17.06.2017

Disse virksomhedsejere er ikke kendisser, som mange startups-rockstjerner er blevet det, men det er tankevækkende nok disse virksomheder, der finansierer både vores velfærdssamfund og muligheden for, at græsrødderne kan vokse frem – ikke omvendt.

Kommentar af Jonathan Løw

Livets modsætninger har en tendens til at tilføre hinanden mening. Kender du først til sorg, kan du også sætte endnu mere pris på glæde, og har du som iværksætter oplevet stor modgang, vil en succes som regel føles desto stærkere.

Det er imidlertid ikke altid, at modsætningspar er en god ting. Sprog skaber virkelighed, så når vi taler om dem-og-os, så har vi allerede på et sprogligt plan etableret et ofte usundt modsætningsforhold imellem grupper af mennesker, der potentielt ligeså godt kunne være et ”vi”.

Da jeg faldt over overskriften “Erstat ‘disruption’ med opsmøgede ærmer” i RÆSON for nyligt, tænkte jeg straks, at vi nu skulle læse om endnu en misforståelse af, hvad disruption er for en størrelse. Overskriften indikerer et klart modsætningsforhold imellem de to, men heldigvis finder man igennem læsning af artiklen ud af, at de to forfattere mener det stik modsatte. Budskabet er, at man skal disrupte med opsmøgede ærmer. Dvs. begynde at handle endnu mere.

Uagtet Hella Joof og andre, der har forvildet sig ud i mere eller mindre kreative forklaringer i forsøget på at begribe begrebet, så er disruption noget, vi er nødt til at blive ved med at italesætte for at forstå. Det er ikke nok at konkludere, at nu skal vi smøge ærmerne op og handle. Vi er nødt til først at forstå den virkelighed, vi skal handle ind i og sammen med.

Ser vi bort fra den noget forvirrede og forvirrende overskrift, så kommer artiklens to forfattere Christoffer H. Malling og Christian Villum med nogle yderst begavede betragtninger omkring det danske samfund og den måde, vi i fremtiden kan skabe ny værdi, innovation og vækst. Især pointer som ”teknologi er noget, den enkelte bemægtiger sig på en nem og underholdende måde, som man lærer at cykle” står skarpt og væsentligt i en tid, hvor den menige dansker har et ganske abstrakt forhold til nye teknologier som 3D print, droner, virtual reality m.v. Den gode nyhed er, at disse nye og disruptive teknologier er tilgængelige for menigmand allerede. For nogle få tusinde kroner – det Lars Løkke efter sigende bruger på et par sko – kan man købe både en drone, et par VR-briller og en 3d printer og få kæmpe oplevelser og opdagelser i det lille hjem. Det er guld værd, for fremtiden tilhører som bekendt de nysgerrige.

Det er populært som aldrig før at blive iværksætter og starte virksomhed, og iværksætterne er ved at blive vor tids rockstjerner. De mangler bestemt ikke fokus eller eksponering – ikke mindst set i lyset af, at deres bidrag til vores samlede eksport udgør under 1%!
_______

 

Et forkert snit
Jeg er også enig med forfatterne i, at der skal lyttes til alle grene af vores samfund, men modsat forfatterne mener jeg faktisk, at vi i den grad lytter til de mindre virksomheder og græsrodsorganisationer i disse år.

Kigger man på mediebilledet, så fylder startups uforholdsmæssigt meget i forhold til den værdi, de skaber i samfundet. Det er populært som aldrig før at blive iværksætter og starte virksomhed, og iværksætterne er ved at blive vor tids rockstjerner. De mangler bestemt ikke fokus eller eksponering – ikke mindst set i lyset af, at deres bidrag til vores samlede eksport udgør under 1%!

Som jyde kender jeg til hundredvis af virksomheder herovre med store millionomsætninger. De laver ikke noget særligt sexet, ofte fx en jerndims eller noget plasticteknologi, og de er nærmest usynlige i mediebilledet. Disse virksomhedsejere er heller ikke kendisser, som mange startups-rockstjerner er blevet det, men det er tankevækkende nok disse virksomheder, der finansierer både vores velfærdssamfund og muligheden for, at græsrødderne kan vokse frem – ikke omvendt.

I forlængelse heraf så er det også bemærkelsesværdigt, hvorledes medlemmerne af diverse råd, der skal tegne fremtidens disruption og iværksætteri, ligeledes består af en kombination af allerede kendte branchepersoner samt repræsentanter fra velkendte virksomhedsbrands. Jeg skal i den forbindelse understrege, at dette på ingen måde er en kritik af disse mennesker, eftersom de siger ja til at yde et bidrag til at sikre Danmarks fremtid.

Problemet er imidlertid, at også når det kommer til anbefalinger til disruptionråd, medvirken i debatprogrammer i TV, udsendelser omkring iværksætteri etc., så går de samme navne igen og igen.

Jeg savner i den grad de usynlige jyder og fynboer, som er årsagen til, at politikerne kan få deres løn, at DR kan producere deres underholdningsprogrammer om iværksætteri samt at vi har råd til velfærd osv.

