22.02.2017

Forlader Frankrig EU og euroen? RÆSON rapporterer fra vælger- og kampagnemøder fra et fransk valg, der kan vise sig at blive et jordskred for Europa og det europæiske samarbejde.

Analyse af Dyveke Vestergaard Johansen

De europæiske traktater skal genforhandles
Får Front National magten, vil partiet genforhandle de europæiske traktater. Er det ikke muligt, træder Frankrig ud af den Europæiske Union. Så klar er tonen, når Front Nationals generalsekretær Nicolas Bay forklarer partiets hovedforslag til RÆSON i margen af partiets første kampagnemøde i Lyon. Blandt de 144 valgløfter, som Marine Le Pen præsenterede for den hårde kerne af partisoldater i Lyon, er dét nøglen til, at resten af valgløfterne kan gennemføres. Frankrig ”skal genfinde selvbestemmelsen over sin skæbne”, siger Nicolas Bay. Selvbestemmelse er nøglen, der muliggør at gennemføre det nationaløkonomiske opsving og for at skabe sikkerhed, er det nødvendigt at genindføre grænsekontrollen og tillade økonomisk protektionisme. ”Europa skal nytænkes, Europa skal samarbejde, det skal være et nationernes Europa, folkets Europa, og den første etape i det projekt er en total genforhandling af traktaterne”, uddyber Bay.

Brexit, den italienske folkeafstemning og alle folkeafstemningerne siden 2005, bl.a. i Frankrig og Holland, viser, at befolkningerne har et tydeligt ønske om en total forandring af Europa og unionens funktionsmåde, der fremstår mere og mere udemokratisk. Og EU’s beslutninger går mere og mere imod befolkningernes interesser, forklarer Nicolas Bay.

Hvis Frankrig går forrest og genforhandler, er han derfor overbevidst om, at de andre lande vil følge med. Men viser det sig umuligt, og møder de samme modstand som Storbritanniens Cameron, så vil Le Pen lade franskmændene afgøre, om det skal være Frexit ved folkeafstemning og i tummulten skabe et nyt europæisk samarbejde. Et nationernes Europa.

”Europa skal nytænkes, Europa skal samarbejde, det skal være et nationernes Europa, folkets Europa, og den første etape i det projekt er en total genforhandling af traktaterne”
_______

 

Marine Le Pen, som overtog formandsposten for det højre-populistiske Front National efter sin far i 2011, som hun smed ud af partiet i august 2015 bl.a. på grund af farens udtalelser, der negligerede betydningen af tyskernes brug af gaskamre under 2. verdenskrig, går til valg på at genetablere den franske nation og det franske folk, som det politiske subjekt. Akkompagneret af fanfare og partisoldaternes flagren med den franske trikolore, træder Marine Le Pen op på scenen:

Globaliseringen er en trussel. Økonomien er for gennemsyret af finansverdenen og immigrationen, og den medfølgende islamiske fundamentalisme er også en global trussel.

Genetableringen af grænserne, genetableringen af Frankrig og franskmændene først og dermed som et minimum en genforhandling af EU’s traktater, er startskuddet til et opgør med den truende globalisering. Som den eneste kvinde i spidskandidatfeltet er Le Pen opmærksom på, at hun ikke alene skal klare sig igennem den republikanske front, som traditionelt danner sig i Frankrig, når et ekstremt parti er ved at vinde magten, men at hun også skal bryde glasloftet, hvis hun skal blive Frankrigs første kvindelige præsident.

Marine Le Pens program er anti-system, og hun kritiserer oftest den politiske elite, som hun dog selv er et produkt af. Marine Le Pen er 48 år. Hendes kandidatur er ikke et resultat af et primærvalg, som de har haft hos partierne Les Républicain og socialisterne. Hun er advokat af profession og karrierepolitiker, kæreste med en af partiets mange vice-formænd, Louis Aliot, og har tre børn fra et tidligere ægteskab.

