29.06.2016

Afsløringerne om landbrugspakken tegner et billede af, at Statsministeren har været dybt involveret i en omhyggelig tilrettelagt vildledning af Folketinget. Selv afviser han at forklare sig. Hvordan kan de borgerlige partier lade ham slippe afsted med det?

KOMMENTAR af Maria Reumert Gjerding (MF, EL)

SKANDALEN om landbrugspakken nåede i forrige uge nye højder. Berlingske kunne afsløre, at Statsministeren og regeringstoppen havde modtaget stærke advarsler om pakkens konflikt med gældende EU-regler og om det kreative regnestykke, der fældede Eva Kjer Hansen, og som skulle få landbrugspakken til at se miljøvenlig ud. I de notater der tilgik partierne i Folketinget, var centrale ord fjernet og alle advarsler betydeligt nedtonet. Afsløringerne tegner et billede af, at Statsministeren har været dybt involveret i en omhyggelig tilrettelagt vildledning af Folketinget.

FLERE TING bliver udstillet af skandalen: For det første, at der er en helt uholdbar skævhed i magtfordelingen mellem Folketinget og regeringen. Folketingets muligheder for at kontrollere og kvalificere de oplysninger, vi bliver forelagt under en forhandling, er utilstrækkelig. Vi har for få redskaber og faglig og juridisk assistance til at kontrollere de informationer, vi får fra regeringen, og som ofte er i et kringlet juridisk sprog. Det er regeringen, der ensidigt disponerer over embedsværket i centraladministrationen, og embedsfolkenes opgave er at arbejde loyalt for regeringens politik. Selv når det medfører konstruktion af kreative regnskaber, der skal snyde Folketinget og befolkningen, og få politikken til at glide gennem Folketinget.

Sandheden om landbrugspakken og omfanget af regeringens vildledning er kun kommet frem, fordi stædige journalister er blevet ved med at grave, og fordi samvittighedsfulde mennesker har sat meget på spil ved at lække de centrale dokumenter, der har afsløret regeringstoppens skruppelløse magtmisbrug.

Den virkelige politiske og demokratiske skandale ligger i, at sagen ikke ser ud til at få konsekvenser for Lars Løkke overhovedet
_______

 

MEN SAGEN handler om meget mere end landbrugspakken. Den virkelige politiske og demokratiske skandale ligger i, at sagen ikke ser ud til at få konsekvenser for Lars Løkke overhovedet. Den næse, som et flertal i sidste uge tildelte regeringen i form af en kritisk beretning i miljø- og fødevareudvalget, står slet ikke mål med sagens omfang og alvor. En næse har ingen konsekvenser. Formentlig trækker Løkke bare på skuldrene.

Det er reelt vores folkestyre, der er truet, når en regering kan slippe afsted med at lyve og vildlede Folketinget, og når en statsminister kan slippe afsted med at udvise ligegyldighed og manglende respekt for de demokratiske spilleregler ved at nægte at møde op i samråd og stå til ansvar for, at Folketinget har måtte tage stilling til landbrugspakken på et forkert og misvisende grundlag.

Vildledning af Folketinget er en ulovlig handling, der kan retsforfølges, fordi sandhedspligten er en grundpille i demokratiet. Folketinget kan ikke udføre sit arbejde, hvis vi ikke kan stole på de informationer, vi får fra ministre og ministerier. Vi lovgiver i blinde, hvis vi ikke får sandfærdige informationer om konsekvenserne af den lovgivning vi vedtager. Og vi er fuldstændig ude af stand til at udføre vores vigtige opgave med at kontrollere regeringens forvaltning af magten, når vi bliver forholdt oplysninger, og der bliver redigeret i det materiale, vi modtager.

Men det er ikke kun regeringen, der udviser en dyb disrespekt for folkestyret med sin ageren i sagen om landbrugspakken. Det gør samtlige partier på højrefløjen, der lader regeringen slippe afsted med at lyve og vildlede, uden det får konsekvenser.

Når vildledning og åbenlyse lovbrud er straffri for en regering, er der en overhængende risiko for, at det bliver værre og værre
_______

 

NÅR VILDLEDNING OG ÅBENLYSE LOVBRUD er straffri for en regering, er der en overhængende risiko for, at det bliver værre og værre. At regeringen vænner sig til, at man kan slippe afsted med hvad som helst. Vi behøver ikke læse længe i historiebøgerne for at finde eksempler på netop det. Anders Fogh Rasmussen slap afsted med at misinformere Folketinget om tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben i Irak. Claus Hjort Frederiksen bestilte manipulerede tal, præcis som Eva Kjer gjorde med landbrugspakken, for at dække over sin ulovlige administration af reglerne for kontanthjælpsmodtagere, mens Søren Gade konsekvent gav Folketinget vildledende svar om fanger i danske styrkers varetægt og dækkede over dansk medansvar for tortur mod civile i Irak. Ingen af disse lovbrud havde konsekvenser.

En vigtig opgave for det parlamentariske grundlag er at stå vagt om demokratiet. At sikre respekten for folkestyret ved at insistere på, at en regering der lyver overfor Folketinget, må gå af.

I Danmark er der ufattelig stor forskel på, hvordan det parlamentariske grundlag agerer på henholdsvis venstrefløjen og højrefløjen. Da Enhedslisten var parlamentarisk grundlag for Thorning-regeringen, accepterede vi aldrig en løgn. Den famøse nødløgn om retsudvalgets besøg på Christiania kostede Morten Bødskov ministerposten. Havde Helle Thorning været medvirkende eller haft kendskab til løgnen, var hun røget samme vej.

Skal folkestyret fungere, skal det forsvare. Det gør man kun ved at være kompromisløs når det drejer sig om sandhedspligten overfor Folketinget. Ellers vil demokratiet langsomt erodere. Derfor er den reelle skandale om landbrugspakken at intet parti på højrefløjen ser ud til at besidde de grundlæggende demokratiske værdier der sikrer, at demokratiet reelt kan fungere som det skal. ■

Den famøse nødløgn om retsudvalgets besøg på Christiania kostede Morten Bødskov ministerposten. Havde Helle Thorning været medvirkende eller haft kendskab til løgnen, var hun røget samme vej
_______

<ILLUSTRATION: V-regeringen præsenteres [foto: Mads Nissen/Polfoto]