10.07.2017

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende

_______

Mit spørgsmål til alle de politikere i Europa, som ikke vil arbejde for varige løsninger, men kun interesserer sig for kvoter, asylbehandling i afrikanske lande og fordelingsnøgler er: Hvordan kan I se jer selv i øjnene? Hvordan kan I dag efter dag se på, at migranter tager den farefulde tur over Middelhavet mod deres drøm – en drøm, som jeres passivitet holder i live?

Kommentar af Martin Henriksen (MF, DF, Formand for Folketingets Udlændinge-og Integrationsudvalg samt sit partis udlændingeordfører)

Vi har i årevis hørt politikere fra Danmark og EU tale stolpe op og stolpe ned om, hvordan den voldsomme flygtninge- og migrantkrise skal håndteres, herunder hvordan vi skal stoppe migranternes indtog i Europa. Hvad sker der? Europæerne har fra EU’s side fået en masse snak og ikke meget handling. Ingen varige initiativer- kun lappeløsninger. Samtidig har vi oplevet Europas selvudnævnte mutti Merkel proklamere, at alle flygtninge og migranter er mere end velkomne i Tyskland. På baggrund af krig og ødelæggelser og håbløse asylregler, men også på baggrund af hjælpeløse udtalelser som Merkels, er migranter og flygtninge strømmet ind i Europa.

I disse måneder strømmer der fortsat voldsomt mange migranter og flygtninge ind fra Afrika i vakkelvorne både til blandt andet Italien. Hvad fortsætter Europas politikere med at gøre? Ja, de snakker om hurtigere asylbehandling, adfærdskodeks for NGO-skibe osv. Men mest af alt, så snakker de. Måske bedst illustreret ved den danske minister Inger Støjberg, som efter mødet får et par overskrifter på, at NGO-skibene skal opføre sig ordentligt. Men hvad i al verden hjælper den slags bombastiske udtalelser, hvis det ikke efterfølgende følges op med noget, der virker?! Tilbage står desværre, at de bare snakker.

Hvad fortsætter Europas politikere med at gøre? Ja, de snakker om hurtigere asylbehandling, adfærdskodeks for NGO-skibe osv. Men mest af alt, så snakker de. Måske bedst illustreret ved den danske minister Inger Støjberg
_______

 

Hvor mange år skal vi ud i fremtiden, før Danmarks og Europas politikere forstår alvoren og handler? Og faktisk finder varige løsninger?

SOM BEKENDT FIK DANMARK I 2015 et nyt flertal i Folketinget, der – med Dansk Folkeparti ved roret gennem de sidste to år – har fået drejet udlændingepolitikken væk fra Thorning og De Radikales ‘kombardo’-linje, hvor ydelser røg i vejret, grænsekontrollen forsvandt og antallet af asylansøgere steg til skyhøje niveauer. På to år har vi med vores udlændingepolitik og mange stramninger bragt antallet af asylansøgere ned – fra omkring 21.000 i 2015 til lidt over 6.000 sidste år. Vi fortsætter selvfølgelig med at stramme udlændingepolitikken, for vi kan se, at det virker. Danmark er blevet mindre attraktivt for mange migranter, og den vej skal vi som nation fortsætte ned af, hvis det står til Dansk Folkeparti. Lad os få et nationalt asylstop og afvise asylansøgere ved kongerigets grænser. De skal slet ikke ind!

Allerede idag vurderer australierne ude på havet, om bådflygtningene skal have asyl, eller om de skal vendes om
_______

 

HVEM ER DET, der har et moralsk problem? Mange af de migranter, som tager turen op gennem Afrika for at tage den yderst farefulde bådtur over Middelhavet mod en af Europas kyster, er økonomiske migranter. De drømmer om et bedre liv og velstand i Europa. Det kan ingen – herunder mig selv – fortænke dem i. De ser Europa som svaret på deres drømme. Mit spørgsmål til alle de politikere i Europa, som ikke vil arbejde for varige løsninger, men kun interesserer sig for kvoter, asylbehandling i afrikanske lande og fordelingsnøgler er: Hvordan kan I se jer selv i øjnene? Hvordan kan I dag efter dag se på, at migranter tager den farefulde tur over Middelhavet mod deres drøm – en drøm, som jeres passivitet holder i live – og se dem drukne?