La France En Marche!
Emmanuel Macron, der efter Fillon-skandalen, slår den tidligere favorit i meningsmålingerne, havde også samlet sin begejstrede fanskare den samme weekend i Lyon. Den socialliberale præsidentkandidat er af den fuldkommen modsatte skole: 100 pct. for globaliseringen, som vil garantere Trump-truede klima- og bæredygtig energiforskeres sikkerhed i Frankrig og være ”tro mod Europa” med et klart valgløfte om, at Frankrig vil overholde EU’s budgetunderskudsgrænse på 3 pct. Til de næsten 16.000 fremmødte, i og foran en storskærm uden for salen, fyldt med franske og europæiske flag, understregede han, at ”vi aldrig må glemme Berlin-muren, at Europa har været fyldt med barrierer. Det er Europa, der har grænser. Europas grænser er vores sikkerhed.”

Der er dybe samfundsforandringer, den digitale og økologiske revolution, men alle skal have en plads. Fremskridt kan ikke længere udelukkende defineres ud fra vækst i materiel velstand.
Europa er frihed, lighed og broderskab. Et broderskab som f.eks. Merkel og Tyskland fortjener i forhold til håndteringen af flygtningespørgsmålet, sagde Macron i sin tale i Lyon.

I Macrons diskurs fornemmes endvidere en klar understregning af den franske nations storhed og potentiale med budskaber om, at folket skal forene sig. Han bryster sig af at være hverken til højre eller venstre på den politiske akse, men med at ville skabe en kollektiv fremtid.
_______

 

Kampagnebudskaber for globaliseringen og det europæiske samarbejde, som de nu næsten 170.000 tilhængere bakker op om. Heraf er mange debutanter i en politisk organisation. I Frankrig er kun omkring 1 pct. af befolkningen medlem af et politisk parti. Som den ældre fagforeningsmand, Jean-Pierre, og den unge, kommende statskundskabsstuderende, Steunou, forklarer til RÆSON før mødets start, er det første gang, de involverer sig politisk, og for dem er det afgørende, at Macron ”kommer fra civilsamfundet, at han ikke er politiker”. I Macrons diskurs fornemmes endvidere en klar understregning af den franske nations storhed og potentiale med budskaber om, at folket skal forene sig. Han bryster sig af at være hverken til højre eller venstre på den politiske akse, men med at ville skabe en kollektiv fremtid.

Emmanuel Macron er 39 år og præsidentvalgets unge komet. Den tidligere økonomiminister under Hollande, brød med sin chef og skabte bevægelsen Fremad! Det er på rekordtid lykkedes den tidligere socialist at samle stor opbakning omkring hans politiske projekt på tværs af den traditionelle højre-venstrefløjsakse.
Macron er uddannet inden for filosofi og statskundskab og har gået på École Nationale d’Administration (ENA), eliteskolen der bl.a. uddanner landets højest placerede embedsmænd. Han er gift med sin tidligere lærerinde, Brigitte Trogneux. Han har også gjort karriere i bankverdenen som tidligere finansinspektør. Før han blev udnævnt til økonomiminister, var han vicegeneralsekretær for præsident Hollande i Elysée-palæet. Vinder han præsidentvalget, vil det være første gang, han er folkevalgt.

Konsekvenser af Brexit, men nej til Frexit
Men Marine Le Pen er ikke den eneste kandidat, der vil tage konsekvenserne af Storbritanniens Brexit for at tiltrække de franske vælgere, der er skeptiske omkring det europæiske samarbejde. Også Fillons program understreger, at Europa efter Brexit-afstemningen er ved et historisk vendepunkt. Fillon, der anbefalede et nej til Maastricht-traktaten, ønsker også et nationernes Europa, dog uden at der er behov for en genforhandling af traktaterne.

