20.03.2016

Det er sandt, at Løkkes vision er ved at drukne i drama. Men den findes.

KOMMENTAR af Joshua Ursin Hollingdale

I MEDIERNE ligner statsministeren umiskendeligt en mand, der befinder sig i et ubehageligt ingenmandsland. Hans ene støtteparti er større end hans eget. Et andet greb fornylig chancen for at underminere regeringsprojektet. Støttepartiernes politiske ønsker er stort set uforenelige. Hans næstformand fortæller i pressen at han er parat til kampvalg om formandsposten. Nogle, blandt andre tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og Venstre-afhopperen Jens Rohde, kritiserer desuden Løkke for ikke at have en vision for Danmark – og at lede en regering, som praktisk talt ikke har noget langsigtet udsyn.

DET ER SANDT, at Løkkes vision er ved at drukne i drama. Men den findes. I sit første længere interview som statsminister, bragt i Berlingske d. 8. august 2015, gjorde Løkke det krystalklart, hvad han vil måles på, når der igen er folketingsvalg. Han skitserede fire såkaldte ledestjerner, der rent faktisk har vist sig at tegne det ideologiske projekt, kritikerne ikke mener at kunne få øje på.

For det første lovede statsministeren at ændre arbejdsmarkedet, så færre danskere er på offentlige ydelser, og flere forsørger sig selv. For det andet ville han skabe flere arbejdspladser i den private sektor. For det tredje ville han skabe ”mere værdige” tilbud til de ældre og forbedre kernevelfærden i Danmark. Og sidst men ikke mindst: Sørge for, at der kommer færre asylansøgere men flere indvandrere, der kan bidrage til fællesskabet gennem arbejde. ”Det betyder ikke, at der ikke også er alt muligt andet, der er vigtigt,” forklarede han Berlingske: ”men de fire ting er ledestjernerne. Og vi er en fiasko, hvis vi – som dagene, ugerne, månederne og årene går – ikke kan dokumentere, at Danmark bevæger sig den vej.”

Flygtningekrisen vil være stærkt definerende for hele regeringens projekt
____________________

 

FLYGTNINGEKRISEN. Det er umuligt at tale om Løkkes projekt uden at medregne den kontekst, hans regering er valgt ind i. Flygtningekrisen vil være stærkt definerende for hele regeringens projekt 6. februar sagde statsministeren: ”Hvis ikke det lykkes os at få de mennesker, der kommer i dramatisk antal, i arbejde i større omfang end historisk, vil det knække vores sammenhængskraft i alle dimensioner” (Berlingske). I trepartsforhandlingerne har Løkke torsdag fået en aftale med arbejdsgivere og lønmodtagere, hvor det centrale redskab er en 2-årig integrationsuddannelse, der skal bringe flygtninge i job fra 49 kr. i timen. Men eksperter vurderer, at redskabet ikke kan forventes at blive den helt store game-changer, den ellers er blevet døbt af regeringslederen. Hvor godt det lykkes er helt op til kommuner og virksomheders implementering.

FÆRRE PÅ FORSØRGELSE. ”Vi er nødt til at gøre noget mere for at skabe noget mere social mobilitet. Det handler om at søge en social mobilitet, hvor det lykkes for mennesker, der i dag er på kontanthjælp, at komme i arbejde,” sagde Løkke i folketingssalen 15. marts. Det omdiskuterede kontanthjælpsloft blev vedtaget i folketinget to dage senere – stemt hjem af hele den samlede blå familie, hvad der i sig selv var en succes for Løkke, fordi regeringen tidligere gang på gang har følt sig nødsaget til at forhandle udenom et eller flere af sine støttepartier. Men også her er det tvivlsomt, hvor stor effekten af reformen vil blive. For selvom der frigives 530 millioner kroner til skattelettelser siger regeringens egne tal, at beskæftigelsen kun vil stige med 700 personer frem til 2019. Man må konkludere, at der er tale om en primært ideologisk reform – bygget på den liberale kerneide om, som statsministeren siger, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Men: Det faktum, at Dansk Folkeparti stemte for loftet, giver partiet ekstra ammunition frem mod skatteforhandlingerne efter sommerferien. DF er nemlig blevet kritiseret massivt for deres medvirken til at gøre 30.000 danskere fattigere, hvilket uomtvisteligt vil betyde, at Kristian Thulesen Dahl vil kræve betydelige indrømmelser i de, for regeringen, helt centrale forhandlinger om skattelettelser for de danskere, der er i arbejde. Så:

Det faktum, at Dansk Folkeparti stemte for loftet, giver partiet ekstra ammunition frem mod skatteforhandlingerne efter sommerferien. DF er nemlig blevet kritiseret massivt for deres medvirken til at gøre 30.000 danskere fattigere, hvilket uomtvisteligt vil betyde, at Kristian Thulesen Dahl vil kræve betydelige indrømmelser i de, for regeringen, helt centrale forhandlinger om skattelettelser for de danskere, der er i arbejde
____________________

 

SKATTELETTELSER. At Løkkes mindretalsregering har så snævert et mandattal bag sig begrænser i høj grad hans muligheder for at ændre Danmark. Dette eksemplificeres næppe bedre end i de udskudte skatteforhandlinger. Her er alle fire borgerlige partier uenige både om hvor skatten skal sænkes, og om hvordan pengene skal findes. LA har truet med at vælte regeringen mens DF er parate til helt og aldeles at droppe drøftelsen om topskatlettelser.

For statsministeren er det livsnødvendigt at få gennemført succesfulde skatteforhandlinger med alle tre borgerlige støttepartier, hvis den vision, han definerede i august, skal overleve. Ved et pressemøde på Kragerup Gods sagde han: ”Jeg har lovet danskerne, at vi vil sætte skatten ned på arbejde, og det løfte har jeg bestemt fortsat en ambition om at indfri.”

Det er svært at se, hvilke indrømmelser det vil kræve at få DF til at acceptere skattelettelser for de rigeste
____________________

 

VENSTRES HOVEDAMBITION er at sænke skatten for de lavestlønnede danskere, så implementeringen af blandt andet kontanthjælpsloftet vil gøre det mere attraktivt at tage et lavlønnet job. Den ambition deler Løkke med Thulesen Dahl og for så vidt også med både de Konservative og Liberal Alliane. For Liberal Alliance er det dog topskattelettelser, der er det primære mål. Og det er her, Løkkes projekt vil blive sat alvorligt på prøve. LA ser kampen for topskattelettelser som sin eksistensberettigelse – og det er svært at forestille sig, at Anders Samuelsen vil tøve med at vælte regeringen, hvis man ikke kan blive enige om lettelser på skatten for de højestlønnede. På den anden side af bordet har Dansk Folkeparti dog absolut ingen ambitioner om at sænke topskatten, og det er svært at se, hvilke indrømmelser det vil kræve at få DF til at acceptere skattelettelser for de rigeste. Statsministeren kan kun håbe, at der i regeringens 2025-plan for landets økonomi kan findes en pose penge, der giver manøvrerum nok til at gøre både LA og DF tilfredse. Det bliver ikke nemt.

ILLUSTRATION: Pressemøde 17. september 2015 [foto: Adrian Joachim/Polfoto]