14.03.2016

Jan Maintz spreder misvisende oplysninger, når han på RÆSON.dk den 26. februar påstår, at jeg skulle have holdt informationer om den økonomiske situation på gymnasierne skjult for partierne i forbindelse med forhandlinger om effektiviseringer på uddannelsesområdet. Det er langt fra tilfældet.

REPLIK af Ellen Trane Nørby, Minister for børn, undervisning og ligestilling

Da regeringen trådte til, gennemgik vi statens økonomiske råderum, og det stod hurtigt klart, at den tidligere regering havde kørt økonomien til kanten. Der var behov for at prioritere og effektivisere, så vi også i fremtiden kan tilbyde alle danskere tryghed, uddannelser af høj kvalitet og omsorg, når vi bliver ældre.

Derfor indgik vi i efteråret to aftaler. Den ene var en aftale om, hvordan vi skal betale den store regning på en halv milliard kroner, som blev efterladt af den tidligere regering i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. Det var også under den tidligere regering, at det blev besluttet, at reformen skulle finansieres af de andre ungdomsuddannelser.

Den anden var en bred aftale om politiet, hvor regeringen, de andre blå partier og Socialdemokraterne tog ansvar og aftalte, at uddannelsessektoren skal være omfattet af et såkaldt omprioriteringsbidrag på to procent. Her var partierne enige om, at uddannelsesområdet ligesom resten af det statslige område også må bidrage til balance på de offentlige budgetter i 2016. Eftersom Socialdemokraterne var en del aftalen, må vi gå ud fra, at de også var opmærksomme på, hvad aftalen indeholdt.

Eftersom Socialdemokraterne var en del aftalen, må vi gå ud fra, at de også var opmærksomme på, hvad aftalen indeholdt.
____________________

 

Alle i forhandlingslokalerne var klar over, at det ikke ville blive “a walk in the park”. Derfor så vi for eksempel i forbindelse med aftalen om finansiering af erhvervsuddannelsesreformen på et bruttokatalog med en lang række finansieringsmuligheder og deres konsekvenser. Partierne fik fremlagt en oversigt over gymnasiesektorens økonomi, ligesom alle partier fik udleveret eksempler på, hvor meget henholdsvis større og mindre gymnasier vil skulle spare som følge af aftalen. Partierne gik ind i aftalerne på et oplyst grundlag. Bruttokataloget var sammen med en række andre budgetanalyser af besparelsespotentialet blevet sat i gang af SR-regeringen.

Det er derfor Jan Maintz, der misinformerer, når han på RÆSON.dk den 26. februar påstår, at jeg skulle have holdt informationer skjult for partierne. Jan Maintz baserer sit indlæg på, at jeg i TV-Avisen under forhandlingerne til finansloven sagde, at Danmark er det land i OECD, der samlet set bruger mest på uddannelse uden at specificere, at vi ikke er det land, der bruger den største andel af BNP pr. elev. Jeg nævnte i det specifikke indslag OECD’s tal for, hvor stor en andel af BNP de forskellige lande bruger samlet set, for at sætte omprioriteringsbidraget i perspektiv. Ikke fordi, det er det eneste tal, der siger noget om, hvordan sektorens økonomi ser ud. Det siger sig selv, at man ikke kan konkludere på, hvad der er drøftet i forhandlingslokalerne, og hvilke informationer partierne har haft, ved at se på udtalelser i et få minutter langt interview på TV. Der var som sagt ingen i forhandlingslokalerne, som ikke var bekendt med situationen i sektoren.

Der var som sagt ingen i forhandlingslokalerne, som ikke var bekendt med situationen i sektoren.
____________________

 

Vi skal blive bedre til at løse eksisterende opgaver smartere og billigere – også i uddannelsessektoren. Der er behov for at prioritere og effektivisere. Og det har SR-regeringens egne analyser vist, at der er mange måder at gøre på, uden at det går ud over kerneydelsen. Analyserne viser blandt andet, at der kan hentes betydelige besparelser på fx indkøb af computere og telefoniabonnementer gennem tilgængelige indkøbsaftaler, mere samarbejde om it- og administrationsopgaver og bedre bygningsdrift.

Det er nemt at forfalde til rygmarvsreaktionen og forudse store forringelser af undervisningskvaliteten – men det er også for nemt. For det handler jo i høj grad om, hvordan den enkelte ledelse og bestyrelse på institutionerne vælger at tage hånd om de effektiviseringer, man skal igennem.

Jeg ved godt, at det ikke er nogen let øvelse, men jeg er sikker på, at vores dygtige ledelser og vores stærke institutioner kan gøre det – også uden at forringe uddannelsernes kvalitet for eleverne.

… det handler jo i høj grad om, hvordan den enkelte ledelse og bestyrelse på institutionerne vælger at tage hånd om de effektiviseringer, man skal igennem.
____________________

 

ILLUSTRATION: Ellen Trane Nørby [foto: Venstre/Henrik Bjerregrav]