10.04.2017

Kære Mattias Tesfaye. Lyt og lær, men lad være med at misbruge socialdemokratiske rødder til at forsvare højreekstreme holdninger. Det socialdemokratiske projekt var – er – ikke gået fallit. Men sådan vil det ende, hvis I bare lægger jer fladt ned.

Kommentar af Stine Bosse

Kære Mattias Tesfaye. Jeg sidder lidt og sukker, inden jeg sætter mig til tastaturet. Mest fordi jeg så gerne ville skrive noget andet til dig, til jer. Samtidig fordi jeg ved, at jeg får voldsomt skældud. Måske ikke så meget af dig, men af et par af løjtnanterne i Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet er et rummeligt parti, men pt. er der én vej og kun én, når talen falder på indvandring. Og du har nu sat dig selv personligt i spil på den énstrengede diskurs. Det er jeg ked af. Og derfor skriver jeg dette til dig.

Da jeg læste i 80’erne underviste jeg indvandrere i dansk på aftenskole. Dengang fattede jeg ikke den førte politik – altså: At man ikke ville forlange noget af dem. Ikke stille krav. Jeg syntes og synes det var uværdigt. Afstandsskabende og uværdigt. Men det måtte man ikke sige. Dengang.

Nu vil du gerne sige til os alle, at jeg havde ret. At borgmestre, der for længst er ude af politik havde ret. Men samtidig legitimerer du alt det højrenationalistiske vås, vi siden har måtte lide under, som om det nu skal være vejen frem. Det kan jeg slet ikke få til at stemme. Hvis den socialdemokratiske tænkning i dag kun kan læne sig op af ekstrem højrepopulistisk tænkning, er det mere end trist. Det er farligt.

Socialdemokratiet forstår at sociale problemer er farveblinde, at de socialt udstødte altid har og altid vil skabe problemer for deres samtid. At sociale problemer er uden religiøse under- eller overtoner, og at kultur kun lader sig flytte over tid og gennem målrettet – ikke håndsky – indsats. Helt som i gamle dage, da min forfar tog greb med sine forældre og var med til at stifte Socialdemokratiet i København. Dengang var arbejderklassen ifølge det bedste borgerskab “uden kultur” og samme arbejderklasse måtte i det hele taget tåle meget stigmatiserende sludder.

Bemærk: Jeg har slet ikke talt om humanisme. Se på ghettoerne i USA. Se hvilke problemer, ghettoerne altid har haft. Er det et udtryk for kulturforskelle? Nej. Det er et udtryk for armod og manglende omfordeling. Manglende sociale greb, som faktisk kan flytte mennesker og give perspektiver.

Kære Mattias. Giv os i stedet nogle moderne fremsynede bud på hvordan man skaber nye fællesskaber. Hvordan man får kriminelle unge, også indvandrere, på helt andre tanker. Hvordan man skaber frihed for unge mænd og kvinder, der føler sig låst af gamle traditioner. Det “tryk”, I vil skabe, risikerer at føre til modtryk.

Ideen med at alle børn skal i vuggestue – som det nu diskuteres på Christiansborg – er et bud på ny politik og vi må ikke vige tilbage for at diskutere den slags tiltag. Diskutere, også modeller, der minder noget om kommunistisk tilgang til masseopdragelse.

Vi almindelige borgere føler et behov for et “quick fix”. I føler som politikere, at I skal “handle”. Men jeg bønfalder jer om at tænke rigtig længe. Om at tage en helikoptertur op over hverdagens jagt på folkets stemmer og lad være med at tage spindoktoren med. Se på, hvad der virkelig kan flytte tingene.
_______

 

Vi har brug for en velunderbygget moderne social tænkning – formuleret uden omsvøb. Vi har brug for nye metoder. Med respekt for forskellighed, men med en tydelig markering af værdier som lighed, omfordeling, “ret og pligt” og solidaritet. Det er ikke det, vi har gjort. Vi har ville ensrette, “leve med ondet” og vi har ikke stillet krav – hverken den ene eller anden vej. Vi kan med god grund forlange noget af folk, der gerne vil bo her, men de kan naturligvis også forlange noget af os. F. eks. ikke at blive sat i bås og slået i hartkorn med ekstreme kræfter.

Men nu har angsten fat. Og du lader den spise med ved bordet. Den spiser sjæle – ikke bare i mennesker, men også i partier. Se gerne mod syd og lad dig inspirere af formanden for de tyske socialdemokrater, SPD, Martin Schulz. Han baner vej. Viser at der er håb i “at stå sammen” (undskyld Pernille Vermund – men nu er jeg jo ikke politiker). Kun gennem ægte solidarisk adfærd på tværs af grænser, på tværs af klasseskel, på tværs af kulturer kan vi få bugt med vor tids onde, nemlig den rædsel vi alle føler, når terror rammer. En terror, der alene ved sit navn lægger sig fladt ned, og indrømmer sit egentlige ærinde.
En terror, der er designet til at skabe dybe skel, og forringe muligheden for den menneske-til-menneske-solidaritet, som er og bliver eneste reelle bolværk mod fascisme og nazisme, og den -isme, der ligger bag terrorens udåd.

Vi almindelige borgere føler et behov for et “quick fix”. I føler som politikere, at I skal “handle”. Men jeg bønfalder jer om at tænke rigtig længe. Om at tage en helikoptertur op over hverdagens jagt på folkets stemmer og lad være med at tage spindoktoren med. Se på, hvad der virkelig kan flytte tingene. Hvordan kan I modne vores land? Hvordan kan I vise, at det internationalt perspektiv er eneste håb for vores tryghed? Fortæl os hvorfor EU er en absolut nødvendighed for os for at bevare vores velfærdstænkning?

Lyt og lær, men lad være med at misbruge socialdemokratiske rødder til at forsvare højreekstreme holdninger. Det socialdemokratiske projekt var – er – ikke gået fallit. Men sådan vil det ende, hvis I bare lægger jer fladt ned.
_______

 

Kære Mattias, har jeg forstået det rigtigt, når du giver internationale konventioner skyld for den situation vi står i? Har jeg forstået det rigtigt, når du sammen med Støjberg kun kan finde Levacovic-sagen som eksempel på at konventioner forhindrer en politik du gerne ser? (Levacovic kom som 2-årig fra Italien, med Kroatisk pas – han har boet i Danmark siden) Eller vil du gå videre? Har jeg forstået dig rigtigt: At du sammen med Messerschmidt mener, at konventionerne er forkerte, fordi de blev formuleret for 70 år siden?

Åh kære Mattias – jeg ville ønske I ville løfte blikket højere og ikke lade jer forlede og forføre af “poppolitiske” megafoner, men bruge det indre kompas, som enhver Socialdemokrat i hjertet er født med. Ikke bløde floromvundne paroler, ikke berøringsangst overfor de svære emner, men klare sociale meldinger, som favner sociale udfordringer uden farver og fordomme på. Lyt til borgmestrene idag, når de ønsker mere handlerum. Lyt til borgmesteren fra Lolland i dag, når han forklarer hvad der sker når man samler mange med sociale problemer ét sted. Lyt og lær, men lad være med at misbruge socialdemokratiske rødder til at forsvare højreekstreme holdninger. Det socialdemokratiske projekt var – er – ikke gået fallit. Men sådan vil det ende, hvis I bare lægger jer fladt ned.

ILLUSTRATION: Stine Bosse (foto: bosse.biz)