24.05.2016

Selvstyreloven som trådte i kraft i 2009 betød øget selvstændighed til Grønland. Selvstyreloven, har med den tidligere Aleqa Hammond-regerings krasse tone, udfordret samarbejdet i Rigsfællesskabet. Et øget fokus på Grønland og Arktis understreges af både Donald Tusks seneste besøg i Ilulissat, samt den betydning Taksøe-rapporten tillægger Arktis.

Danmark vil gerne være ”en arktisk stormagt”, men det er vigtigt at understrege at Danmark kun kan være det qua Grønlands centrale rolle i Arktis. Derfor bliver vi nødt til at spørge – hvor skal Rigsfælleskabet bevæge sig hen? Vi skal udfordre Taksøe-rapportens grundpræmis om at danske interesser automatisk er lig med grønlandske interesser, og grønlandske folketingsmedlemmer skal derfor inviteres til relevante forligsforhandlinger, som fx finanslovsforhandlinger, Forsvarsforliget og Politiforliget.

KOMMENTAR af Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit

Selvstændighed og ligeværd
Fremtidens Rigsfællesskab skal kunne rumme et grønlandsk ønske om selvstændighed på den ene side og en respekt for fællesskabet på den anden side. Her er ligeværdighed nøgleordet. En ligeværdighed, som på mange måder kan være svær at få øje på – da Grønland er verdens største ø og ca. 50 gange så stor som Danmark, men samtidig har en langt mindre befolkning, som i øvrigt desværre er faldende. Samtidigt ønsker alle tre lande i Rigsfællesskabet naturligt at varetage egne interesser og repræsentere sig selv – for eksempel i forhold til udenrigspolitikken.


Rigsfællesskabet er et fællesskab, hvor der skal være respekt for den forskellighed, der er imellem landene og en respekt for, at de 32 sagsområder, som Danmark stadigvæk varetager på vegne af Grønland, prioriteres, løftes og optimeres. Dette er desværre ikke tilfældet i dag. På det familieretslige område og på justitsområdet halter det efter med mere end 50 år gamle udaterede love, hvilket har store konsekvenser borgerne i Grønland. Børneloven fra 1962 er fx stadig i kraft i Grønland, mens den gentagne gange er opdateret i Danmark. At Børneloven ikke er opdateret betyder, at der sker en diskrimination af forældre af samme køn, det så kaldte medmoderskab. I Danmark kan to mødre fx begge være godkendt som forældre, mens man i Grønland fortsat vil betragte den ene som adoptivmor. På samme måde betyder en manglende opdatering af Børneloven, at registrering af fædre sker på en ydmygende og utidssvarende måde på politistationen, frem for den mere tidssvarende måde i Danmark, hvor man underskriver en omsorgs- og ansvarserklæring på kommunen. Samtidigt truer en udflytning af statslige arbejdspladser den dansk-grønlandske aftale om søkort over Grønlands barske farvande, som nu ikke færdiggøres til aftalt tid i 2018. I yderste konsekvens kan de manglende søkort betyde forskellen mellem liv og død for grønlændere, danskere og turister i Grønland.

… der skal være respekt for den forskellighed, der er imellem landene og en respekt for, at de 32 sagsområder, som Danmark stadigvæk varetager på vegne af Grønland, prioriteres, løftes og optimeres. Dette er desværre ikke tilfældet i dag.
____________________

 

I fremtidens Rigsfællesskab skal landene, i tæt dialog og fællesskab, tage et større arktisk lederskab og spille en større udenrigspolitisk rolle i Arktis. Og her bør Grønlands udenrigspolitiske rolle udvikles og opbygges i de kommende år, blandt andet når det drejer sig om en bæredygtig økonomisk udvikling i den arktiske region. Grønland skal sidde med ved forhandlingsbordet i alt hvad der vedrører det arktiske og Grønland – og Grønland skal involveres og inddrages aktivt.

Der bør fokuseres mere på erhvervsmuligheder og investeringer i Grønland
Det øget fokus på Arktis bør komme Grønland og Rigsfællesskabet til gavn i form af øget erhvervsmuligheder og en mere diversificeret erhvervsindsats, som kan styrke den grønlandske økonomi. Grønland bør satse på en diversificeret erhvervsudvikling, hvor der arbejdes målrettet med at øge turisme, igangsætte mindre råstofprojekter, udvikle fiskeri og fangst samt udvikle innovation og iværksætteri.

Turisme i Arktis boomer i disse år og der tales om ”the last frontier” – uberørte steder med stor fascination for erfarne rejsende. Det ses både i Finland, Norge og Island, så øget turisme i Grønland bør være et område i fokus og vækst, hvilket vi allerede ser de spæde resultater af. Innovation og iværksætteri vokser i disse år frem og både designvirksomheder, brugskunst- og sågar en isproducent nyder positiv opmærksomhed – så vi ser i det små potentialet for at udvikle iværksætteri i Grønland.

