01.07.2017

OM RÆSON: Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Et årsabonnement på magasinet (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende
_______

For hver akademikerårgang kan man se, hvordan det bliver stadigt sværere for nyuddannede at finde et job. Opgøret med den akademiske uddannelsestankegang er en af de vigtigste opgaver for Socialdemokratiet i de kommende år. For den nuværende overfokusering på dem skader både retfærdighed og vækst.

Kommentar af Kaare Dybvad

EN AF MINE VENNER fortalte mig for nylig, hvordan den socialdemokratiske uddannelsestænkning havde formet hans families historie. Om hans oldeforældre, der kom til Vestsjælland som ludfattige landbrugsmedhjælpere, mens deres søn formående at få læreplads som tømrer. Hans søn avancerede senere til politimand i Holbæk, og min ven fuldbyrdede rejsen ved at flytte til København og læse på universitetet. Historien findes i utallige varianter, men peger tilbage på den samme grundlæggende socialdemokratiske læresætning: At hver generation skal uddannes bedre end den forrige. At forældre skal kunne se deres barn få bedre muligheder, end dem man selv havde. Mit parti har de sidste hundrede år kæmpet for, og været arkitekten bag, så godt som alle de fremskridt, der er sket på uddannelsesområdet, og resultatet er en historisk succes.

Den socialdemokratiske ambition skal derfor også stadig være at uddanne bedre for hver generation. Men vi må erkende, at det ikke er det, som sker i dag
_______

 

Den socialdemokratiske ambition skal derfor også stadig være at uddanne bedre for hver generation. Men vi må erkende, at det ikke er det, som sker i dag. For mange unge får ingen uddannelse overhovedet og for mange lærer aldrig at læse og skrive. Det, der derimod er sket er, at målsætningen om en bedre uddannet generation er blevet fordrejet til at være en målsætning om at så mange så muligt skal gå i gymnasiet og siden på universitetet. Det er en stærk beretning, at man på fire generationer går fra ufaglært landbrugsansat til universitetskandidat. Mange har oplevet det selv, herunder ikke mindst politikere og andre beslutningstagere, og måske derfor bliver historien nogle gange forvekslet med velfærdssamfundets endemål. Troen på, at næste generation skal være “højere uddannet” leder for ofte til den forestilling, at man kan erstatte kampen for egentlig lighed med kampen for lige muligheder. Filosofien: Når folk får muligheden for at komme til tops, er det jo deres egen fejl, hvis de ikke griber den. ”What you earn depends on what you can learn”, som Bill Clinton formulerede det i de år, hvor tankegangen for alvor fik medvind.

Når man på den måde betragter akademiske uddannelser som endemålet, tildeler man også særlige privilegier til denne gruppe – akademikerne
_______

 

NÅR MAN på den måde betragter akademiske uddannelser som endemålet, tildeler man også særlige privilegier til denne gruppe – akademikerne. Det betragtes som naturligt, at de får mere i løn, og arbejder færre år, end folk, der er faglærte og ufaglærte. De definerer ofte, hvilke virksomheder, der er vigtige for vores land og hvilke steder der er værd at bo.

Er man i tvivl om definitionsmagten, så tænk på virksomheden Endomondo, der i 2015 beskæftigede 40 mennesker og skabte et årligt overskud på 1 million kr. Da den blev solgt, førte det til over 30 store omtaler i de landsdækkende aviser og lange indslag i TV2 og DR’s nyhedsudsendelser. Salget af Nissens Kølerfabrik i Horsens i 2017, gav to noter i de landsdækkende aviser, selvom virksomheden beskæftigede 1200 ansatte og årligt gav et overskud på 121 millioner. Virksomheder, vaner og traditioner der er tæt på den akademiske virkelighed i København tildeles betydning, som er langt udover det, der objektivt kan forsvares. Som eksemplet med Endomondo og Nissens viser: En lille app-virksomhed på Holmen betragtes som langt mere interessant end en 30 gange større industrivirksomhed i Horsens, fordi man har defineret, at det ene er fremtid og det andet fortid. Og på samme måde gælder det for storbyer, der fremhæves over mindre lokalsamfund og teoretiske uddannelser, der defineres som vigtigere end håndværk.