Den liberalkonservative kandidat er fortaler for et Europa, der prioriteter borgernes sikkerhed med effektiv grænsekontrol, behersket immigration og fælles forsvar. Et Europa, der koncentrerer sig om Eurozonen og om at styrke euroen over for dollaren. Et Europa, der søger bedre frihandelsaftaler med flere krav til handelspartnerne. Et Europa, der reformerer EU-Kommissionens rolle, respekterer nærhedsprincippet og koncentrer sig om få, fællespolitiske prioriteter.

Frankrig er en af det europæiske samarbejdes grundlæggere, og en af formålene med Fillons nationale reformprogram er netop, at Frankrig genfinder sin økonomiske og sociale kapacitet for igen at kunne tage pladsen som primusmotor i EU og reformere det europæiske samarbejde i tandem med Tyskland.

Frexit er på ingen måde Fillons dagsorden; det er derimod den fransk-tyske akse og en koncentration af det europæiske samarbejde omkring Eurozonen. François Fillon er 62 år, karrierepolitiker og tidligere premierminister under præsident Sarkozy mellem 2007 og 2012. Han er uddannet i offentlig ret og gift med Penelope Fillon, som han har fem børn med. Fillon vandt overraskende de borgerliges primærvalg og blev Les Républicains præsidentkandidat. Tonen om EU-samarbejdet er dog sat af Marine Le Pen med sit nøgleforslag om, at Frankrig genfinder den nationale selvbestemmelse, som en forudsætning for at Front National kan gennemføre sine valgløfter.

NATO, Rusland og USA
Hvis Marine Le Pen kommer til magten, vil Frankrig forlade NATOs militære kommando, ligesom det var tilfældet mellem 1966 og 2009, for at landet ikke bruger tid på andres krige. Frankrig skal være fuldkommen selvforsynende hvad angår landets forsvar. Set i lyset af De Gaulle-tidens politik, hvor Frankrig, som konsekvens, som nævnt heller ikke tog del i NATOs fælles kommando mellem 1666 og 2009, er Front Nationals linje i tråd med fransk selvforståelse.

Emmanuel Macron vægter i højere grad det fælles, europæiske forsvar med et forslag om at skabe et europæisk forsvarshovedkvarter og en europæisk forsvarsfond. Det betyder dog ikke, at han sætter spørgsmålstegn ved NATO-samarbejdet.

François Fillon vurderes at ville prioritere det europæiske samarbejde og den fransk-tyske akse, samt at ville arbejde for en udvikling af NATO, der er mere favorabel for europæerne.

Anderledes positiv forholder Les Républicains kandidat sig til Rusland. Under højrefløjens primærvalg var Fillon fortaler for en tilnærmelse til Putin angående Syrien, Ukraine og Krim-halvøen samt ophævelsen af EU-sanktionerne, hvilket repræsenterer et klart brud med Sarkozy og Hollandes linje.

Putin har offentligt støttet Fillons kandidatur og Macrons kampagnehold har givet udtryk for, at de har en kraftig mistanke om, at russiske pro-Kreml medier spreder falske nyheder om deres kandidat.
_______

 

Også Marine Le Pen er pro-Putin og går ligeledes ind for ophævelsen af sanktionerne og siges at have lånt penge til partiet i Rusland, hvilket ikke har været muligt at opnå for partiet hos franske banker. Den franske efterretningstjeneste har, ifølge avisen Le Canard echainé, endvidere mistanke om, at Rusland vil forsøge at påvirke det franske præsidentvalg til fordel for Front National via de sociale medier ved hjælp af robotgenerede positive beskeder eller ved at afsløre fortrolige mails fra hendes modstandere, ligesom det var tilfældet under det amerikanske valg. Putin har offentligt støttet Fillons kandidatur og Macrons kampagnehold har givet udtryk for, at de har en kraftig mistanke om, at russiske pro-Kreml medier spreder falske nyheder om deres kandidat.

