03.02.2017

Vores politik er ikke revolutionær. Vi har visioner for en sund udvikling af vores velfærdssamfund, men vi ser simpelthen ikke den brændende platform, som de borgerlige bruger som argument for at Danmark grundlæggende skal skrotte ligheden som ideal.

Kommentar af Dan Jørgensen, MF for Socialdemokratiet

Når kommentatorkøbing taler om værdipolitik refererer de næsten altid til udlændinge eller retspolitik. Men sådan burde det ikke være. Der er også mange andre politikområder, der handler om værdier. Et af dem er spørgsmålet om, hvor meget ulighed vi vil acceptere at have her i landet.

Forskellene i dansk politik på det område er tilmed til at få øje på. Vi har en statsminister, der i Folketingssalen forleden sagde: ”Danmark har ikke et ulighedsproblem”. Heroverfor står min formand Mette Frederiksen, der har gjort kampen mod ulighed til en hovedprioritet.

Der er tre gode grunde til at kampen for et mere lige samfund, har været vores partis kamp i mere end 140 år og stadig er det.

FOR DET FØRSTE er ulighed et moralsk og etisk problem. Det handler simpelthen om, hvordan vi idealistisk set ønsker at behandle hinanden. Vi socialdemokrater mener, at mennesker hører sammen og har et ansvar over for hinanden. Et ansvar, der er stærkest over for de svageste. Det betyder, at vi kæmper for, at ingen skal fødes ind i et bestemt livsmønster. Det er simpelthen ikke rimeligt, at det er dine forældres indkomst og sociale status, der afgør, hvordan du selv kommer til at klare dig her i livet.

FOR DET ANDET er ulighed et demokratisk problem. Vi ved, at mennesker der lever på samfundets bund ikke har samme mulighed for at deltage i demokratiet og øve indflydelse på fællesskabets beslutninger som andre. Vi ved også, at den tillid, der kendetegner det danske deltagerdemokrati og det danske samfund som helhed i høj grad bygger på, at vi ikke har store skel i vores samfund. Hvis uligheden vokser ender vi med at skabe et samfund med ”gated communities” både i direkte og overført betydning. Et samfund, hvor dem, der har mest ikke føler samhørighed med dem, der har mindst og omvendt. I så fald forsvinder det danske tillidsbaserede samfund.

FOR DET TREDJE er ulighed et økonomisk problem. Lige samfund er også konkurrencedygtige samfund. Det skyldes primært, at man her udnytter alle menneskers potentiale. I meget ulige samfund får folk ikke nødvendigvis den beskæftigelse i livet, som passer bedst til dem og som vil tilføre samfundet mest værdi. I USA er det langt fra sikkert at du kan få den uddannelse, du har talent og lyst til, hvis dine forældre ikke magter at betale for det.

Alligevel vil jeg gerne indrømme, at jeg tror vi kunne have gjort – og kan gøre endnu mere. Først og fremmest skal vi sige det lige ud: Uligheden er et problem i Danmark og vi vil kæmpe med næb og kløer for at den bliver mindre.
_______

 

RÆSON: Hvordan passer Socialdemokratiets seneste kampagne med, at den bedste danske opfindelse af Danmark, ind i det her?

Jeg tror i virkeligheden, at de fleste danskere vil skrive under på, at det er tre gode grunde til at til stræbe efter et mere lige samfund. Alligevel har vi en regering, der ikke kan åbne munden uden at fortælle, hvor liberal og borgerlig den er. Og der går ikke længe imellem, at den foreslår nye ulighedsskabende tiltag. Senest er det de allerrigeste boligejere, der skal have en stor check af staten på samfundets bekostning. Men hele debatten om topskattelettelser er jo det tydeligste eksempel på at regeringen er helt galt afbalanceret. End ikke direktøren i Danske Bank kunne man få til at bakke op om dén ide.

Regeringen går en helt forkert vej. Da Socialdemokratiet havde magten sidst gjorde vi meget for at bekæmpe ulighed. Der kom markant færre fattige danskere, vi fik flere i arbejde og uddannelse, færre mennesker blev sat på gaden, flere narkomaner fik hjælp osv. Med andre ord: Der skete store fremskridt.

Alligevel vil jeg gerne indrømme, at jeg tror vi kunne have gjort – og kan gøre endnu mere. Først og fremmest skal vi sige det lige ud: Uligheden er et problem i Danmark og vi vil kæmpe med næb og kløer for at den bliver mindre.

Regeringen har afskaffet fattigdomsgrænsen som et redskab til at måle fremskridt og tilbagegang. Gør man det forsvinder problemerne måske fra papiret, men de forsvinder jo ikke ude i virkeligheden.

Når vi får magten vil vi ikke være bange for at måle på effekterne af vores politik. Vi vil tværtimod sige lige ud, at vi vil bedømmes på – ikke om der kommer flere dyre biler på gaden, som den nuværende regering gerne vil – men på om flere får bedre muligheder for at skabe sig et godt liv, om færre børn skal vokse op i fattigdom og på om forskellen på sundhedstilstanden imellem indkomstniveauerne i Danmark bliver mindre.

Vores politik er ikke revolutionær. Vi har visioner for en sund udvikling af vores velfærdssamfund, men vi ser simpelthen ikke den brændende platform, som de borgerlige bruger som argument for at Danmark grundlæggende skal skrotte ligheden som ideal.
_______

 

Det skal gøres ved at forfølge en anden vej end den regeringen vil. De vil sikre vækst ved at give de rigeste mere og supplere med arbejdsudbudsreformer. Vi vil en anden vej. Vi vil sikre ressourcer til vores fælles velfærd ved at satse på en aktiv erhvervspolitik, der skaber flere jobs og mere indtjening til fællesskabet ved at satse på styrkepositioner såsom det grønne område. Vi vil gøre den offentlige sektor bedre og mere effektiv ved at gøre op med ”New Public Management”. Og endelig vil vi satse massivt på opkvalificering af den ufaglærte arbejdsstyrke. Det vil øge vores produktivitet som samfund og skabe jobsikkerhed for den enkelte.

Vores politik er ikke revolutionær. Vi har visioner for en sund udvikling af vores velfærdssamfund, men vi ser simpelthen ikke den brændende platform, som de borgerlige bruger som argument for at Danmark grundlæggende skal skrotte ligheden som ideal.

Med andre ord: Debatten om den stigende ulighed i Danmark er yderst relevant. Og den står mellem en regering, der hvad angår samfundsanalyse, værdier og løsninger adskiller sig fra hvad vi – og tror jeg – et stort flertal af danskerne vil. Det vil afspejle sig ved næste valg. Jeg håber blot ikke, at regeringen får ødelagt for meget af det velfærdssamfund, vi burde værne om inden da.

ILLUSTRATION: Dan Jørgensen på Socialdemokratiets kongres i september 2017 (foto: René Schütze/polfo)