at ændre situationen på nuværende tidspunkt. For houthierne er forsættelsen af krigen god propaganda. De taler om udenlandsk aggression, og det virker. Selvfølgelig ville saudierne gerne vinde, men de har allerede vist deres evne til at bruge magt og holder houthierne travlt beskæftigede.

Den saudisk-emiratiske koalitions fremgang har været begrænset. De kontrollerer en stor del af Yemen, men det er mest af alt ørken. De primære befolkningscentre, som er lokaliseret i de vestlige højlande, er kontrolleret af houthierne
_______

 
RÆSON: Hvad med iranernes rolle?

Det er et åbenlyst problem. Det er en af de primære begrundelser, som saudierne giver for overhovedet at intervenere. Houthiernes lederskab har været i Iran. Nogle af deres styrker er blevet trænet af Hezbollah eller af iranske styrker. Houthierne har fået nogle avancerede våben, specielt raketter, fra Iran.

Men man skal huske, at Yemen – og dermed houthierne – er blokerede. Alt skal smugles ind og skal forbi britiske, amerikanske og saudiske styrker. Så det er ikke megen støtte, de kan få. Fordelen for houthierne er, at de er inde i bjergområderne, og de kender disse bjerge godt. Det ville kræve styrker på landjorden for at få dem ud, og de grupper, der allerede er tilstede – støttet af saudierne og emiraterne – har endnu ikke vist nogen evne til at presse houthierne tilbage i bjergene.

RÆSON: Hvad er så saudiernes langsigtede strategi i Yemen?

Der er ingen langsigtet strategi. Det er problemet. Og nu sidder de på en måde fast. De vil højst sandsynligt fortsætte med at bombe og støtte de yemenitiske styrker i landet – en form for krigsførelse på lavt blus – indtil noget afgørende skifter. Den saudiske økonomi er også udfordret. Krigen koster meget, men de er villige til at fortsætte med at betale for den, fordi den demonstrerer, at de bekæmper iranerne aktivt. Så de fortsætter som nu, selv om der ikke er gjort mange fremskridt mod en militær sejr.

Der er ingen langsigtet strategi. Det er problemet. Og nu sidder de på en måde fast
_______

 
I Yemen er økonomien gearet til at støtte krigen. På begge sider tjener folk mange penge på den, bl.a. ved at smugle våben, olie og madforsyninger. Nogle gange sælger de endda til hinanden på tværs af kamplinjerne. Lige nu er det kun soldater, der aflønnes i Yemen, soldater; ingen andre får løn. Derfor har soldaterne et incitament til at holde krigen kørende.

RÆSON: Hvad med USA? Har amerikanerne en strategi i Yemen?
Amerikanerne er primært interesserede i al-Qaeda. Houthierne er al-Qaedas fjender, og de har været effektive i at skubbe al-Qaeda ud af nogle af deres højborge i Yemen.

I de sidste måneder af Obamaadministrationen, efter Trump havde vundet præsidentvalget, pressede udenrigsminister John Kerry hårdt på for en aftale mellem parterne. Men Kerrys forslag ville have marginaliseret Hadi, så Hadi-regeringen afventede, indtil Trump var blevet præsident.

Trump støtter Saudi-Arabien meget, men han giver samtidig forsvarsminister James Mattis og Pentagon lov til at gøre, hvad de vil. Deres prioritet er al-Qaeda. Mattis har dog samtidig et traditionelt amerikansk perspektiv: Han ser Iran som den primære kilde til problemer i regionen, mens Saudi-Arabien opfattes som USA’s hovedallierede. Mattis har tidligere gjort tjeneste i Yemen, og han deler den saudiske opfattelse, nemlig at Iran ikke bør have en rolle i Yemen. På samme tid vil USA gerne stabilisere Yemen, fordi ustabilitet gavner al-Qaeda. Derfor er amerikanerne mere tilbøjelige til at søge en politisk afslutning på konflikten.

Trump støtter Saudi-Arabien meget, men han giver samtidig forsvarsminister James Mattis og Pentagon lov til at gøre, hvad de vil. Deres prioritet er al-Qaeda
_______

 

RÆSON: I Europa hører vi ikke meget om situationen i Yemen. Det internationale samfund synes helt passiv i forhold til problemet?

Ja. Det skyldes i en vis grad, at der for tiden ikke synes at være nogen politisk løsning i sigte. Derfor har det internationale samfund begrænset magt. Det hænger særligt sammen med, at hovedaktøren er Saudi-Arabien, og saudierne har et fripas fra Trump. Faktisk gav Obama også saudierne noget, der lignede fripas, måske for at kompensere for atomaftalen med Iran.

RÆSON: Ikke desto mindre beskyldte FN for nylig den saudiske koalition for at stå bag et dødeligt luftangreb på civile, efter sigende uden militære mål i sigte. Og det er ikke første gang. Er det på nogen måde muligt for et vedholdende og kritisk internationalt samfund at fremskyde afslutningen på konflikten?

