26.08.2016

Tyrkiets intervention i Syrien er primært for at forandre etableringen af en kurdisk korridor, efter SDFs sejr i Manbij. Interventionen skaber mistillid blandt kurderne, Rusland og det syriske regime. Risikoen, for at Tyrkiet atter bliver overladt til isolation i deres Syrien-politik, vokser.

Af Sultan Coban, Istanbul

Onsdag den 24. August ledsagede tyrkiske militærstyrker mindst 1.800 krigere fra FSA (Den Frie Syriske Hær) ind i Nordsyrien for at indtage den strategisk vigtige by Jarablus. Hvis man ser bort fra ’Shah Euphrat Operationen’ i februar 2015, som handlede om at flytte en osmannisk gravplads fra et sted anden, så er det første gang at Tyrkiet går fysisk ind i Syrien og ikke nøjes med at beskyde fra artilleri indefra Tyrkiet.

På under 12 timer var FSA allerede inde i byen Jarablus og de første visuelle billeder derfra, viser fuldstændig tomme gader uden hverken civile eller ISIL-krigere i modstand. Meldinger fra lokale i Jarablus lyder, at IS flere dage inden havde trukket sig fra byen. Det har ISIL også selv meddelt via egne medier. To dage efter interventionen er dødstallet ’kun’ oppe på to FSA-krigere. Men regeringsvenlige tyrkiske medier rapporterer, at FSA overtog byen efter hårde kampe og heroisk jagede ISIL ud.

“For mig lugter det af noget råddent, at de valgte at give Jarablus så hurtigt op”
_______

 

Den Washington-baserede journalist og analytiker i kurdiske forhold Mutlu Civiroglu, ser skeptisk på at ISIL har givet området op på så kort tid, uden at affyre et eneste skud på FSA. ”IS er en terrorbevægelse, der ikke er bange for at dø, hele deres religiøse apokalypse handler om at dø i jihad. Det så vi bl.a. i deres stædighed for at overtage Kobane og det samme i Manbij. Så for mig lugter det af noget råddent, at de valgte at give Jarablus så hurtigt op”.

Interventionen kom få dage efter, at den tyrkiske storby Gaziantep, der grænser op til Syrien, blev udsat for et terrorangreb. Selvmordsangrebet der dræbte op til 60 og sårede 100 ved et kurdisk bryllup, var ifølge de tyrkiske myndigheder ISIL-relateret. Ifølge Erdogan, var dette sidste dråbe, der skulle føre til interventionen i onsdags, selvom ISIL stod bag langt blodigere angreb i det forhenværende år. Erdogan understregede onsdag, at tyrkisk indenrigspolitik ikke længere kan tænkes uafhængigt af det, der foregår i Syrien.

Kurdisk mistillid
Tyrkiet døbte interventionen for ’Firat Shelling’ og peger uden tvivl på tidligere statsminister Ahmet Davutoglu’s ’røde linje’. Davutoglu advarede kurderne om, at Eufrat-floden er Tyrkiets røde linje, hvis YPG indtager poster vest for floden, så rykker Tyrkiet ind. Og det gjorde kurderne, som en del af sammenslutningen SDF (Syriens Demokratiske Kræfter) i sidste uge, da de overtog Manbij fra IS, efter 73 dages intense kampe.

Den første reaktion på Tyrkiets intervention i Jarablus kom fra den kurdiske PYD-leder (Det Demokratiske Enhedsparti) Salih Muslim via hans officielle Twitter-profil:

”Tyrkiet er i en syrisk grøft, de vil blive besejret, ligesom Daesh (synonym for ISIL)”.

Muslims tweet fik stærke reaktioner fra tyrkiske ministre og ikke mindst præsident Recep Tayyip Erdogan, ”De, som truer os, bør frygte for dem selv”, svarede han indirekte Muslim. Svarene til Muslim fulgte trop af andre ministre og kommentatorer. Og snart var det tydeligt, at intervention i højere grad handlede om YPG end om ISIL. Torsdag aften reporterede tyrkiske nyhedsbureauer, at de tyrkiske tanks i Syrien havde beskudt YPG-positioner.

