02.09.2016

Skiftende regeringer og utallige skatteministre har dummet sig med Skat, og det får nu konsekvenser. Der skal investeres i Skat, og det skal være langt mere, end hvad ministeren har lagt frem, siger Pernille Skipper.

KOMMENTAR af Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten

Karsten Lauritzen har fremlagt en plan, der indebærer, at Skat skal tilføres syv mia. kr. og 1.000 nye medarbejdere. Det er et positivt første skridt mod en genopretning. Det er befriende, at vi for første gang i mere end ti år kan få muligheden for at diskutere, hvordan vi investerer i Skat frem for, at der ødelægges med besparelser. Konsekvenserne er til at tage og føle på; enorme summer gemt i skattely, inddrivelse der mangler og ejendomsvurderinger i kaos.

Skiftende ministre dækker over hinanden
Men det er samtidig ekstremt frustrerende, at de store magtpartier åbenbart er blevet enige om, at holde hånden over hinanden. Det er nemlig helt tydeligt, at tidligere ministre – formentlig flere – har gjort i nælderne på betragtelig vis.

Hele katastrofen har nu ført til, at en række embedsmænd er blevet fritstillet i Skat, herunder Skats nu tidligere direktør. Men ansvaret kan ikke tørres af på embedsmænd efter ti år med skiftende regeringer og vedvarende besparelser. Nogen har tydeligvis ikke formået at indse, at kejseren ikke havde noget tøj på, og at besparelserne havde store konsekvenser. Nogen er blevet advaret uden at reagere, og det skal de drages til ansvar for.

Det er helt tydeligt, at tidligere ministre har gjort i nælderne på betragtelig vis
_______

 

Der er endnu ikke blevet placeret et politisk ansvar for det kaos, som Skat befinder sig i. Det er bydende nødvendigt, at der også bliver placeret et politisk ansvar i en sag, der har kostet skatteborgerne milliarder af kroner og undergravet tilliden til Skat. Derfor er der behov for en undersøgelse, der kan placere det politiske ansvar. Det kan ikke være rigtigt, at det kun er embedsmænd, der foreløbigt er blevet stillet til ansvar i denne sag, når et utal af ministre fra mange forskellige partier har overhørt alle advarsler.

Enhedslisten har foreslået, at Rigsrevisionen kan lave en sådan undersøgelse. Men vi mangler opbakning fra de partier, der har tidligere skatteministre i blandt sig, og som lige nu på usmagelig vis har besluttet at dække over hinanden.

Kontrolarbejde tjener sig selv ind
Og der er i den grad blevet advaret. Enhedslisten mødte under den tidligere regering fra 2011-15 ved hver eneste finanslovsforhandling op med kravet om flere penge til SKAT. Men vi mødte massiv modstand og en holdning om, at rationaliseringerne skulle fortsætte. Vi fik enkelte forbedringer gennemført, for eksempel steg Skats budget en smule i 2015. Men det var et af Thorning-regeringens totale svigt, at retningen ikke blev vendt. SRSF og EL havde flertallet. Det blev ikke brugt, men forhåbentlig bliver det nye momentum udnyttet i stedet.

Enhedslisten og Alternativet fremlagde i marts 2016 en fælles plan for, hvad der bør ske med SKAT. Mange af de centrale elementer i planen indgår i den plan, der nu er fremlagt af Karsten Lauritzen. Eksempelvis annullering af planlagte besparelser og ansættelse af 1.000 nye medarbejdere.

Det var et af Thorning-regeringens totale svigt, at retningen ikke blev vendt.
_______

 

Men der er behov for at gøre endnu mere. For der er brug for – mindst – 1.000 nye medarbejdere i selve kontrolarbejdet, hvilket ikke indgår i Karsten Lauritzens plan, da mange af de nye ansættelser i Skat for eksempel skal bruges til det nye ejendomsvurderingssystem. Vi ved fra beregninger fra Dansk Told & Skatteforbund, at en kontrolmedarbejder i Skat tjener sin løn ind mindst fem-seks gange. Og beregninger fra FTF i 2012 viste, at kontrolmedarbejdere i Skat kan tjene deres løn ind op til 35 gange.

Vi skal have ansat flere medarbejdere, fordi der mangler folk til at kradse de penge ind, som borgere og virksomheder skylder – eller fordi snyd og bedrag skal stoppes, så der bliver betalt den rigtige skat. Når Karsten Lauritzen derfor taler om, at der skal findes finansiering til hans plan for Skat, så kan han finde den finansiering ved at ansætte nok kontrolmedarbejdere.

Ti års ødelæggende besparelser
I 2005, da Skat blev centraliseret i forbindelse med strukturreformen var der ca. 11.500 ansatte. I 2015 var der ca. 6.500. 1.000 nye ansatte er altså et skridt i den rigtige retning – men også et meget lille skridt i forhold til de tusindvis af nedlagte stillinger de seneste mere end ti år.

Vi har også brug for at sikre os, at der er de nødvendige kompetencer i Skat, fordi Skat de sidste ti år har sagt farvel til mange medarbejdere, og fordi mange medarbejdere de kommende år skal på pension. Derfor skal vi investere massivt i kompetenceløft af medarbejderne gennem for eksempel efteruddannelse. Og så skal vi ikke mindst sikre, at der er kompetencer og ressourcer til et tæt samarbejde med bagmandspolitiet, så de store sager om økonomisk kriminalitet ikke slipper igennem, fordi der mangler ressourcer til at løfte dem.

Hvis vi ikke lærer af katastrofen i Skat, går det ud over vores sundhedssystem, ældrepleje eller uddannelsessystem
_______

 

Besparelserne har haft voldsomme konsekvenser, og det er helt tydeligt nu – og burde have været det længe – at man ikke bare kan spare og spare og spare uden at det får mærkbare konsekvenser. Man kan ikke bare trække i budgettet og så håbe på, at IT-systemer og produktivitetsstigninger tager sig af det. Og hvis vi ikke lærer af katastrofen i Skat, går det ud over vores sundhedssystem, ældrepleje eller uddannelsessystem, hvor besparelserne også vælter ind, næste gang.

Nu er tiden endelig kommet til at investere i Skat efter mere end ti års ødelæggende besparelser. Vi vil følge arbejdet tæt og arbejde for en endnu større styrkelse. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være. ■

ILLUSTRATION: Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper. Foto: Jens Dresling/Polfoto