Nej. Under Trumps administration støtter USA Saudi-Arabien meget stærkt. Og man ser Iran som en fjende. Derfor vil de bakke op om næsten alt, hvad saudierne måtte foretage sig.

RÆSON: I forhold til den igangværende krise i Qatar har udenrigsminister Rex Tillerson og forsvarsminister James Mattis begge lagt distance til Trumps tweets. Er det helt utænkeligt, at noget lignende og mere produktivt kunne være en vej fremad i Yemens tilfælde?

Altså, folk interesserer sig ikke rigtigt for Yemen. Der er blevet præsenteret nogle forslag om at stoppe våbensalget til Saudi-Arabien i den amerikanske kongres, men jeg tror ikke rigtigt på, at det vil ske. Yemen-konflikten anses ikke som vigtig. I Europa forårsager syriske og irakiske flygtninge en krise, men der er meget få yemenitiske flygtninge i Europa, da de ikke kan komme ud af landet.

RÆSON: Oxfam estimerer, at 360,000 mennesker er smittet af kolera, siden udbruddet i april i år. Det ligner, at Yemen ikke bare er lukket, men ligefrem en dødsfælde. Hvad tænker du om dette?

Økonomien er kollapset. Før stod olie stod for ca. en tredjedel af Yemens BNP, og det dækkede 70-80% af regeringens udgifter. Men da krigen brød ud, stoppede olieeksporten fuldstændigt. Landets BNP gik fra $43 mia. til $27 mia. Det er et dramatisk fald. Offentlige lønninger bliver overhovedet ikke betalt, og som konsekvens er efterspørgslen i økonomien kollapset. Befolkningen har simpelthen ikke penge. Der er goder at købe. Ting kommer ind. Jeg talte for nylig med en policyansvarlig fra Oxfam, som fortalte, at der er mad at købe på markederne. Men folk har ikke nogle penge til at købe det. Nogle er allerede på udskudt kredit ved lokale købmænd. Nogle sælger deres møbler. Det er problemet: Økonomien er kollapset fuldstændigt.

Konsekvensen er, at regeringen slet ikke virker. Sundhedsservices fungerer ikke. Skrald bliver ikke hentet. Kloaksystemet er ødelagt. Disse forhold er naturligvis årsagerne til koleraudbruddet. Kolera er helbredeligt, men folk har ikke penge til at betalte for transport til hospitalet. Og hvis de på en eller anden måde kommer derhen alligevel, er der ikke de nødvendige medicinforsyninger.

Økonomien er kollapset fuldstændigt… Og konsekvensen er, at regeringen slet ikke virker. Sundhedsservices fungerer ikke. Skrald bliver ikke hentet. Kloaksystemet er ødelagt. Disse forhold er naturligvis årsagerne til koleraudbruddet
_______

 

Den nyeste udvikling er, at det faktisk ser ud til, at det er kommet lidt under kontrol. Tallene stiger ikke længere. Men det er bare den første krise. Der kommer flere, med mindre man får en politisk løsning, og krigen slutter.

RÆSON: Hvad ville det tage at komme frem til en fredelig afslutning på konflikten i Yemen?

I komplekse konflikter som disse, er der ikke en ren militær løsning. Løsningen skal være politisk. Realistisk set bliver der først nødt til at være internationale forhandlinger, sandsynligvis mellem houthierne og saudierne. Derefter er der brug for en yemenitisk-yemenitisk dialog om en national foreningsregering, hvori houthierne vil spille en stor rolle. Jeg tror, at der er plads til sådan en dialog. Vi er bare ikke nået dertil endnu.

RÆSON: Jeg berørte kort krisen i Qatar før. Det er åbenlyst en anden stor konfliktlinje i Saudi-Arabiens udenrigspolitik. Hvad tænker du om dette?

Det er latterligt. Det handler mest om, at saudierne vil dominere Qatar. Qatar er et meget lille, men meget velhavende land. Hvad der fraskiller qatarerne, er at de forfølger en uafhængig udenrigspolitik. De vil gerne mediere mellem stormagter. Det er grunden til deres forhold til Iran. Saudierne vil derimod gerne knuse Qatar og gøre landet til en del af Saudi-Arabien.

RÆSON: Vil de gøre Qatar til en faktisk del af Saudi-Arabien eller en del af Saudi-Arabiens indflydelsessfære?

De vil ikke have, at Qatar skal have en uafhængig udenrigspolitik. Officielt anklager de Qatar for at støtte terrorister, men fra saudisk perspektiv er den reelle forbrydelse den uafhængige udenrigspolitik, kontakterne til Iran og støtten til det Muslimske Broderskab.

RÆSON: Men har disse problemer ikke været tilstede i mange år?

