14.06.2016

Kommentar af Rasmus Jarlov

EN RÆKKE politiske kommentatorer har i ugens løb i hånet Det Konservative Folkeparti og mig for at stå udenfor aftale om kampfly. Det er den aftale, som placerer en regning på 56 milliarder kroner på Forsvaret uden at tilføre flere penge og dermed vil gå voldsomt ud over Forsvaret og vil forhindre forbedringer i Hæren og Søværnet de næste ti år.

Konservative bør være med i alle forsvarsaftaler, fordi man har mere indflydelse ved at være med end ved ikke at være med, forstår man på disse mennesker, som tæller Venstres hofkommentatorer Thomas Larsen og Søs Marie Serup, og Hans Engell, der har kaldt det en historisk brøler af Konservative. I kategorien ’historiske konservative brølere’ er Hans Engell uden tvivl den førende ekspert, men alligevel er det et ualmindeligt ugennemtænkt synspunkt.

INTET parti kan have den holdning, at det altid skal være med i en politisk aftale uanset, hvor dårlig den er. Det svarer til at mene, at Liberal Alliance per definition skal gå med i alle skatteaftaler også, når skatten hæves. Eller at bede Enhedslisten deltage i en aftale om at spare på kontanthjælpen, fordi de så kan sidde med ved bordet. Det er en tom overfladisk betragtning. Fra folk, der tror, at de ud fra rent taktiske overvejelser kan gøre sig kloge på en aftale uden overhovedet at forholde sig til dens indhold.

Men denne substans interesserer ikke kommentatorerne og de store danske medier. I stedet diskuteres på livet løs, hvor populær jeg og Konservative er på Slotsholmen. Som om det er vigtigt. Som om denne debat gør en forskel for Danmark og for det danske forsvar
____________________

 

PRESSEN BURDE udfordre kampflyaftalen, som er baseret på yderst tvivlsomme antagelser – herunde fx at piloter kan udsendes 8 måneder på et år og derefter arbejde over 48 timer om ugen i de sidste fire måneder. Medierne burde også tage fat i det uholdbare i, at hele materielbudgettet beslaglægges i ti år, så enhver uforudset udgift eller fordyrelse af flyene vil udløse store besparelser i resten af Forsvaret.

Men denne substans interesserer ikke kommentatorerne og de store danske medier. I stedet diskuteres på livet løs, hvor populær jeg og Konservative er på Slotsholmen. Som om det er vigtigt. Som om denne debat gør en forskel for Danmark og for det danske forsvar.

HVIS DE politiske kommentatorer så endda kunne kaste lys over de politiske forløb, som de skriver så meget om. Men det kan de heller ikke. Når man selv har været med i de forløb, som beskrives af kommentatorerne, må man ofte rive sig i håret over at læse, hvor langt væk fra virkeligheden deres gengivelser er. Thomas Larsen skriver eksempelvis om kampflyforhandlingerne, at der har været kontakt mellem Venstres top og den konservative partileder Søren Pape. Det har ikke fundet sted. Det er ren fantasi. Og jeg sætter en flaske champagne på højkant til den første, der kan fremvise dokumentation for denne påståede kontakt. Ligesom det er helt i skoven, når flere kommentatorer har sagt, at Konservative skulle være gået fra forhandlingerne, fordi vi ikke kunne få et højt nok antal kampfly. Jeg gjorde det krystalklart i forhandlingslokalet, at det krav var vi villige til at opgive, men at det for os handlede om den uholdbare finansiering.

Jeg har svært ved at se, hvad kommentatorernes mange skriverier og såkaldte ’analyser’ bidrager med. De er ikke specielt sandfærdige, og de fjerner fokus fra de vigtige politiske diskussioner om politiske forslags substans og gør i stedet politik til et spil og en sladderklub.

I sagen om kampflyene bærer de politiske kommentatorer og medierne ansvaret for, at der ikke har været en grundig debat og kritik af en ellers yderst kritisabel beslutning om at bruge 56 milliarder kroner på et særdeles tvivlsomt grundlag.

I sagen om kampflyene bærer de politiske kommentatorer og medierne ansvaret for, at der ikke har været en grundig debat og kritik af en ellers yderst kritisabel beslutning om at bruge 56 milliarder kroner på et særdeles tvivlsomt grundlag
____________________

 

ILLUSTRATION: Officielt pressefoto