Le Pen er også begejstret for USA’s valg af Trump. Fillon udtrykte under primærvalget, at han ikke var specielt bekymret ved valgresultatet hos Frankrigs traditionelt strategiske partner, idet fokus skal holdes på, hvordan Trump agerer, men bliver Fillon præsident, vil han dog have fokus på at løsrive Europa fra den amerikanske dominans, bl.a. økonomisk gennem en styrkelse af euroen over for dollaren. Blandt de tre spidskandidater er det kun Macron, der har udtrykt, at han finder Trumps tilgang til f.eks. Paris-klimaaftalen problematisk.

Det går ad helvedes til
På den indenrigspolitiske scene truer terroren stadig i Frankrig. Seneste angreb fandt sted 3. februar i år i et shopping-center ved siden af Louvre-museet, hvor en mand angreb en fransk militærpatrulje med machete. Stærkt bevæbnet militær patruljerer dagligt gader, parker og offentlige steder. Oftest skal man igennem sikkerhedstjek og scannere, hvis man f.eks. vil på museum. Frankrig har været i undtagelsestilstand siden landets mest dødelige terrorangreb nogensinde i november 2015.

Befolkningen er bange og der er stor fokus på truslerne og sikkerheden.

Også økonomisk halter det: Opsvinget kommer ikke og næsten seks millioner franskmænd er arbejdsløse. Dertil kommer ni millioner, der er berørt af den stigende fattigdom. Mange har indtryk af, at være blevet fattigere og at Frankrig er blevet fattigere de seneste fem år. Stemningen er trykket og fremtidsoptimismen er svær at få øje på. De franske vælgere er optaget af en velfungerende velfærdsstat, hvorfor det var problematisk for Fillon, at foreslå nedlæggelsen af 500.000 stillinger i den offentlige sektor og spare på den offentlige sundhedsforsikring. Ud over terror, sikkerhed og immigrationsspørgsmålet, er franskmændene optaget af, at der skabes arbejdspladser og at folk får en rimelig løn, som Macron understreger i Lyon. Og Le Pen, der i meningsmålingerne står til at blive den førerende kandidat efter første runde, er netop fortaler for sikringen af franske jobs og en traditionel, socialdemokratisk velfærdsstat.

En Game Changer?
Og hvor meget stormvejret omkring Les Républicains kandidat, François Fillon, efter anklager om at have ansat sin hjemmegående kone samt to af hans børn i fiktive jobs da han var senator, den såkaldte Penelope-gate, ender med at komme til at betyde, er svært at spå om mere end to måneder før første valgrunde 23. april. Fillon har først sent i forløbet, ved en storstillet modoffensiv, indrømmet en moralsk fejl og givet franskmændene en undskyldning. Han har dog fortsat insisteret på at have ageret i fuld lovlighed. Kandidaten indrømmer dog, at det er en praksis, som franskmændene ikke længere kan acceptere, og at han vil lave om på det for fremtiden.

Spørgsmålet er, om Fillon vil lykkes med sin kommunikationsstrategi, der forsøger at lede vælgernes opmærksomhed væk fra det forhold, at han muligvis har snydt med offentlige midler og udbetalt løn, der er meget højere end det almindelige lønniveau, til sin hustru, som ikke har arbejdet.

Kommunikationsstrategien er endvidere, at Fillon får placeret sig selv i en offer-rolle. Ifølge ham selv udsættes han for et urimeligt og voldeligt medieangreb, som er ude af proportioner. Til det sidste svarer bl.a. avisen Libération i en leder, at mediestormen udelukkende er udtryk for Fillons egne forvirrende og modsatrettede forklaringer. Også Le Monde peger på fortsatte uklarheder i Fillons kommunikation om sagen, f.eks. en vag beskrivelse af, hvad konens arbejde bestod af. Samtidig er presset fra Fillons partifæller også stigende.