Opgøret med den akademiske uddannelsestankegang er en af de vigtigste opgaver for Socialdemokratiet i de kommende år
_______

 

I DEN POLITISKE VERDEN og det offentlige har driften mod stadig længere uddannelser ledt os til at tildele privilegier og indflydelse til akademisk uddannede. Men på det private arbejdsmarked er udviklingen anderledes. Ifølge Danmarks Vækstråd vil der i 2025 mangle over 80.000 faglærte, mens der til gengæld vil være uddannet 50.000 akademikere for meget. For hver akademikerårgang kan man se, hvordan det bliver stadigt sværere for nyuddannede at finde et job. I mediebranchen betyder det, at startlønningerne falder år for år, og ifølge data fra Dansk Arbejdsgiverforening arbejder et betydeligt antal – mellem hver sjette og hver tredje akademiker hos med ikke-akademisk arbejde, alt efter hvordan man definerer akademiske opgaver.

Opgøret med den akademiske uddannelsestankegang er en af de vigtigste opgaver for Socialdemokratiet i de kommende år. Dels fordi den rangordner uddannelser på en måde, som vi ikke kan acceptere: Hvis vi anerkender, at der også om 20 år eksempelvis skal være folk, der gør vores gader rent eller passer vores børn, er det også en forudsætning, at vi ikke betragter deres position i samfundet som et mellemstadie til noget andet. Uanset jobfunktion skal man have samme krav på respekt, gode arbejdsforhold og efteruddannelse.

Men i lige så høj grad fordi tankegangen udfordrer økonomien i velfærdssamfundets uddannelsesafdeling. Hvis det vi uddanner til, ikke hænger sammen med det, som det private arbejdsmarked skal bruge, sker der to ting: For det første bliver stadig flere offentligt ansatte, hvilket eksempelvis er en tendens for akademikere, der er blevet uddannet de seneste ti år. For det andet mister vi de arbejdspladser, som vi ikke kan finde arbejdskraft til. En virksomhed som eksempelvis Novo Nordisk kan altid hyre folk i USA, hvis vores uddannelsessystem er indrettet på en måde der gør, at der ikke kan ansættes procesoperatører og ingeniører på deres anlæg i Kalundborg.

Samlet vil de to tendenser forstærke en politisk udvikling, som allerede er tydelig: Da en række danske forskere udgav bogen ”Oprør fra udkanten” om Folketingsvalget i 2015, var en af de overraskende resultater, at den folkelige opbakning til skatteyderbetalt uddannelse var faldet med en tredjedel siden 2011, mens opbakningen til andre velfærdsydelser var stigende. For os, der ser skatteyderbetalt uddannelse og SU som en grundsten i velfærdssamfundet, er opgaven derfor konkret og aktuel: Vi skal indrette vores uddannelsessystem på en måde, der igen prioriterer både teoretiske og praktiske uddannelser, og på en måde, der svarer til efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Ellers risikerer vi, at miste den folkelige opbakning til vores uddannelser.

Opgøret med forestillingen om de akademiske uddannelser som velfærdssamfundets endemål er en præmis for at fastholde vores historiske succes: At alle unge får en kompetencegivende uddannelse, uanset deres forældres baggrund, og at hver generation bliver uddannet bedre end den forrige. Som sagt: Dette er en af de vigtigste opgaver for Socialdemokratiet.

Hvis det vi uddanner til, ikke hænger sammen med det, som det private arbejdsmarked skal bruge, sker der to ting: For det første bliver stadig flere offentligt ansatte, hvilket eksempelvis er en tendens for akademikere, der er blevet uddannet de seneste ti år. For det andet mister vi de arbejdspladser, som vi ikke kan finde arbejdskraft til
_______

Kaare Dybvad er medlem af Folketinget for Sudgav i 2015 bogen ”Udkantsmyten” og har netop udgivet bogen ”De lærdes tyranni” (2017). ILLUSTRATION: Anders Skjodjensen Rye (Polfoto)

OM RÆSON: Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Et årsabonnement på magasinet (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende
_______