30.01.2017

Samfundsøkonomisk har den øgede marginalisering af de udsatte grupper store konsekvenser både på kort og langt sigt. De vil fremover udvikle deres egen subkultur med egne normer og værdier i forsøget på at få det bedste liv. Det betyder, at vi vil få langt flere parallelsamfund – med hver deres kultur og identitet – end vi har i dag. En dag vil denne udvikling gå op for det politiske system. Og så bliver det en kæmpe opgave – på det menneskelige og samfundsøkonomiske plan – at få Danmark til at blive et helt samfund igen.

Kommentar af Eyvind Vesselbo

STORE DELE af det politiske system har i 20 år brugt begrebet ’værdipolitik’ ikke mindst i den indvandrerpolitiske debat. Det helt centrale argument har været, at vi i Danmark må sikre danskheden, vores danske værdier og den danske kultur mod de farer, som kommer udefra med den stigende indvandring af flygtninge og indvandrere.

På det sociale område bliver regeringens værdipolitik brugt til at marginalisere flere og flere grupper i det danske samfund. Med argumentet om, at man vil stramme så meget som muligt, fordi det skal kunne betale sig at arbejde, er det ikke svært at se, at det bagvedliggende formål er, at ramme flygtninge og indvandrere. Derfor laver regeringen en lovgivning, som sender flere og flere udsatte danskere ud i periferien af det danske samfund. Det gælder de psykisk syge og psykisk sårbare, de hjemløse, de anbragte børn, stofmisbrugerne og alkoholikerne, de svage ældre og de svage handicappede. Alle disse grupper bliver ofre for regeringens ønske om at stramme på udlændingeområdet. Det er en kold og kynisk politik.

På det sociale område bliver regeringens værdipolitik brugt til at marginalisere flere og flere grupper i det danske samfund. Med argumentet om, at man vil stramme så meget som muligt, fordi det skal kunne betale sig at arbejde, er det ikke svært at se, at det bagvedliggende formål er, at ramme flygtninge og indvandrere
_______

 

REGERINGENS VÆRDIPOLITIK bygger på en manglende empati for de udsatte grupper og en mangel på den sociale indignation, som igennem årtier har været en væsentlig del af den danske identitet. Det er disse to elementer, det danske velfærdssamfund er bygget op omkring. Fra, at vi i Danmark tidligere, som udgangspunkt, tog afsæt i en positiv værdipolititik over for de udsatte grupper, har regeringen nu lagt sig fast på en negativ værdipolitik, som i ord og handling bruger de udsatte grupper som syndebukke i den økonomiske politik. Den retorik, regeringens ministre og ordførere bruger overfor de udsatte grupper i Danmark, ser ud til kun at have det formål, at nedbryde disse gruppers værdighed. Samtidig er regeringens konkrete politiske tiltag når det gælder disse grupper med til at gennemføre denne nedbrydning af værdigheden i praksis.

Det er menneskeligt uværdigt for et samfund, at en regering gennem sin lovgivning marginaliserer store grupper af befolkningen gennem en negativ retorik og en fattiggørende lovgivning.

Det er menneskeligt uværdigt for et samfund, at en regering gennem sin lovgivning marginaliserer store grupper af befolkningen gennem en negativ retorik og en fattiggørende lovgivning
_______

 

SAMFUNDSØKONOMISK har den øgede marginalisering af de udsatte grupper store konsekvenser både på kort og langt sigt. De marginaliserede grupper vil fremover udvikle deres egen subkultur med egne normer og værdier i forsøget på at få det bedste liv. Det betyder, at vi vil få langt flere parallelsamfund – med hver deres kultur og identitet – end vi har i dag. En dag vil denne udvikling gå op for det politiske system. Og så bliver det en kæmpe opgave – på det menneskelige og samfundsøkonomiske plan – at få Danmark til at blive et helt samfund igen. Det bliver ikke en let sag at få fællesskabsfølelsen tilbage.

EN AF HOVEDÅRSAGERNE til at den negative værdipolitik er blevet så dominerende er, at regeringen har arbejdet aktivt på at skjule virkeligheden bag den gennemførte politik gennem manipulerende spin. Man bruger positivt ladede ord – fx når man taler om en ”værdighedsmilliard” til de ældre – for at sælge reelle nedskæringer på en positiv måde. Man holder sig ikke for god til direkte usandheder – idet man bl.a. fortalte, at det var et EU-krav at Danmark skulle fjerne PSO-afgiften. EU havde reelt bare bedt om, at man ændrede på nogle punkter – men stort set alle medier hoppede på historien. Først da loven var blevet vedtaget, kom sandheden frem – uden, at det fik nogen konsekvenser for dem, der havde serveret løgnen. For kort tid siden kunne beskæftigelsesministeren konkludere, at kontanthjælpsloftet havde virket – selv om ministeriets embedsmænd sagde det modsatte, og rapporten han henviste til ikke kunne bekræfte hans konklusioner. Det er vel det, man med et nyt begreb kan kalde ”alternative fakta”.

Man løser ikke problemer med tom retorik og forkerte oplysninger. Og det skaber frustration, hver gang det går op for borgerne, at de er blevet trukket rundt i manegen med tomme ord og floskler på udlændingeområdet
_______

 

Hele udlændingedebatten er gennemsyret af en negativ værdipolitik. Man siger det samme – samme år efter år – uden reelt at gøre noget. I mere end 25 år har skiftende regeringer f.eks. gentaget, at ”vi skal hjælpe i nærområderne” uden at der er sket noget markant. Man gentager hele tiden, at kriminelle udlændinge og afviste asylansøgere skal sendes hjem – men der sker ikke meget. Integrationsministeren udtaler gang på gang, at regeringens stramninger virker, selv om ingen kan dokumentere det. Og hvis hun en sjældent gang bliver præsenteret for fakta, er hendes kommentar bare, ”Det er jeg ikke enig i”.

Det er til stor skade for Danmark, at vi ikke altid får de rigtige oplysninger. Man løser ikke problemer med tom retorik og forkerte oplysninger. Og det skaber frustration, hver gang det går op for borgerne, at de er blevet trukket rundt i manegen med tomme ord og floskler på udlændingeområdet. Det er med til at skabe negative spændinger i store dele af befolkningen.

Med sine tomme ord og sin negative værdipolitik har regeringen undladt at tage de beslutninger, som faktisk kunne have bevæget det danske samfund i en positiv retning – både menneskeligt og økonomisk. Derfor er der brug for et paradigmeskifte, så regeringen bytter en negativ værdipolitik til fordel for en ny linje – med fokus på frihed, frisind, ligestilling og ytringsfrihed. ■

Med sine tomme ord og sin negative værdipolitik har regeringen undladt at tage de beslutninger, som faktisk kunne have bevæget det danske samfund i en positiv retning – både menneskeligt og økonomisk
_______

 

Eyvind Vesselbo (f.1946) er kultursociolog, mag.art. Fra 2001-2015 medlem af Folketinget for Venstre, herunder bl..a som partiets socialordfører. Forfatter til bogen ” Mister du håbet – mister du alt« (sammen med Jørgen Winther og Tom Matz, 2001). www.vesselbo.dk

ILLUSTRATION: Pressemøde efter regeringensseminaret på Tøystrup Gods, Fyn 28. januar 2017 (Foto: Carsten Bundgaard/POLFOTO)

Denne artikel er – som en del af RÆSONs Kommentarserie – gratis. Et årsabonnement på magasinet – der omfatter alle vores betalingsartikler og 4 numre af det trykte magasin: 250 kr. (200 for studerende og pensionister)