Grønland har ansvaret for investeringer i erhvervsudvikling, men som verdens største ø med en lille befolkning er partnerskab afgørende. I 2015 udgav den danske regering og Naalakkersuisut (den grønlandske regering), en aftale om fremme af erhvervssamarbejde. Det er oplagt med en arktisk investeringsfond, som man arbejder for i fællesskab. Naalakkersuisut har sat det som et mål for deres regeringsperiode, Inatsisartut (det grønlandske Landsting) bakker bredt op og flere pensionskasser har vist interesse for at være med til at tiltrække internationale investeringer til erhvervsprojekter, som kan understøtte udvikling i turisme, iværksætteri og innovation samt udvikling af fiskeri og fangst.

Taksøe-rapportens grundpræmis om udelukkende, at varetage danske interesser og lade Danmark spille ”arktisk stormagt” er grundlæggende forkert. Danmark er kun en ”arktisk stormagt” qua Grønland. Det er en vigtig grundforståelse om Rigsfællesskabet.

Taksøe-rapportens grundpræmis om udelukkende, at varetage danske interesser og lade Danmark spille ”arktisk stormagt” er grundlæggende forkert. Danmark er kun en ”arktisk stormagt” qua Grønland. Det er en vigtig grundforståelse om Rigsfællesskabet.
____________________

 

Der peges på en række anbefalinger i Taksøe rapporten, såsom styrkelse af Forsvarets opgaver i Grønland, etablering af en forskningshub i Grønland eller etablering af en arktisk investeringsfond. Alle tre interessante forslag, som er en dialog med Grønland værd – men det er afgørende, at Grønland spiller en central rolle i udformningen af disse nye initiativer og at lokalbefolkningen inddrages i højere grad, bland andet ved etablering af et frivilligt beredskab, som kan være med til at styrke forsvaret i Grønland til gavn for alle.

Forligsforhandlinger har stor relevans for Grønland
Alle medlemmer af Folketinget er medlemmer på lige fod ifølge Grundloven. Da Danmark stadig varetager 32 centrale områder på vegne af Grønland er det oplagt at de grønlandske folketingsmedlemmer inviteres med til relevante forligsforhandlinger, fx Forsvarsforliget, Politiforliget eller Kriminalforsorgsforliget, som alle også har stor relevans for Grønland. Det styrker både den politiske proces og det giver mening, at vi som har mest viden om Arktis og Grønland også deltager og sidder med ved forhandlingsbordet i de sager, hvor det vedrører netop Arktis og Grønland.

Da Danmark stadig varetager 32 centrale områder på vegne af Grønland er det oplagt at de grønlandske folketingsmedlemmer inviteres med til relevante forligsforhandlinger, fx Forsvarsforliget, Politiforliget eller Kriminalforsorgsforliget, som alle også har stor relevans for Grønland.
____________________

 

På samme måde bør de grønlandske folketingsmedlemmer sidde med til finanslovsforhandlinger og satspulje forhandlinger. Grønlændere i Danmark er danske statsborgere, men den danske kultur er ikke lig med den grønlandske, og der kan derfor være behov for at sikre særlige hensyn til sprogundervisning og inklusion af grønlændere i det danske samfund. Dette kan vi være med til at sikre ressourcer til via de nævnte forhandlinger – hvis vi bliver inviteret med, vel at mærke.

Et øget fokus på Grønland og Arktis understreges af den øget betydning, som Taksøe-rapporten tillægger Arktis, men i lige så høj grad ses det ved at præsidenten for EU Donald Tusk i disse dage besøger Ilulissat for at se klimaforandringernes virkning med egne øjne. Temperaturstigningerne i Arktis sker med dobbelt hastighed i forhold til resten af verdenen – og behovet for en tilpasningsplan, ikke kun for Arktis, men for hele verden, presser sig på. EU har for nyligt offentliggjort deres egen Arktis strategi, som lægger op til en mere ydmyg tilgang end den tilgang vi så, da EU besluttede sig for et EU-forbud imod salg af sælskind. På trods af en inuit undtagelse og en lovning om oplysningsaktiviteter om inuit undtagelsen, er der ingen midler afsat til at oplyse EU’s borgere om at man retmæssigt kan købe sælskind fra bæredygtig sælfangst i Grønland. Et forbud, som har kostet det grønlandske samfund flere hundrede millioner kroner siden EU sælforbuddet trådte i kraft i 2009.

På trods af en inuit undtagelse og en lovning om oplysningsaktiviteter om inuit undtagelsen, er der ingen midler afsat til at oplyse EU’s borgere om at man retmæssigt kan købe sælskind fra bæredygtig sælfangst i Grønland. Et forbud, som har kostet det grønlandske samfund flere hundrede millioner kroner …
____________________

 

Internationalt er Grønland en rollemodel for lande med oprindelige folk på grund af den politiske selvstændighed, som man har opnået som selvstyrende land. Jeg mener at Grønland skal blive ved med at bevare og udvikle denne globale førerposition, som et oprindeligt folk, ved (pro)aktivt, at sikre menneskerettigheder, sikre en bæredygtig erhvervsudvikling og et bredt internationalt samarbejde til gavn for Grønland, Arktis – og i sidste ende også Rigsfællesskabet.

[FOTO: Philip Davali/Polfoto]