Disse ”ukendte helte” forbliver ukendte, og det gælder også i artiklen i RÆSON. I mine øjne har artiklens forfattere således fremsat mange gode og begavede pointer, men de lægger snittet forkert. Ét af de helt store vækstproblemer netop nu i Danmark er, at mange startups ubevidst distancerer sig fra “de gamle virksomheder” med de ”ukendte helte” frem for at komme dem i møde.

Det er et problem på flere niveauer. De to forfattere adresserer ikke denne problematik direkte – muligvis fordi de ikke deler min opfattelse – men de er inde på det indirekte, når de skriver, at fremtidens succesfulde iværksættere er dem, der i dag gør det uafhængigt af traditionelle institutioner som universiteter, fagforeninger, erhvervsorganisationer, regioner og kommuner.

Denne opgørstanke med de etablerede strukturer hører man ofte i de hippe startup- og vækstmiljøer, men problemet med tænkningen er, at mange af disse institutioner faktisk kan dokumentere væsentligt større succes med deres tiltag end startup-verden selv.

Væksthusene leverer flotte succesrater på deres eksport- og vækstprogrammer. Succesrater der langt overstiger, hvad iværksættermiljøer, business angels m.fl. kan præstere. Universiteterne udgør et fuldstændig fundamentalt fundament for højteknologiske virksomheder i fremtiden, og erhvervsorganisationer gør et kæmpe stykke arbejde også på den internationale front for, at vi kan fastholde og udvikle vores eksportrelationer i fremtiden.

Vi har således i høj grad brug for både det nye og det gamle. Det er ikke et enten-eller, og i en så lille økonomi og i et så lille land som Danmark, så ligger nøglen i at bygge langt flere broer, end vi gør i dag. Vel at mærke broer i overført betydning.

Vi ser fx Liberal Alliance brande sig aggressivt som iværksætternes parti, men det er ironisk, eftersom deres økonomiske modeller baserer sig på fremskrivninger, som iværksætterne aldrig vil kunne bidrage til i tilstrækkeligt omfang. Dertil kræves i høj grad det etablerede erhvervsliv understøttet af en stærk offentlig sektor.
_______

 

I forhold til det politiske niveau så er det afgørende, at også vores politikere bliver bevidste om dette. Jeg synes, der fra politisk hold er en tendens til gerne at ville ses og fotograferes med nogle af vores nye iværksætter-rockstjerner frem for at sætte sig dybere ind i, hvorledes flertallet af startups klarer sig, og hvordan man kan afhjælpe, at så mange ender som alt andet end rockstjerner.

På partipolitisk niveau ser vi fx Liberal Alliance brande sig aggressivt som iværksætternes parti, men det er ironisk, eftersom deres økonomiske modeller baserer sig på fremskrivninger, som iværksætterne aldrig vil kunne bidrage til i tilstrækkeligt omfang. Dertil kræves i høj grad det etablerede erhvervsliv understøttet af en stærk offentlig sektor, hvis vækst- og innovationsvisionerne nogensinde skal indfries, og frem for at markedsføre sig som et iværksætter-parti, burde man i stedet være partiet, der bygger bro imellem de gamle og de nye. Men det er formentlig ikke så hipt og trendy som at være et startup-parti.

Succes-raten øges med 1700%
Jeg har mødt i hundredvis af danske startups, der fra start af tænker, at de skal hente kapital fra en business angel eller en venture fond. De har set TV-programmer og idealiserer i mange tilfælde de investorer, de har set, og kapitalstærke industri- og produktionsvirksomheder på Fyn eller Jylland kunne ikke være længere væk i deres bevidsthed.

Det er et kæmpe problem for den danske vækst og innovation. Ifølge et nyligt studie fra Harvard Business Review og BAIN, har en etableret virksomhed omkring 1.700 gange så stor chance for at få succes med nye produkter eller services som en startup.

Derfor giver det ingen mening, at vi i Danmark deler os så meget op i henholdsvis iværksættermiljøer og etablerede virksomheder. Vi skal i langt højere grad tale sammen og skabe alliancer, og i en fremtid hvor den eneste konstant er forandring, så vil disruption med opsmøgede ærmer først for alvor lykkes, når startups og corporates tager hinanden i hånden og i fællesskab skaber Danmarks næste eksporteventyr. Det er faktisk en 1700 gange så god en idé som dem-og-os.

Jonathan Løw (f. 1978) er serie-iværksætter og har startet flere vækstvirksomheder. Han har desuden en baggrund som marketingchef hos Bog & idé, uddannelsesansvarlig hos KaosPiloterne samt investor og rådgiver i investeringsfonden Accelerace. Han er tidligere blevet kåret som én af Danmarks 100 mest lovende ledere af Berlingske og er forfatter til to bestsellers om innovation, iværksætteri og disruption.

ILLUSTRATION: Jonathan Løw (pressefoto)