29.06.2017

OM RÆSON: Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Et årsabonnement på magasinet (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende
_______

Borgerkrigen i Venstre om LA-ministerens realkreditplaner rejser et interessant spørgsmål: Hvem er bange for socialisme nu?

Kommentar af Niels Jespersen

TRANSPORT- OG BOLIGMINISTER Ole Birk Olesen (LA) blev med lukningen af kørselstjenesten Uber drillende udråbt til venstrefløjens yndlingsminister. Nu modtager han igen ros fra de røde med et forslag til omlægning fra realkredit til statslån ved nybyggeri og renovering af almene boliger. Siden staten stort set kan låne rentefrit giver det god mening og vil spare skatteyderne for omkring 2,2 mia. kr. årligt.

Efterhånden ligner frimarkedsfundamentalisten Ole Birk Olesen en omvendt Ole Sohn – I ved, ham den tidligere SF-erhvervsminister, der uventet gik hen og blev erhvervslivets darling. Men ved at tirre finanskapitalisterne, har kammerat Ole (Birk Olesen, ikke Sohn) udløst et oprør i Venstres bagland. Her beskylder gruppeformand, Søren Gade i Dagbladet Holstebro-Struer, regeringen for at føre ”socialistisk politik”. Hermed prøver Gade at få os til at tænke på Nordkorea og Stalins arbejdslejre og associere det med færre statslige realkreditlån. Det er en ren skræmmekampagne.

Efterhånden ligner frimarkedsfundamentalisten Ole Birk Olesen en omvendt Ole Sohn
_______

 

Hos Søren Gade og de andre Venstrefolk lyder bekymringen: Hvis realkreditsektoren går glip af 2,2 mia. skattekroner, så kommer det til at ramme boligejerne, der må dække omkostningerne i form af øgede gebyrer. Efter den logik kunne han jo lige så godt indføre en årlig bankpakke, hvor staten forærede pengeinstitutterne endnu flere af skatteydernes penge. Besparelsen går jo direkte til forbrugerne! Man skal vist være meget godtroende, eller få sin valgkamp betalt af finansindustrien, for at tro på den argumentation.

Sæt nu hvis Søren Gade får ret i sin besynderlige logik, og hele realkreditbranchen over ét forhøjer priserne for landets boligejere – simpelthen fordi de må kompensere for ikke længere at kunne spinde guld på de almene boligselskaber? Selv i det tilfælde står spørgsmålet stadig tilbage: Skal det være statens opgave at holde boligejernes udgifter kunstigt nede? Hvorfor skal dem, der bor til leje og i andelsbolig være med til at sikre ejerne billige lån?

Problemet for Gade er, at det system han forsvarer, intet har med fri markedsøkonomi at gøre. Tværtimod er det en form for kammerat-kapitalisme (”crony capitalism”), hvor bankerne med politikernes velsignelse har opslugt de tidligere kundeejede realkreditforeninger og omdannet realkreditten til en næsten risikofri pengemaskine, der udnytter sin markedsdominans til at plukke forbrugerne. Landets næststørste realkreditselskab Realkredit Danmark, der er en del af Danske Bank, som skatteyderne reddede under finanskrisen, tjente sidste år svimlende 4,1 mia. kr. ud af en omsætning på 6,3 mia. kr.

Problemet for Gade er, at det system han forsvarer, intet har med fri markedsøkonomi at gøre
_______

 

Den største udbyder af realkreditlån, Totalkredit, annoncerede sidste år massive prisforhøjelser for private lån hvorefter de andre store spillere på markedet fulgte efter. Undskyldningen var, at den såkaldte Basel-komité på vegne af EU ville stille større krav til pengeinstitutternes egenkapital. Det er bare ikke sket og det er tvivlsomt om det overhovedet kommer til at ske.

Realkredit Danmark, der er en del af Danske Bank, som skatteyderne reddede under finanskrisen, tjente sidste år svimlende 4,1 mia. kr. ud af en omsætning på 6,3 mia. kr.
_______

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden konkluderet, at der slet ikke var belæg for at skrue prisen på realkreditlån op på grund af nye kapitalkrav. Tværtimod. For regnskabsåret 2016 har både Realkredit Danmark og Nordea Kredit nemlig udbetalt næsten hele det samlede overskud i udbytte til deres aktionærer. Skulle forklaringen på de stigende bidragssatser give mening, burde overskuddene jo gemmes til at imødekomme de kommende kapitalkrav.

Her er sagen: Hvis socialisme er færre krige og mindre ulighed, så stemmer vælgerne på det!

Hvis socialisme er færre krige og mindre ulighed, så stemmer vælgerne på det!
_______

 

De sidste par år har højre-populisterne vundet en række markante sejre i både Europa og USA. Trump, Brexit og senest nationalisten Marine le Pen, der i Frankrig fik 40% af stemmerne ved det nyligt afholdte præsidentvalg. Men parallelt hermed ser vi imidlertid en venstrepopulistisk bevægelse, der er den stærkeste siden 60’erne. Bernie Sanders i USA, britiske Jeremy Corbyn og den franske venstresocialist Jean-Luc Mélenchon var alle på forhånd dømt ude af alle de politiske analytikere og andre kloge-åger, der ikke havde andet end hån til overs for deres støvede venstrefløjspolitik. Da de gamle røde mænd klarede sig godt i meningsmålingerne, forsøgte deres modstandere, ligesom Søren Gade, at fremmane det røde spøgelse og advare mod socialisme.

Advarslerne virkede bare ikke. Selv om både medierne og højrefløjen råbte og skreg, så fik venstrefløjen et langt bedre valg end nogen havde troet. Noget lignende er muligvis ved at ske i København, hvor partierne til venstre for Socialdemokratiet ifølge en ny meningsmåling står til at få flertal sammen med de Radikale.

Det er snart tredive år siden Murens fald. Mange af de unge vælgere var som bekendt slet ikke født den gang. Derfor er den tid, hvor man automatisk associerer socialisme med østblok og undertrykkelse, ved at rinde ud. Dermed falmer de borgerliges retoriske slagnummer. Mange vælgere hader bankerne. De vil have færre krige, mindre ulighed og bedre hospitaler og skoler. Hvis dét er socialisme, så får Søren Gade og de andre borgerlige åndemanere svært ved at tale dem fra det.

Den tid, hvor man automatisk associerer socialisme med østblok og undertrykkelse, er ved at rinde ud
_______

 

OM RÆSON: Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Et årsabonnement på magasinet (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende
_______

ILLUSTRATION: Olesen og Gade (officielle pressefotos), Marx (arkiv)