01.03.2016

En ny vismandsrapport viser, at prisen for dansk enegang og fossilfrihed i 2050 vil medføre stigninger i energipriserne på mellem 7-16 milliarder kroner. Ved at fokusere på landbrug og transport, kan omkostningen dog reduceres markant.

Faktisk vurderer vismændene, at der er områder af den danske økonomi – svarende til knap 5 milliarder kroner per år – hvor det er billigere at omlægge til vedvarende energi, end at lade være.

AKTUALITET af Peter Bjerregaard, RÆSONs klimaredaktør

Der er mange gode grunde til at Danmark bør skrue op for de grønne ambitioner, vurderer de økonomiske vismænd. Det kan både forbedre forsyningssikkerheden, have erhvervspolitiske fordele, øge sandsynligheden for at andre efterfølger det gode eksempel og give en global klimagevinst. Den centrale udfordring ligger i at sikre, at den grønne omstilling bliver så omkostningseffektiv som muligt.

Derfor foreslår vismændene, at vi bør starte med de områder af økonomien, hvor det er billigere at omlægge til vedvarende energi, end at lade være. Vismændene peger bl.a. på elbiler og opvarmning som områder, hvor den samfundsøkonomiske omkostning ved ikke at omstille er større end ved status quo.

Vismændene peger bl.a. på elbiler og opvarmning som områder, hvor den samfundsøkonomiske omkostning ved ikke at omstille er større end ved status quo.
____________________

 

Klimapolitik i worst-case scenariet
Hvis EU på et tidspunkt skulle vælge at slække på klimaambitionerne, vil Danmark stå overfor dilemma: Skal vi gå enegang eller ej? Vismændene vurderer, at hvis Danmark vælger at gå enegang og sigter efter at være fossilfri i 2050, så vil det medføre en årlig stigning i energipriserne på mellem 1.200-2.800 kr. per dansker.

I den situation, som den vismændene kridter op i deres nye rapport, slækker EU på klimaambitionerne, og Danmark bør derfor indskrænke målsætningen om fossilfrihed til de ikke-kvotebelagte sektorer (landbrug, transport og boligopvarmning), lyder opfordringen.

“Hvis EU ikke lever op til sit klimamål, og Danmark vælger at gå enegang, vil det være en fordel at begrænse målsætningen om fossil uafhængighed til ikke-kvotesektoren. Herved kan omkostningerne reduceres, samtidig med at klimaeffekten vil være den samme,” siger miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen, og pointerer, at gevinsterne ved bedre luftkvalitet og mindre CO2-udslip primært vil tilfalde udlandet.

Ifølge tidligere overvismand og nuværende formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, kan det dog skabe usikkerhed hos dem, der skal investere i den grønne omstilling, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt Danmark agter at leve op til Klimalovens målsætning om, at hele vores energiforsyning i 2050 skal være baseret på vedvarende energi.

”Forudsætningen bag vismændenes regnestykke vedrørende kvotesektoren er, at EU ikke lever op til sin egen 2050-målsætning. Når rapporten vurderer, at det koster 8-9 mia. kr. ekstra at blive fossilfrie i den kvotebelagte sektor, bygger det på en antagelse om, at der stadig vil være mange kvoter i omløb i 2050. Det vil i så fald være billigere at købe kvoter end selv at reducere sin udledning. De beregner således meromkostningen ved en situation, hvor EU ikke strammer væsentligt op i forhold til situationen i dag. På den baggrund er det jo ikke så mærkeligt, at det er billigere at reducere i de ikke-kvotebelagte sektorer,” forklarer Peter Birch Sørensen til RÆSON.

Skadeomkostninger har været undervurderet
Rammen for Danmarks klimapolitik er netop EU’s kvotesystem, hvor prisen for et ton CO2 i dag ligger på omkring 5 euro, hvilket er langt under hvad klimaøkonomerne anslår er den reelle skadeomkostning ved et ton CO2.

I 2012 skønnede de økonomiske vismænd således, at skadeomkostningen for et ton CO2 var 250 kr., men med den nye rapport fordobles skønnet næsten. I dag vurderes skadeomkostningen at ligge på 450 kr. per ton. Opjusteringen overrasker dog ikke alle.