Jo, det er en gammel konflikt. Men det ser ud til at ske på et meget dårligt tidspunkt, fordi det komplicerer alt, som foregår i Yemen. Hadi-regeringen, støttet af saudierne, er samtidigt støttet af Islah-partiet i Yemen, som er den lokale afgrening af det Muslimske Broderskab, samt Qatar. Emiraterne, som burde støtte og hjælpe Hadi i syd, ser det Muslimske Broderskab som en fjende. Det er helt latterligt.

Hadi-regeringen, støttet af saudierne, er samtidigt støttet af Islah-partiet i Yemen, som er den lokale afgrening af det Muslimske Broderskab, samt Qatar. Emiraterne, som burde støtte og hjælpe Hadi i syd, ser det Muslimske Broderskab som en fjende. Det er helt latterligt
_______

 
RÆSON: Anwar Gargash, de Forenede Arabiske Emiraters udenrigsminister, tweetede 22. juli: ”Der vil ikke være nogen dialog, før Qatar reviderer sin politik.” Sammen med Saudi-Arabien og Egypten opstillede Emiraterne sine krav, som inkluderede en komplet lukning af al-Jazeera.

Ja, medierne på begge sider er blevet ren propaganda. Det interessante er, at yemenitiske medier også er splittede. Nogle støtter Emiraterne og Saudi-Arabien, nogle støtter Qatar. De opfinder dårlige historier om hinanden.
Men det vil stoppe. Der vil komme en anden krise, og så vil de glemme denne. Det skete også sidste gang, de konfliktede. Der vil måske være små ændringer, men basalt set vil ingenting ændre sig. Tillerson besøgte Qatar og sagde, at der skulle komme en forhandlet aftale og løsning på konfliktede. Amerikanerne lavede også en stor militær aftale, mens krisen pågik.

RÆSON: Men den havde allerede været i støbeskeen i nogle år?

Men de stoppede den ikke. Den amerikanske militærledelse ved også, at en forenet Golf er en vigtig meget del af deres udenrigspolitik. De vil ikke have problemer.

RÆSON: Ræson har tidligere interviewet seniorforsker Helle Malmvig, som sagde, at Qatar vil have manøvrerum. Er dette stadig muligt med graden af seriøsitet bag kravene fra saudierne, emiraterne og egypterne?

De skal måske moderere sig lidt. Fx skal de måske begrænse deres diplomatiske relationer med Iran. Og de skal måske vise, at de ikke støtter nogle al-Qaeda grupper i Syrien.

RÆSON: Hvordan viser de det?

Det handler om at tage bestemte skridt for at bevise det. Det interessante er, at Oman spiller den samme rolle – og mere til, faktisk. Omanerne har et meget godt forhold til iranerne, og de har spillet en medierende rolle i Yemen. Omanerne er dog aldrig blevet angrebet på samme måde som qatarerne, fordi de ikke er så stærke. De repræsenterer ikke en trussel. Men det er værd at bemærke, at de gør det samme.

RÆSON: Helle Malmvig lagde også fokus på timingen af krisen mellem Qatar og GCC [Gulf Cooperation Countries, Golfstaternes Samarbejdsråd, red.]. Efter min opfattelse er det i høj grad Mohammad Bin Salman i Saudi-Arabien, som har orkestreret det hele. Tror du, at krisen er orkestreret, fordi Mohammad Bin Salman har taget Trumps utvetydige støtte for givet, siden han besøgte Saudi-Arabien i maj?

Det kunne helt sikkert spille en rolle. På den måde er Trump ikke særligt klog.

RÆSON: Er det derfor, han overlader det til Tillerson, Mattis og alle mulige andre?

Ja. Han delegerer. Han fortalte Mattis, at han kunne gøre lige, som det passede ham. Stadig synes jeg, at timingen er underlig. Men jeg ser det gennem yemenitiske briller og har måske ikke et helt nøgternt perspektiv på det.
Ikke desto mindre kunne timingen ikke være værre. Krisen splittede koalition mod houthierne, og det var et stort tilbageslag. De kæmpede i Aden pga. dette. Præsident Hadi fyrede sine guvernører pga. uroen i den sydlige del af landet i forbindelse med Qatar/Saudi/Emirat-problemet. Det er en katastrofe i forhold til lave en strategi for håndteringen af Yemen.

[Qatarkrisen] er en katastrofe i forhold til lave en strategi for håndteringen af Yemen
_______

 

Dr. Charles Schmitz er professor i geografi ved Towson Universitetet i Baltimore, USA. Han er specialist i Mellemøsten og Yemen og vicepræsident ved American Institute for Yemeni Studies og bestyrelsesmedlem i Rådet for amerikansk forskning (Council of American Overseas Research Centers). Hans forskningsområder inkluderer bl.a. udviklingen i Yemens politiske økonomi, international lov og antiterror policy. ILLUSTRATION: Folk samles og inspicerer murbrokker efter et Saudi-ledet luftangreb i Yemens hovedstad Sana’a, 9. juni 2017 [foto: Hani Mohammed/AP Photo/Polfoto]