24.01.2017

Det er stille og roligt ved at gå op for Francois Hollande & co., at deres EU-ambitioner kun deles af et fåtal af europæerne. Derfor reagerer de som de gør, når Trump forudser hvordan andre lande vil følge det britiske eksempel. Han tør udfordre vedtagne dogmer: – herunder USA’s politik når det gælder Kina, Rusland og Israel. Det er forfriskende. Vi kan håbe, at ambitionen rækker videre endnu til f.eks. også at udfordre internationale konventioner som menneskerettigheds-, flygtninge- og statsløsekonventionen, der netop begrænser nationernes evne til at kunne beskytte sig selv. Spørgsmålet er, om Trump holder fast.

Kommentar af MF Kenneth Kristensen Berth (DF), EU-ordfører


DET HAR vakt opstandelse, at den kommende amerikanske præsident har vovet at gentage sine bemærkninger fra valgkampen om Angela Merkels håndtering af migrantkrisen og den britiske udmeldelse af EU. Den franske præsident Francois Hollande har straks slået fast, at EU ikke har brug for indblanding fra USA i sine indre forhold. Den linje tror jeg ikke Hollande får meget held med. Donald Trump siger hvad han mener uden hensyntagen til, hvad andre mener om det. Han er ganske enkelt havkatten i hyttefadet, som kan ændre vedtagne dogmer fundamentalt.

Trump har ikke meget til overs for EU. Han ser EU som en europæisk udgave af alt det, han er valgt til at kæmpe imod i Washington – “drain the swamp” – embedsvælde, politiske studehandler og undertrykkelse af de enkelte staters ambitioner og ønsker. Derfor kan man roligt regne med, at Trump ikke ser EU som en samarbejdspartner men ser de enkelte nationalstater spille en større rolle end i dag. Bestræbelserne på at etablere en frihandelsaftale mellem EU og USA er således begravet til fordel for en ambition om bilaterale aftaler mellem USA og enkelte lande. Først i køen står angiveligt Storbritannien, hvis leder, Theresa May, Trump allerede sætter i stævne i sin første uge i Det Hvide Hus.

Han ser EU som en europæisk udgave af alt det, han er valgt til at kæmpe imod i Washington – “drain the swamp” – embedsvælde, politiske studehandler og undertrykkelse af de enkelte staters ambitioner og ønsker
_______

 

REAKTIONERNE er forudsigelige. Når Donald Trump åbent forudser, at flere lande vil forlade EU, rykker det alvorligt i de politikere, hvis hele ambition har handlet om at etablere et EU, hvor mere og mere magt samles centralt i Strasbourg og Bruxelles og reelt hos en to-tre centrale lande. Det er stille og roligt ved at gå op for Francois Hollande & co., at ambitionen deles af et fåtal af europæerne – og at mange af de nye medlemslande og potentielle medlemslande kun er med for pengenes skyld.

Trump tør udfordre vedtagne dogmer: Kina-politikken, forholdet til Rusland, Israel-spørgsmålet. Det er forfriskende. Vi kan håbe, at ambitionen rækker videre endnu til f.eks. også at udfordre internationale konventioner som menneskerettigheds-, flygtninge- og statsløsekonventionen, der netop begrænser nationernes evne til at kunne beskytte sig selv.

Det er de færreste 70-årige, der lader sig grundlæggende ændre på, så verden må nok bare erkende, at den Trump, man så i valgkampen, også er den Trump vi vil se i de kommende fire år
_______

 

JEG HAR ALDRIG tilhørt dem, der forestillede sig, at der var én Donald Trump før valget og en anden efter. Trump er 70 år gammel. Det er de færreste 70-årige, der lader sig grundlæggende ændre på, så verden må nok bare erkende, at den Trump, man så i valgkampen, også er den Trump vi vil se i de kommende fire år.

På trods af modstand fra EU, Demokraterne og medierne, ja så vil Trump formentlig vise sig at være sin egen værste fjende. Et er at erklære krig mod dele af den amerikanske presse – det har andre gjort før ham, om end ikke i lige så høj grad. Noget andet er at erklære krig mod Kongressen, som på lange stræk skal hjælp præsidenten til at få truffet de beslutninger, som han har stillet den amerikanske befolkning i udsigt – og så endda udstede denne krigserklæring i tiltrædelsestalen.

Det er yderst beklageligt, hvis Trumps facon ender med at betyde, at de rigtige pejlemærker, han har sat for USA – mindre immigration, flere arbejdspladser, et stærkere USA, kampen mod radikal islamisme – lider skibbrud, fordi han skaber for mange fjender på sin vej. En realisering af målene må altid være vigtigere end den enkelte person. Om Amerikas nye præsident kan finde en vej, må fremtiden vise.

USA’s præsident er verdens mægtigste mand, så hvad han end siger og gør er afgørende for os alle. Det kan være lidt af en udfordring at have en havkat i hyttefadet på den post. På den anden side: Hvis noget for alvor skal flyttes, så kræver det en person, der tør rykke ved vedtagne sandheder. Det tør Trump. Kun tiden kan vise om han holder fast.

Vi kan håbe, at ambitionen rækker videre endnu til f.eks. også at udfordre internationale konventioner som menneskerettigheds-, flygtninge- og statsløsekonventionen, der netop begrænser nationernes evne til at kunne beskytte sig selv
_______

 

DEN DAGSORDEN, han har lagt frem, er modig og ambitiøs. Han har ikke været karrig med valgløfterne – og har skabt store forventninger til de næste fire år hos rigtig mange amerikanere. De forventer, at Trump indfrier løfterne. Skulle det mislykkes, fordi for meget går op i Trump selv (i stedet for at handle om hans politik), så er det langt fra givet, at Trump får mere end fire år som præsident, for så vil skuffelsen blandt hans tilhængere være enorm. Det er bagsiden ved at stille så drastiske løfter op, som alle skal indfries i løbet af en relativt kort præsidentperiode.

Trump har brug for andre end den selvudnævnte kerne af loyale stabsfolk og hans kabinet for at få tingene til at ske. Han har været vant til en tilværelse, hvor han kunne gøre det meste selv. Nu er han afhængig af andre. Det kræver givetvis en del tilvænning. Men jeg ønsker ham lykke og held på sin vej – for de fire mål er rigtige – og indfrielsen af dem vil skabe et stærkere Amerika og en mere tryg verden.

På trods af modstand fra EU, Demokraterne og medierne, ja så vil Trump formentlig vise sig at være sin egen værste fjende
_______

 

ILLUSTRATION: Trump underskriver tre “executive orders” (foto: Ron Sachs/Polfoto)