Politikerne ignorer folks problemer
Kernen i Fillon-sagen er dog ikke blot, om konens arbejde var fiktivt eller ej, men den udstiller også en politisk elite, der er meget langt fra befolkningens virkelighed. Selv en mindre historie om at en politiker ikke kender prisen på et baguette, kan sælge aviser, og er et spørgsmål, der kan prikke til den udbredte politikerlede. Flertallet i Frankrig mener, at politikerne ignorerer folks problemer og endvidere at det er et problem, at politikerne ikke i højere grad afspejler diversiteten i samfundet. F.eks. er kun 26,7 pct. af parlamentarikerne i Nationalforsamlingen kvinder på trods af lovgrav om, at halvdelen af de opstillede kandidater skal være kvinder. Men flere politiske partier vælger oftest at betale bøden for manglende ligestilling frem for at gennemføre en ligestillingsproces.

Interessant er det også, at Le Pen har en problemsag om en fiktiv ansættelse af en parlamentarisk assistent i Europa-Parlamentet, der i stedet for at støtte EU-parlamentarikeren Le Pen i sine funktioner, givetvis har udført partipolitisk arbejde. Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at sagen kommer til at give anledning til et Fillon-lignende stormvejr.

Det europæiske kontor for bekæmpelse af svig (OLAF) har ellers dømt Le Pen til at tilbagebetale over 300.000 euro, men Marine Le Pen nægter at tilbagebetale beløbet, da hun ikke anerkender OLAFs legitimitet, samt understreger i et interview til avisen Le Monde, at institutionens beslutning er arbitrær og unilateral, samt at der er en åbenlys interessekonflikt, fordi Europaparlamentet inkl. OLAF er en politisk institution, der med denne sag blot forsøger at slå en politisk modstander.

Et valg mellem civilisationer
Emmanuel Macron og François Fillon forsvarer, ifølge Front National, den deregulerede verden, de åbne grænser og afskaffelsen af beskyttelsen, samt afskaffelsen af nationen. Front National, derimod, er patrioter og tror på, at den franske nation, frigjort fra de nuværende stramme bånd fra det europæiske samarbejde, er nødvendig for at kunne forsvare fundamentale rettigheder og sikkerhed, samt for at genskabe økonomien. Præsidentvalget kan, ifølge Front National, ikke reduceres til kun at handle om, hvem der skal være Frankrigs leder: Det er et grundlæggende valg mellem forskellige civilisationer enten Macron eller Fillon, systemets model eller Front Nationals genfødsel af den franske nation.

Ifølge meningsmålingerne, vil Marine le Pen vinde præsidentvalgets første runde den 23. april og det er tæt løb, om det bliver Emmanuel Macron eller François Fillon, der bliver Le Pens modkandidat i valgets 2. runde den 7. maj.

Benoît Hamon, der overraskende vandt venstrefløjens primærvalg og blev det nuværende regeringsparti, Parti socialiste’s præsidentkandidat, samt den anden venstrefløjskandidat Jean-Luc Mélenchon med kampagnebevægelsen La France Insoumise, er dømt ude.

Til præsidentvalgets afgørende runde den 7. maj vil den republikanske front, ifølge meningsmålingerne, sørge for, at den unge komet, Macron, bliver Frankrigs næste præsident.

Lykkes Fillon med et comeback, bliver han den udvalgte, men løbet mellem Fillon og Le Pen vurderes at blive mere tæt end mellem Macron og Le Pen. Men meningsmålingerne kan tage fejl og selvom den franske præsident har meget magt, skal flertallet i Nationalforsamlingen dog også sikres ved parlamentsvalgets to runder den 11. og 18. juni 2017.

ILLUSTRATION: Francois Fillon, Emmanuel Macron og Marine Le Pen (foto: Rama/Michele Limina/European Union 2016 – European Parliament)

Dyveke Vestergaard Johansen, cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu bl.a. Paris-baseret freelancejournalist.