31.03.2017

Vi kan ikke lade os trække rundt i manegen af en islamistisk diktator, der truer med det ene og det andet mens han bidrager til at kaste Mellemøsten og sit eget land ud i endnu mere kaos. Der er ingen grund til at Europa med milliarder sponserer en mand, der ikke er en del af løsningen, men tværtimod en del af problemet når det kommer til flygtningekrisen.

Kommentar af Lars Aslan Rasmussen, MF for Socialdemokratiet

Den 16. april skal der være folkeafstemning i Tyrkiet omkring forfatningsændringer, som reelt betyder at præsident Erdogan kan udråbe sig selv til enehersker for evigt, og få lavet Tyrkiet om til en islamisk stat.
Og selvfølgelig vinder Erdogan afstemningen, som udelukkende har til formål, at legitimere hans skridt fra semidiktatur, til totalt diktatur. Ved et ja vil Erdogan nemlig kunne være præsident til stort set evig tid, kunne styre Tyrkiet udenom parlamentet og udnævne sine egne dommere.

Halvdelen af de demokratiske valgte politikere i oppositionen, der anbefaler et nej, sidder allerede i fængsel, eller har sager på halsen. Det samme gør stort set samtlige kritiske journaliser. Imens kører de statsstyrede medier 24 timers propaganda for ja-siden, så det bliver helt sikkert en let opgave for Erdogan at vinde valget.

Og hvilket Tyrkiet kan vi så se frem til? Ja, det bliver næppe bedre end det Tyrkiet, vi kender i dag.
Under Erdogans regime har Tyrkiet verdensrekord i fængslede journalister, over 100.000 offentlige ansatte er blevet fyret, tusindvis af demokratisk valgte politikere er blevet fængslet og der er planer om at genindføre dødsstraffen. Ligesom hans islamistiske parti i ramme alvor foreslog, at de mænd, der forgriber sig seksuelt på mindreårige, kunne slippe for straf, hvis bare gerningsmanden giftede sig med ofret.

Erdogan og hans islamister har indtil for nyligt gjort alt hvad de kunne for at støtte IS og andre islamister i Syrien, alene med det formål at svække områdets kurdere.
_______

 

Desuden har Erdogan og hans islamister indtil for nyligt gjort alt hvad de kunne for at støtte IS og andre islamister i Syrien, alene med det formål at svække områdets kurdere. Islamisterne kunne bruge Tyrkiet som en slags helle, indtil de igen tog over grænsen til Syrien for at udføre etniske udrensninger af diverse mindretal. Der er også talrige eksempler på direkte støtte fra Tyrkiet til islamisterne i Syrien, som foregår økonomisk, i form af handel med olie, våbenleverancer mm. Dette samarbejde blev for nyligt dokumenteret at Tyrkiets største avis ”Cumhurriyet”, hvilket straks fik Erdogan til at lukke avisen, og fængsle journalisterne. Tyrkiet har dermed i den grad bidraget til at folk flygter fra Syrien, pga. af landets pivåbne grænser og direkte støtte til islamisterne.

Derfor er den såkaldte ”flygtningeaftale” med Tyrkiet ikke meget værd og bør i stedet revurderes, og der bør lægges massivt pres på Tyrkiet gennem NATO for at landet øjeblikkeligt stopper støtten til militante islamister, og holder op med at true de lande, som man er allieret med i forsvarsalliancen.

Det er dog vigtigt at understrege, at selv om vi skal lægge Erdogan og hans islamister på is, er det stadig vigtigt at vi støtter den halvdel af befolkningen, der valg efter valg ikke stemmer på Erdogan. For den del af historien om Tyrkiet er også vigtig at huske: Erdogan har ikke ved et eneste valg opnået over 50% af stemmerne, men Tyrkiets udemokratiske valgsystem favoriserer det største parti så meget, at islamisterne har kunnet sætte sig på langt flere af parlamentets pladser end de er berettiget til.

Derfor må vi ikke svigte den tyrkiske opposition og de mange NGO’er der arbejder for menneskerettigheder og demokrati i landet. De har brug for vores hjælp mere end nogensinde, og et første skridt i den retning bør være at stoppe med at forgylde Erdogan og hans islamister.

Jeg så gerne, at Danmark gik forrest i kritikken af det der sker i Tyrkiet, gjorde langt mere for at støtte Tyrkiets mange gode kræfter, og samlede vores allierede i en fælles kamp for at sige fra overfor Erdogans regime og hans trusler.
_______

 

Jeg hører bestemt ikke til den gruppe af højrefløjspolitikere, der konsekvent råber og skriger op om, at Tyrkiet nu aldrig kan komme med i EU pga. Erdogan. For det første har højrefløjen i Danmark og i Europa aldrig nogensinde ønsket Tyrkiet i EU, fordi det er et muslimsk land. For det andet er det vigtigt, at den tyrkiske befolkning aldrig må opgive håbet om, at hvis landet en dag indfører et rigtigt demokrati og overholder menneskerettighederne, ja så er de ligeså velkomne i EU som alle andre ansøgerlande. Enhver anden udmelding gavner udelukkende Erdogan og hans konfrontatoriske linje.

Men jeg så gerne, at Danmark gik forrest i kritikken af det der sker i Tyrkiet, gjorde langt mere for at støtte Tyrkiets mange gode kræfter, og samlede vores allierede i en fælles kamp for at sige fra overfor Erdogans regime og hans trusler.

Kun hvis vi står sammen i Europa er vi stærke, og det sammenhold kunne vi passende bruge til at stoppe med at betale Erdogan så længe krænkelserne af menneskerettighederne og støtten til militante islamister forsætter.

ILLUSTRATION: Recep Tayyip Erdoğan (foto: Kremlin.ru) / Lars Aslan Rasmussen (foto: Steen Brogaard)