I 2012 skønnede de økonomiske vismænd således, at skadeomkostningen for et ton CO2 var 250 kr., men med den nye rapport fordobles skønnet næsten.
____________________

 

”De 450 kr. falder jo pænt indenfor de 25-1.200 kroner per ton, som andre klimaøkonomiske analyser har benyttet som interval for klimaskaderne. Der er jo stor usikkerhed omkring skadesomkostningerne, men det undrer mig ikke, at de opjusterer skønnet. Vi bliver jo nødt til også at indregne risikoen for, at det går helt galt. Problemet er, at vi ikke engang ved, hvor vi befinder os på usikkerhedskurven. Det er en fundamental usikkerhed, vi står overfor,” siger Peter Birch Sørensen.

Landbrug og transport står for
For at undgå en skævvridning i reduktionsindsatsten mellem de kvotebelagte sektorer (fx energiproduktion og industri) og de ikke-kvotebelagte sektorer (fx landbrug og transport), forventes EU-Kommissionen at præsentere deres forslag til byrdefordeling inden for de ikke-kvotebelagte sektorer inden sommer. Danmark forventes her at få et reduktionskrav på 36-40 pct. for perioden 2021-30, hvilket hovedsageligt skal findes indenfor landbruget og transportsektoren.

Regeringens kommende Energikommission skal ligeledes undersøge hvordan klimapolitikken tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i perioden fra 2020 til 2030, og energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), tager da også godt imod den nye rapport:

”Jeg ser rapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd som et fint oplæg til Energikommissionens arbejde,” siger Lilleholt til RÆSON, og understreger samtidig vigtigheden af omkostningseffektive initiativer i landbrug og transport.

”Det er dog forbundet med store usikkerheder at vurdere samfundsøkonomiske omkostninger i 2050, og det er også vanskeligt at forudsige præcis, hvornår teknologiudviklingen fx gør elbilen billigere end andre biler. Jeg tror alle forventer, at udviklingen af batteriteknologi fortsætter i stor fart med store perspektiver for elbilerne. Jeg hilser den dag velkommen, hvor elbilen er billigere end andre biler,” fortæller Lilleholt.

I tråd med Klimakommissionen
Resultaterne i vismændenes nye rapport ligger i tråd med resultaterne fra VK-regeringens Klimakommission. Begge rapporter vurderer, at omkostningen ved dansk fossilfrihed i 2050 ligger på omkring ½ pct. af BNP i 2050, hvilket skal ses i lyset af en forudsat betydelig økonomisk vækst, der gør, at BNP er mere end fordoblet i 2050.

”Det er meget betryggende at få bekræftet Klimakommissionens skøn. Det er stadig en beskeden omkostning, der er ved fossilfrihed,” afslutter Peter Birch Sørensen.

Oversigt over andre af rapportens pointer:

– Luftforurening og helbredsrelaterede omkostninger opgøres til 39 mia. kr. pr. år, hvilket svarer til ca. 2% af BNP.

– Danmark har de højeste udledninger pr. indbygger for alle luftforurenende stoffer undtaget SO2, i hele EU.

– Det vurderes, at nogle energitjenester (bl.a. individuel opvarmning og person- og varebiler) er billigere, hvis de i udgangspunktet er fossilfrie – og derfor medfører en fortrængning af de fossile brændsler ikke en samfundsøkonomisk omkostning.

– Det vurderes, at over 50% af danske naturområder modtager mere kvælstof, end de kan tåle.

– Den kommende sænkning af NOx-afgiften medfører, at afgiften bliver lavere end de beregnede helbredsomkostninger ved udledning af NOx, og sænkningen medfører en risiko for at det internationalt fastsatte udledningsloft for NOx i 2020 overskrides.

Peter Bjerregaard (f. 1986) er klimaredaktør på RÆSON og uddannet sociolog. Han har tidligere arbejdet som presseattaché for Udenrigsministeriet under COP15 og energipolitisk rådgiver i Europa-Parlamentet. Han arbejder for et privat energiselskab og Grundtvigs Højskole.

ILLUSTRATION: Vindmøller ved Aggersund vindkraftpark, Jylland, 30. september 2013 [foto: Johan Wessman/News Øresund]