Snart var det tydeligt, at intervention i højere grad handlede om YPG end om ISIL
_______

 

Salih Muslims Tweet var mere en konstatering end en trussel. For Tyrkiet har haft øje for grænseområdet ved Jarablus siden 2014, for at skabe en såkaldt ‘sikkerhedszone’, som selveste Erdogan har først diplomati for overfor sine allierede i Nato, men uden grønt lys. Grænseområdet der strækker sig over 98 kilometers bredde, har været ugeneret under IS’ kontrol siden 2013. Området er den del af den 910 km lange grænse, som Tyrkiet deler med Syrien, det kan forbinde de tre kurdiske kantoner med hinanden. For alt tyder på at Jarablus var næste skridt for SDF med kurdiske YPG i spidsen. Med Jarablus ville kurderne forene de tre kurdiske kantoner i Nordsyrien og dermed skabe en kurdisk korridor ved den syriske grænse til Tyrkiet.


En kurdisk korridor og kurdisk statsdannelse er det værst tænkelige scenarie for en Tyrkiet, der kæmper mod ligesindede kurdere indenfor egne grænser. Tyrkiet frygter, at et syrisk Kurdistan meget vel kan inspirere PKK til en ligeledes model indenfor Tyrkiet. Den tyrkiske forsvarsminister Fikri Isik sagde torsdag til den tyrkiske nyhedskanal NTV, at Tyrkiets strategiske prioritering med denne intervention er, at forhindre PYD/YPG i at forene øst og vest-kantonerne af det kurdiskledede selvstyreområde i Nordsyrien.

Tyrkiets mange fjender
Indenrigspolitisk er Tyrkiet i en kalkule, hvor landets ledelse må gøre op, hvordan Tyrkiets bedst muligt kan genetablere stabilitet trods tumult i nabolandene. Konflikten mellem Tyrkiet og det bevæbnede kurdiske arbejderparti PKK er for alvor genopblusset siden juli 2015. Det pro-kurdiske parti HDPs iver for at vende tilbage til fredsforhandlingerne giver ikke pote og Tyrkiets budskab er klart: Vi vil udslette PKK i Tyrkiet, ergo vil vi også bekæmpe organisationens syriske gren YPG.

Den tyrkiske regering har såmænd sin helt egen hierarki over sine fjender og hvem der er værst, og rækkefølgen bliver retorisk set brugt meget nøje af de tyrkiske ministre og diplomater: Fetö (Fethullah Terrororganisation), PKK og til sidst ISIL.

Tyrkiets budskab er klart: Vi vil udslette PKK i Tyrkiet, ergo vil vi også bekæmpe organisationens syriske gren YPG
_______

 

Gülen-bevægelsen topper listen siden kupforsøget, som den selveksilerede imam Fethullah Gülen beskyldes for at have orkestreret. Efter kupforsøget i Tyrkiet den 15. Juli, har Tyrkiet brugt en stærk anti-amerikansk retorik, i forbindelse med at USA ikke vil udlevere Gülen uden konkrete beviser på, at han stod bag kuppet.

Da den amerikanske vicepræsident Joe Biden besøgte Tyrkiet i onsdags, måtte han gå i charmeoffensiven. ”Tyrkiet har ikke bedre venner end os”, sagde han gentagende gange. Måske som et hint til Tyrkiets nylige tilnærmelse til Rusland. Biden bakkede også op omkring Tyrkiets intervention i Syrien og tilføjede: ”Koalitionen vil fortsæt bombe ISIL. Men YPG og SDF vil ikke fortsætte med at få USA’s støtte, hvis ikke de trækker sig tilbage øst for Euphrat”.

Bidens udtalelse var for mange en lussing overfor kurderne, mens flere analytikere mener, at det ikke vil ændre på USA’s forhold til YPG. ”USA forsøger at behage begge parter og stræber på at Obama afslutter sin præsidentperiode uden for store skrammer på sin udenrigspolitiske CV”, siger Civiroglu.

”USA forsøger at opretholde et godt forhold til Tyrkiet, for de er trods alt en større styrke end YPG og ikke mindst medlem af Nato og har Natos anden største hær. I øvrigt er det klart, at USA til enhver tid vil støtte en tyrkisk offensiv mod ISIL. Så er der en disput om kuppet i Tyrkiet, udleveringen af Gülen og forholdet til EU, så Tyrkiet er indblandet i mange internationale forhold og derfor vil man holde dem kær. Men jeg tror også at USA vil også beholde YPG som allierede, især i den kommende Raqqa offensiv, som er det vigtigste for USA lige nu”, siger militæranalytiker Anne Lise Schøtt.

For USA handler det lige nu om at overtage ISILs højborg Raqqa før andre teritorielle opdelinger, som skal gavne kurderne
_______

 

Der florerer modstridende rygter i medierne om, at YPG-enhederne trækker sig fra Manbij, til øst for Eufrat-floden og efterlader Manbij til SDF alene. Civiroglu har talt med YPG-talsmand Redur Xelil, ”Så vidt jeg forstår, er der en forhandling mellem YPG-generaler og USA. Kurderne har brug for USA og USA har brug for de kurdiske styrker. For USA handler det lige nu om at overtage ISILs højborg Raqqa før andre teritorielle opdelinger, som skal gavne kurderne. Men hvis tyrkerne med FSA angriber eller forsøger at overtage kontrollen over Manbij, forbliver YPG ikke passiv”, siger Civiroglu.

Én ting er sikkert, med interventionen ’Euphrat Shelling’ kan Tyrkiet forvente voldelige reaktioner indenfor Tyrkiet. Både fra ISIL (mod civile) og PKK (mod sikkerhedsstyrker), men også fra den syriske efterretning, hvis ikke Tyrkiet tager hensyn til regimet.

Rusland på sidelinjen
Tyrkiet har udtrykt stor skuffelse over, at Vesten ikke har bakket nok op omkring Tyrkiet efter kuppet, men at de i stedet har fokuseret på, at Tyrkiet er blevet mere autoritær. Omvendt Vesten, var Rusland én af de første lande til at udtrykke solidaritet med Tyrkiet.

I november sidste år skød tyrkerne et russisk kampfly ned, da den krænkede det tyrkiske luftrum. Siden da har forholdet mellem de to lande været betændt, indtil i sidste måned, hvor Erdogan måtte sluge en kamel og undskylde overfor Putin. Siden har de to ledere mødtes og i al hemmelighed talt Syrien-politik.

Det er ingen hemmelighed, at de to lande er uenige på mange punkter, heriblandt i spørgsmålet om, hvor vidt Assad skal fjernes helt fra magten. Tyrkiet, der fra dag ét af den syriske borgerkrig har understreget, at Assad skal væltes, er på det seneste begyndt at udtale sig omkring en overgangsregering med elementer af Assad-regimet. Det betyder i og for sig, at Rusland har slået hårdere på bordet end Erdogan.

Hvis Tyrkiet først begynder at sende FSA mod Aleppo… vil Tyrkiets genetablerede forhold med Iran og Rusland kollapse fuldstændigt
_______

 

”Rusland ved, hvor vigtig en aktør kurderne er i Syrien og jeg tror ikke at de støtter Tyrkiets Jarablus-intervention. De vil sikre sig at Tyrkiet kender deres plads. For hvis Tyrkiet først begynder at sende FSA mod Aleppo, som der går rygter om, så vil Tyrkiets genetablerede forhold med Iran og Rusland kollapse fuldstændigt”, siger Civiroglu.

Både det russiske og syriske udenrigsministerium har allerede udtrykt misbehag omkring ’Euphrat Shelling’ og understreget, at det skulle have været i koordination med Damaskus, altså Assad. Selvom Tyrkiet er ved at blødne forholdet til både Rusland og Iran, står landet stadig meget alene i sin Syrien-politik, især hvad angår sin modstand til de kurdiske grupper i Syrien og støtte til FSA. På fredag kommer den russiske generalstabschef til Ankara. Hvad han har at viderebringe fra den syriske front og i hvor vidt omfang de vil støtte Tyrkiets intervention med ærkerivalerne FSA, bliver afgørende for Tyrkiet videre ageren. ■

ILLUSTRATION: De tyrkiske kampvogne bevæger sig mod den Syriske grænse med flaget oppe. Foto: Halit Onur Sandal/AP/Polfoto

Sultan Coban (f. 1988) har en kandidat fra ToRS på Københavns Universitet med regional specialisering i Tyrkiet og Kurdistan. Hun har blandt andet været praktikant på DR2 Dagen. Siden september 2015 har hun arbejdet som freelancejournalist i Istanbul. Hun skriver primært for dagbladet Berlingske og optræder jævnligt på radio og tv, for at rapportere om tyrkiske forhold.