Jeg hører igen og igen folk bruge ordet “dilemma” om flygtningepresset, For mig udgør det egentlig ikke noget stort dilemma, for løsningen på dette må og skal være, at vi hjælper folk, der flygter fra krig og ødelæggelser, mere i nærområderne, og samtidig skal vore grænser hermetisk lukkes for økonomiske migranter, asylansøgere og flygtninge. De skal alle vendes om. Bådene skal skubbes tilbage, hvor de kom fra. Det har altid været Dansk Folkepartis løsning, og det arbejder vi fortsat for. Jo færre, der kommer til Danmark, jo flere midler vil der blive frigivet til nærområdeindsatsen.

Jo færre, der kommer til Danmark, jo flere midler vil der blive frigivet til nærområdeindsatsen
_______

 

JURIDISK BLIVER DET mere kompliceret at vende bådene omkring i Middelhavet, og det vil muligvis i hvert enkelt tilfælde kræve en konkret vurdering af, om den pågældende båd kan sendes tilbage til eksempelvis Libyen og i givet fald hvor på kysten, båden så skal sendes til. Det vil sige, at såfremt ambitionen er at overholde de internationale regler om flygtninge, så vil det kræve et nyt system, og det vil kræve, at flere europæiske lande er parate til at udfordre forståelsen og fortolkningen af konventionerne. Vurderingen af, om en båd med flygtninge og migranter kan vendes om, og hvor den skal sendes hen, skal altså foretages ude på havet. Det kan virke anderledes og nyskabende, men australierne vurderer allerede i dag ude på havet, om bådflygtningene skal have asyl, eller om de skal vendes om.

Så er der også den mulighed, at vi lader konventionerne være konventioner, og konsekvent vender bådene omkring uden at foretage konkrete vurderinger i hvert tilfælde. Der kan også etableres sikre zoner, som kan være mindre kyststrækninger, hvortil alle bådflygtninge kan sendes. Disse løsninger kan eksempelvis iværksættes af NATO eller i et samarbejde mellem enkelte lande. De enkelte løsningsmodeller, som jeg her har skitseret, skal naturligvis finjusteres og grundigt udarbejdes. Det arbejde vil Dansk Folkeparti meget gerne deltage i sammen med andre partier og lande. Jeg er dog ikke i tvivl om, at den hurtigste løsning er, at vi nationalt afviser ved kongerigets grænser – dette vil kunne implementeres relativt hurtigt, da løsningen uden tvivl kan rummes inden for FN’s Flygtningekonvention. Denne løsning kræver blot et Folketingsflertal. Løsningerne i forhold til bådflygtningene i Middelhavet er bestemt også nødvendige, men de vil tage længere tid at gennemføre.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at den hurtigste løsning er, at vi nationalt afviser ved kongerigets grænser – dette vil kunne implementeres relativt hurtigt, da løsningen uden tvivl kan rummes inden for FN’s Flygtningekonvention
_______

 

DER ER ingen tid at spilde. Vi burde gå i gang med det samme. Europas ledere kan ikke blive ved med at stikke migranterne og flygtningene blår i øjnene og give dem håb om en fremtid i Europa. Det går ikke, hvis vi skal sikre sammenhængskraften og vore nationers overlevelse – både kulturelt og økonomisk. Flygtningene og migranterne skal stoppes, for ellers sker der uoprettelige skader på vores sikkerhed, vores kristne kulturarv, vores økonomi samt vores tillid til hinanden. For hvor stopper det?

Der skal handles nu. Der skal hjælpes mere i nærområderne, grænserne skal lukkes helt i, og drømmene om det forjættede Europa skal slukkes. Ellers fortsætter migranterne med at sætte sig ned i de faldefærdige både med kurs mod nord.

Drømmene om det forjættede Europa skal slukkes
_______

 

ILLUSTRATION: Astrid Dalum/Polfoto

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende